[[suggestion]]
Østtimor

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Dili

Etniske grupper

Austronesiske (Malay-polynesiske), papuanske og en lille kinesisk minoritet

Sprog

Tetum (officielt), Portugisisk (officielt), indonesisk, engelsk Det findes 16 andre sprog, de største er: Galole, Mambae og Kemak

Religion

Katolikker 98%, Muslimer 1% og Kristne 1%

Bruttonationalindkomst per indbygger

2 140 PPP$

Andre landesider

Geografi

Østtimor er den østlige del af øen Timor. Landskabet er domineret af en bjergkæde med adskillige udslukte vulkaner. Fra bjergene løber mange floder ned mod kysten og lavlandet, der hovedsageligt består af græsområder og savanner. I regntiden forekommer oversvømmelser ofte. Klimaet er tropisk med vekslende regnfulde og tørre perioder. Det er køligere i bjergene på grund af højden. Tørke er et stort problem og landet er ramt af udbredt tørke hvert tredje eller fjerde år.

Østtimor har store problemer med skovrydning. Den væsentligste årsag er den udbredte brug af svedjebrug i landbruget. Den oprindelige skov er blevet reduceret betydeligt og tæt skov eksisterer i dag kun i mindre tilgængelige områder. Ødelæggelsen af skovene har ført til alvorlig jorderosion og landet er meget sårbar over for oversvømmelser.

Ecoprint

0.3 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Østtimor, ville vi behøve 0.3 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Oprindeligt var der flere små kongeriger på øen. Portugiserne kom i 1500-tallet, men påvirkede ikke landet før midten af ​​1600-tallet, da de oprettede en mere formel magt. I 1859 blev øen delt i to: den østlige portugisiske del og den vestlige hollandske del. Den vestlige del er i dag indonesisk og blev selvstændig i 1949. Efter Anden Verdenskrig voksede modstanden mod portugiserne i Østtimor, samtidigt med, at det nyligt uafhængige Indonesien gjorde krav på jorden. I 1975 invaderede Indonesien Østtimor. De første fem år af besættelsen var meget brutale og omkring 15 procent af befolkningen blev dræbt. Østtimor gav uventet stor modstand og Indonesien førte en hård integrationspolitik for at nedbryde den indre modstand. Mod slutningen af ​​1990'erne fik landet en vis grad af selvstændighed tilbage. I 1999 løsrev Østtimor sig fra Indonesien efter en folkeafstemning. Dette førte til en voldelig opstand af den indonesisk-støttede milits i landet. 80 procent af alle skoler, veje og hospitaler blev ødelagt, hundredvis af mennesker blev dræbt og op mod en halv million flygtede fra deres hjem. Fra 1999 til 2002 styrede FN Østtimor med mandat fra Sikkerhedsrådet. Landet blev først selvstændigt den 20. maj 2002. Årene efter selvstændigheden var præget af politisk og social uro. I 2006 var Østtimor på randen af borgerkrig, hvilket fik FN til at sende en fredsbevarende styrke til landet. Efter et mislykket attentatforsøg mod præsidenten og statsministeren i 2008 har landet været politisk stabilt.

Samfund og politik

Østtimor er en republik med en præsident som statsoverhoved. Den udøvende magt er delt mellem præsidenten og regeringen. Det er parlamentet, der vælger statsministeren til leder af regeringen. Landets politiske og samfund er stærkt påvirket af den nyligt opnåede selvstændighed samt, at landet i en overgangsperiode blev kontrolleret af FN. Politikken præges af en magtkamp mellem partiet FRETILIN, der har ledt kampen mod den indonesiske besættelse og CNRT, der ønsker forsoning med Indonesien. Indtil videre har landets tre præsidenter været tidligere frontfigurer for modstandsbevægelsen.

Østtimor har fået hjælp af FN til at opbygge et retssystem. Arbejdet er gået langsomt, da mangel på uddannet arbejdskraft fører til ringe koordination mellem parterne.

Den forventede levealder i landet er lav og børnedødeligheden er høj. Det er kun omkring halvdelen af ​​befolkningen, der har adgang til rent vand. Regeringens vigtigste opgave er genopbygningen af landet, samt opbygning af infrastrukturen og sundhedssektoren. Derudover forsøger myndighederne at opbygge gode relationer med de andre lande i regionen. Forholdet til Indonesien er forbedret markant efter Østtimors selvstændighed, mens landet fortsat har et anstrengt forhold til Australien.

Økonomi og handel

Østtimors befolkning er fattige og landet er stærkt afhængig af støtte. Under urolighederne i 1999 blev økonomien ødelagt og bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 39 procent. Internationale aktører som FN, Verdensbanken og Den Asiatiske Udviklingsbank har hjulpet med at opbygge økonomien igen. I løbet af 00’erne begyndte landet at udvinde olie og gas, hvilket siden har været en stor indtægtskilde. Dette fremgår tydeligt i statens budget, hvor omkring 80% af indtægterne stammer fra olie –og gasindustrien. Derudover er er eksport af kaffe en vigtig indtægtskilde.

På trods af dette, er Østtimor fortsat et landbrugsland. Største dele af befolkningen lever af at dyrke mad til eget forbrug ved ikke-lønnet arbejde og mange lever i stedet af indtægter, de modtager uden for det officielle arbejdsmarked. Omkring halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.

Oliesektoren drives af udenlandske selskaber, hvilket skaber relativt få arbejdspladser til landets egen befolkning. Korruption og et lavt uddannelses niveau er ligeledes store hindringer for landets udvikling. Efter selvstændigheden var Østtimor blandt de lande, der modtog mest bistand per indbygger. Eftersom indtægterne fra olie –og gasindustrien er steget, har en række lande trukket deres bistand tilbage. Landet er dog fortsat stærkt afhængig af den udenlandske bistand.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Østtimor på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Klik på en af tasterne for at få mere information om indikatorerne

  •  

    Østtimor

    Enhed

    Vis graf

    Bistand modtaget
    231 960 000
    Indikatoren viser offentlig bistand modtaget af et land i millioner 2006-US Dollars.
    Ekstrem fattigdom
    30,3
    Procent
    MPI - Fattigdomsindeks
    0,211
    Skala 0-1 (hvor 0 er bedst)
    Andel af befolkningen som lever under national fattigdomsgrænse
    41,80
    procent
  •  

    Østtimor

    Enhed

    Vis graf

    Underernæret befolkning
    27,2
    Procent
    Undervægtige børn
    11,0
    Procent
  •  

    Østtimor

    Enhed

    Vis graf

    Børnedødelighed
    48
    Antal per 1000 levendefødte
    Fertilitet
    5,3
    Antal børn per kvinde
    Udbredelse af HIV (15-49 år)
    Mangler data
    Procent
    Forventet levealder
    63
    Antal år
    Malariaspredning
    0,1
    Antal tilfælde per 100 000 indbyggere
    Svangerskabsrelateret dødelighed
    300
    Dødsfald pr. 100.000 levendefødte
    Spædbørnsdødelighed
    21
    Antal pr. 1.000 levendefødte
    Fødsler blandt unge kvinder (15-19 år)
    50
    Levendefødte pr. 1.000 kvinder (15-19 år)
    Tuberkulosetilfælde
    498
    Tilfælde pr. 100.000 indb.
  •  

    Østtimor

    Enhed

    Vis graf

    Læse- og skrivefærdighed blandt unge
    79,5
    Procent
    Alfabetisme
    58,3
    Procent
    Antal år i skole
    10
    År
    Andelen af børn i grundskolen
    78,7
    Procent
  •  

    Østtimor

    Enhed

    Vis graf

    Ligestilling på arbejdsmarkedet
    31,6
    Procent
    Ligestilling i landets ledelse
    32,31
    Procent
  •  

    Østtimor

    Enhed

    Vis graf

    Adgang til rent vand
    Mangler data
    Procent
    Adgang til gode sanitære forhold
    Mangler data
    Procent
  •  

    Østtimor

    Enhed

    Vis graf

    Atomkraft
    Mangler data
    millioner kilowatt-timer (kWh)
    Adgang til strøm
    63,4
    Prosent
  •  

    Østtimor

    Enhed

    Vis graf

    Arbejdsløshed blandt unge
    16,7
    Procent
    Ledighed
    3,5
    Prosent
    Bruttonationalprodukt
    Mangler data
    PPP-dollar
    BNP per indbygger
    2 279
    US Dollar
    Primære erhverv
    Mangler data
    Procent
    Sekundære erhverv
    18
    Procent
    Tertiære erhverv
    63
    Procent
    Udenlandsgæld
    Mangler data
    US dollar
  •  

    Østtimor

    Enhed

    Vis graf

    Totalt landareal
    14 870
    100 hektar
    Arealbrug, dyrkbar mark
    10,4
    Procent af totalt landareal
    Landområder dækket af skov
    46,1
    Procent
  •  

    Østtimor

    Enhed

    Vis graf

    Befolkningstal
    1 324 094
    antal indbyggere
    Ligestilling - Indeks for skævfordeling mellem køn
    Mangler data
    Skala: 0-1 (Hvor 0 er størst ligestilling mellem mænd og kvinder)
    HDI - indeks for menneskelig udvikling
    0,625
    Skala: 0-1 (hvor 1 er bedst)
    Forventet levealder for kvinder
    64
    År
    Forventet levealder for mænd
    62
    År
  •  

    Østtimor

    Enhed

    Vis graf

    Befolkning som lever i slum i byer
    Mangler data
    Procent af bybefolkningen
  •  

    Østtimor

    Enhed

    Vis graf

    Asylansøgere efter ankomstland
    0
    Personer
    Flygtninge, efter oprindelsesland
    22
    Personer
    Flygtninge, efter ankomstland
    0
    Personer
    Internt fordrevne
    900
    Internt fordrevne
  •  

    Østtimor

    Enhed

    Vis graf

    Antal dræbte i væbnede konflikter
    Mangler data
    Antal dræbte pr. 100.000
    Fredsindekset
    1,895
    Skala: 1-5, hvor 1 er bedst og 5 dårligst
    Militærudgifter
    Mangler data
    Procent av BNP
  •  

    Østtimor

    Enhed

    Vis graf

    CO2-udslip per indbygger
    0,39
    Tons CO2 per indbygger
    Økologisk fodaftryk
    0,6
    Hektar pr. person
  •  

    Østtimor

    Enhed

    Vis graf

    GDI - ligestillingsudvikling
    0,858
    Skala
    Henrettelser
    Mangler data
    Antall henrettede
    Korruption
    35
    0-100 (der 100 er bedst)
    Globalt lykkeindeks
    Mangler data
    Skala: 1-10 (10 er bedst)
    Politiske rettigheder
    2
    Civile rettigheder
    3
    Skala: 1-7 (1 er bedst)
    Sammenbrudte stater
    88,3
    Indeks (0-120)