[[suggestion]]
New Zealand

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Wellington

Etniske grupper

Europæere 71.2%, maorier 14.1%, asiater 11.3%, stillehavsfolk 7.6%, mellemøstlige, latinamerikanere og afrikanere 1.1%, andre 1.6%, ikke oplyst eller uspecificeret 5.4% (2013) note: den samlede sum af procenter løber op I mere end 100 %, fordi respondenterne identificerede sig med mere end en etnicitet

Sprog

Engelsk (officielt, i praksis) 89.8%, maori (officielt, i lovgivning) 3.5%, samoansk 2%, hindi 1.6%, fransk 1.2%, nordkinesisk 1.2%, yue 1%, andre eller ikke oplyst 20.5%, newzealandsk tegnsprog (officielt, i lovgivning) (2013) note: den samlede sum af procenter løber op I mere end 100 %, fordi respondenterne identificerede sig med mere end et sprog

Religion

Kristne 44.3%, hinduer 2.1%, buddhister 1.4%, Maori kristne 1.3%, muslimer 1.1%, andre religioner 1.4%, ingen religion 38.5%, ikke oplyst eller uspecificeret 8.2%, ikke besvaret 4.1% (2013) note: den samlede sum af procenter løber op I mere end 100 %, fordi respondenterne identificerede sig med mere end en religion

Befolkningtal

4 749 598

Areal

267 710 km2

Valluta

Newzealandsk dollar

Bruttonationalindkomst per indbygger

38 565 PPP$

Nationaldag

6. februar

Andre landesider

Geografi

New Zealand består af to hovedøer, Nordøen og Sydøen, og flere mindre øer. På Nordøen er der vulkaner, varme søer og gejsere. Sydøen er størst med et areal på 150 460 kvadratkilometer og omkring en fjerdedel af landets befolkning bor der. På Sydøen ligger bjergkæden de Sydlige Alper. New Zealand er en del af øbæltet med vulkaner omkring Stillehavet. Aktive vulkaner og gejsere indikerer, at der fortsat er bevægelser i jordskorpen. New Zealand oplever årligt omkring 14 000 jordskælv, og nogle af dem er kraftige. På grund af sin årelange isolation fra resten af verden har New Zealand en unik flora og fauna. Denne trues i dag af en spredning af fremmede arter på øerne. Klimaet i New Zealand er varierende fra koldt og fugtigt til tørt og subtropisk.

Earth Earth Ecoprint

3 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i New Zealand, ville vi behøve 3 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

De første mennesker ankom til New Zealand for kun omkring 700 år siden og indvandrede fra øerne i det østlige Polynesien. De udviklede deres egen kultur og er i dag kendt som maoriere. Den første kendte europæer, der kom til øerne, var den hollandske opdagelsesrejsende Abel Janszoon Tasman i 1642. Europæerne kom ikke tilbage til øerne før 120 år senere, da den britiske opdagelsesrejsende kaptajn Cook kortlagde næsten hele kysten. I begyndelsen af 1800-tallet kom britiske handelsmænd, hvalfangere, eventyrere og missionærer og slog sig ned blandt maorierne. Der opstod stridigheder mellem de fastboerne og immigranterne. For at beskytte briternes interesser og føre kontrol med udviklingen, sendte regeringen i London i 1832 en magistrat til New Zealand. Otte år senere blev øerne formelt gjort til en britisk koloni. De fleste maorihøvdinge underkastede sig dronning Victorias herredømme, men en brutal undertrykkelse begyndte, og stridighederne varede i over 30 år. I 1852 blev New Zealand til en koloni med sin egen regering, og i 1907 en uafhængig stat med dominionstatus i det britiske Commonwealth. 

Samfund og politik

New Zealand opnåede fuld uafhængighed fra Storbritannien i 1947, men er fortsat medlem af Commonwealth og anerkender den britiske dronning som landets statsoverhoved. Dronningen er repræsenteret ved en generalguvernør. Landet har et parlamentarisk styresystem. Statsministeren er landets reelle politiske leder og er leder for flertalspartiet i parlamentet. Parlamentet har 120 medlemmer, som vælges for 3 år ad gangen. Ud af disse medlemmer udpeges et kabinet med omkring 20 ministre. Der findes ingen skriftlig grundlov. Politikken har traditionelt været domineret af National Party og det socialdemokratiske Labour Party. Et kontroversielt indenrigspolitisk spørgsmål er maoriernes krav om kompensation for landområder og fiskerettigheder, som de har mistet, på trods af løfter, som blev givet i den såkaldte Waitangi-traktat. I de senere år har de fleste regeringer forsøgt at imødekomme klagerne fra maorier, som er blevet uretfærdigt behandlet.

FN har kritiseret New Zealand for den lave kriminelle lavalder. Børn ned til 10 år kan dømmes for drab, og ved andre forbrydelser er den kriminelle lavalder 14 år. 

Økonomi og handel

New Zealand er en lille og åben økonomi med en meget eksportorienteret landbrugssektor. Landbrugsprodukter omfatter en stor andel af eksportværdien, mens meget af industriproduktionen  er baseret på bearbejdelse af landbrugsprodukter. De vigtigste landbrugsprodukter er kød, mælkeprodukter, skovprodukter, frugt, grønsager og uld. Landet har meget fornybare energikilder, som vandkraft og jordvarmeanlæg. Landets økonomi er afhængig af handel og New Zealand er det første vestlige land, som indgik en frihandelsaftale med Kina i 2008. New Zealand er derudover meget afhængig af den økonomiske situation i både Asien, Europa og USA. Landet er en attraktiv turistdestination og turistindustrien er i vækst, særligt på baggrund af landet filmindustri. 

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for New Zealand på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til all statistikken for landet.