[[suggestion]]
Salomonøerne

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Honiara

Etniske grupper

Melanesiske 94,5 %, polynesiske 3 %, Mikronesiere 1,2 %, andre 1,1 %, uspecificeret 0,2 %

Sprog

Melanesisk er i store dele af landet er lingua franca, engelsk (officielt men tales kun af 1 % -2% af befolkningen), 120 oprindelige sprog

Religion

Church of Melanesien 32,8 %, romersk katolske 19 %, South Seas evangeliske 17 %, Syvende Dags Adventistkirken 11,2 %, United Church 10,3 %, Christian Fellowship Church 2,4 %, andre kristne 4,4 %, andre 2,4 %, uspecificeret 0,3 %, ingen 0,2 %

Befolkningtal

623 281 (2018)

Styreform

Parlamentarisk demokrati og del af CommonWealth

Areal

28 900 km2

Valuta

Salomonsk dollar

Bruttonationalindkomst per indbygger

2 235 PPP$

Nationaldag

7. juli

Andre landesider

Geografi

Salomonøerne består af næsten tusinde øer, mange af dem små koraløer og atoller, men hovedøerne er otte større vulkanske øer, der former to parallelle kæder. Den sydligste af Salomonøerne er Rennel-øen, verdens største koralatollø. Den største af hovedøerne hedder Guadalcanal, mens Malaita er tættest befolket. Flere af øerne er bjergrige, og det højeste bjerg ligger på Guadalcanal og er 2447 meter højt. Klimaet er tropisk – varmt og fugtig hele året.

På de største øer er der regnskov, men mange steder er skoven fjernet og erstattet af et savannelignende landskab med græs. I 2007 forårsagede et undersøisk jordskælv, som målte 8,1 på Richters skala, en tsunami som medførte store ødelæggelser. 34 mennesker døde og næsten 10 000 blev hjemløse.

Regnskoven på Salomonøerne bliver fældet i alt for hastig fart, hvilket medfører jorderosion. Endvidere er mange af koralrevene, der omgiver øen, døde eller døende. Øerne er stærkt udsat for naturkatastrofer som tsunamier og jordskælv og ekstremvejr, som forværres af klimaændringer.

Historie

Den første indvandring til Salomonøerne fandt sted 2000 år fvt. Den første europæer, som ankom, var den spanske søfarer Álvaro de Mendaña de Neira i år 1567, og han opkaldte øerne efter Bibelens kong Salomon. Senere fandt hverken han eller andre opdagelsesrejsende øerne igen, og der skulle gå yderligere 200 år før de igen fik besøg af europæere.

I 1850’erne begyndte den anglikanske kirke at missionere på øerne, og en brutal rekruttering til plantager i Australien begyndte samtidigt. I 1885 tog Storbritannien og Tyskland kontrollen over hver sin del af øerne. Tyskland overlod i 1893 de fleste af sine øer til Storbritannien, som oprettede et britisk protektorat.

Under 2. Verdenskrig var det hårde kampe om Salomonøerne, men de havnede i 1944 igen under de allieredes kontrol. 7. juli 1978 blev Salomonøerne en selvstændig stat.

Samfund og politik

Den politiske situation har tidligere været ustabil, og samarbejdet mellem uafhængige kandidater og grupper har afløst hinanden. e. Stridigheder mellem folkegrupper har tidligere ført til borgerkrige, og den etniske konflikt blev meget voldelig fra 1998 og årene frem. I 2003 fik Salomonøerne hjælp af en flernational styrke til at genoprette ro og orden. Volden havde kostet flere hundrede menneskeliv og drevet 20 000 på flugt. Den flernationale styrke skulle også tage hånd om korruption fpr at skabe politisk stabilitet. Dette har fungeret, og styrkerne blev sendt hjem i 2017.

Landet er et parlamentarisk demokrati og med i Det britiske Commonwealth med den britiske dronningen som statsoverhoved. Hun er repræsenteret gennem en generalguvernør valgt af Salomonøernes nationalforsamling. Korruption er et alvorligt problem, men dette er blevet bedre siden 2017, hvor en nyoprettet efterforskningsgruppe afdækkede korruption blandt toppolitikere.

Vold mod kvinder er udbredt, og ø-nationen har mangelfulde love for at begrænse volden. I 2009 svarede 64% af voksne kvinder, at de havde været udsat for vold eller seksuelle overgreb.

Økonomi og handel

Økonomien er baseret på landets naturressourcer, men mange udenlandske selskaber stikker af med fortjenesten. Rovhugst har gjort, at skoven forsvinder alt for hurtigt – hvilket Salomonøerne har fået hård international kritik for. Der har også været flere voldelige sammenstød mellem lokalbefolkningen og udenlandske tømmerselskaber. I 2004 vagte rovhugsten international opsigt, da tømmerselskaber snig huggede enkelte øer på få uger. Efter dette fik politikerne hård kritik for bestikkelse og korruption.

Salomonøernes vigtigste handelspartnere er Kina, Australia og andre asiatiske stater, og den vigtigste eksportvare er tømmer.

Omstillingen fra natural-husholdning/bytteøkonomi til moderne pengeøkonomi går langsomt. Landbrug, skovbrug og fiskeri bidrog i 2003 med ca. 48% af bruttonationalproduktet (BNP) og 9 ud af 10 arbejder i landbruget. Det meste dyrkes på småbrug til eget hushold, men der findes også plantagedrift med dyrkning af palmer (palmeolie), kakao og ris. Til trods for hvide sandstrand og tropisk klima er der meget lidt turisme. Borgerkrigen skræmte turistene væk, men i de senere år er turistindustrien vokset en smule.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Salomonøerne på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet