[[suggestion]]
Østtimor

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Dili

Etniske grupper

Austronesiske (Malay-polynesiske), papuanske og en lille kinesisk minoritet

Sprog

Tetum (officielt), Portugisisk (officielt), indonesisk, engelsk Det findes 16 andre sprog, de største er: Galole, Mambae og Kemak

Religion

Katolikker 98%, Muslimer 1% og Kristne 1%

Bruttonationalindkomst per indbygger

2 140 PPP$

Andre landesider

Geografi

Østtimor er den østlige del af øen Timor. Landskabet er domineret af en bjergkæde med adskillige udslukte vulkaner. Fra bjergene løber mange floder ned mod kysten og lavlandet, der hovedsageligt består af græsområder og savanner. I regntiden forekommer oversvømmelser ofte. Klimaet er tropisk med vekslende regnfulde og tørre perioder. Det er køligere i bjergene på grund af højden. Tørke er et stort problem og landet er ramt af udbredt tørke hvert tredje eller fjerde år.

Østtimor har store problemer med skovrydning. Den væsentligste årsag er den udbredte brug af svedjebrug i landbruget. Den oprindelige skov er blevet reduceret betydeligt og tæt skov eksisterer i dag kun i mindre tilgængelige områder. Ødelæggelsen af skovene har ført til alvorlig jorderosion og landet er meget sårbar over for oversvømmelser.

Ecoprint

0.3 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Østtimor, ville vi behøve 0.3 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Oprindeligt var der flere små kongeriger på øen. Portugiserne kom i 1500-tallet, men påvirkede ikke landet før midten af ​​1600-tallet, da de oprettede en mere formel magt. I 1859 blev øen delt i to: den østlige portugisiske del og den vestlige hollandske del. Den vestlige del er i dag indonesisk og blev selvstændig i 1949. Efter Anden Verdenskrig voksede modstanden mod portugiserne i Østtimor, samtidigt med, at det nyligt uafhængige Indonesien gjorde krav på jorden. I 1975 invaderede Indonesien Østtimor. De første fem år af besættelsen var meget brutale og omkring 15 procent af befolkningen blev dræbt. Østtimor gav uventet stor modstand og Indonesien førte en hård integrationspolitik for at nedbryde den indre modstand. Mod slutningen af ​​1990'erne fik landet en vis grad af selvstændighed tilbage. I 1999 løsrev Østtimor sig fra Indonesien efter en folkeafstemning. Dette førte til en voldelig opstand af den indonesisk-støttede milits i landet. 80 procent af alle skoler, veje og hospitaler blev ødelagt, hundredvis af mennesker blev dræbt og op mod en halv million flygtede fra deres hjem. Fra 1999 til 2002 styrede FN Østtimor med mandat fra Sikkerhedsrådet. Landet blev først selvstændigt den 20. maj 2002. Årene efter selvstændigheden var præget af politisk og social uro. I 2006 var Østtimor på randen af borgerkrig, hvilket fik FN til at sende en fredsbevarende styrke til landet. Efter et mislykket attentatforsøg mod præsidenten og statsministeren i 2008 har landet været politisk stabilt.

Samfund og politik

Østtimor er en republik med en præsident som statsoverhoved. Den udøvende magt er delt mellem præsidenten og regeringen. Det er parlamentet, der vælger statsministeren til leder af regeringen. Landets politiske og samfund er stærkt påvirket af den nyligt opnåede selvstændighed samt, at landet i en overgangsperiode blev kontrolleret af FN. Politikken præges af en magtkamp mellem partiet FRETILIN, der har ledt kampen mod den indonesiske besættelse og CNRT, der ønsker forsoning med Indonesien. Indtil videre har landets tre præsidenter været tidligere frontfigurer for modstandsbevægelsen.

Østtimor har fået hjælp af FN til at opbygge et retssystem. Arbejdet er gået langsomt, da mangel på uddannet arbejdskraft fører til ringe koordination mellem parterne.

Den forventede levealder i landet er lav og børnedødeligheden er høj. Det er kun omkring halvdelen af ​​befolkningen, der har adgang til rent vand. Regeringens vigtigste opgave er genopbygningen af landet, samt opbygning af infrastrukturen og sundhedssektoren. Derudover forsøger myndighederne at opbygge gode relationer med de andre lande i regionen. Forholdet til Indonesien er forbedret markant efter Østtimors selvstændighed, mens landet fortsat har et anstrengt forhold til Australien.

Økonomi og handel

Østtimors befolkning er fattige og landet er stærkt afhængig af støtte. Under urolighederne i 1999 blev økonomien ødelagt og bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 39 procent. Internationale aktører som FN, Verdensbanken og Den Asiatiske Udviklingsbank har hjulpet med at opbygge økonomien igen. I løbet af 00’erne begyndte landet at udvinde olie og gas, hvilket siden har været en stor indtægtskilde. Dette fremgår tydeligt i statens budget, hvor omkring 80% af indtægterne stammer fra olie –og gasindustrien. Derudover er er eksport af kaffe en vigtig indtægtskilde.

På trods af dette, er Østtimor fortsat et landbrugsland. Største dele af befolkningen lever af at dyrke mad til eget forbrug ved ikke-lønnet arbejde og mange lever i stedet af indtægter, de modtager uden for det officielle arbejdsmarked. Omkring halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.

Oliesektoren drives af udenlandske selskaber, hvilket skaber relativt få arbejdspladser til landets egen befolkning. Korruption og et lavt uddannelses niveau er ligeledes store hindringer for landets udvikling. Efter selvstændigheden var Østtimor blandt de lande, der modtog mest bistand per indbygger. Eftersom indtægterne fra olie –og gasindustrien er steget, har en række lande trukket deres bistand tilbage. Landet er dog fortsat stærkt afhængig af den udenlandske bistand.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Østtimor på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet