[[suggestion]]
São Tomé og Príncipe

Nøgletal og fakta

Hovedstad

São Tomé

Etniske grupper

mestico, angolares (efterkommere af angolanske slaver), forros (efterkommere af frigivne slaver), servicais (kontraktarbejdere fra Angola, Mozambique og Kap Verde), tongas (børn af servicais født på øerne), europæere (primært portugisere)

Sprog

Portugisisk (officielt)

Religion

Katolsk 70,3%, evangeliske 3,4%, New apostolske 2%, Adventist 1,8%, andre 3,1%, ingen 19,4

Bruttonationalindkomst per indbygger

3 237 PPP$

Andre landesider

Geografi

Landet består, udover hovedøerne São Tomé og Príncipe, af de mindre øer Caroço, Pedras, og Tinhosas Rõlas. Øerne er placeret ca. 27 mil fra kysten i Gabon. Begge hovedøer er af vulkansk oprindelse og har lavland langs kysten og højere terræn inde i landet. Det højeste punkt er Pico de São Tomé på 2024 meter. Tropisk regnskov dækker de lavere dele af øerne, der ikke dyrkes. På grund af afstanden til fastlandet omfatter pattedyrfaunaen kun 8 naturligt forekommende arter, primært flagermus. Mindst 135 fuglearter er blevet observeret og over halvdelen af ​​disse er stedbundne. Klimaet er varmt og fugtigt med få temperaturudsving i løbet af året.

Miljøproblemer i landet er skovrydning, jorderosion og udpining af jorden.

Ecoprint

1 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i São Tomé og Príncipe, ville vi behøve 1 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Da Sao Tome og Principe blev opdaget af portugisiske søfolk i 1471, var øgruppen ubeboet. Øerne blev en vigtig station i slavehandelen og var den første portugisiske koloni i Afrika. Slaver blev bragt fra Benin, Gabon, Congo og Angola og landet blev den første plantageøkonomi i troperne. I 1500-tallet begyndte eksport af slaver til Amerika, der medførte stærk økonomisk vækst. Dette førte til konflikter med andre kolonimagter, særligt i 1600-tallet. Der var mange slaveoprør fra begyndelsen af ​​1500-tallet, hvor flere af dem blev brutalt slået ned. For at øge befolkningstallet og dermed arbejdskraften, blev der opfordret til blandede ægteskaber og der opstod således en kreolbefolkning og kultur. Modstanden mod det portugisiske styre og slaveriet kom særligt fra denne gruppe af frie kreolere, bedre kendt som forros. Modstanden voksede, indtil en stærk befrielsesbevægelse blev grundlagt i 1960'erne. Efter revolutionen i Portugal blev São Tomé og Príncipe uafhængige 12. juli 1975.

Samfund og politik

Efter uafhængigheden forlod de fleste portugisere landet og tog vigtige ressourcer og kapital med sig. Regeringen førte en socialistisk politik og nationaliserede de største plantager. Alligevel oplevede landet økonomisk tilbagegang, især fordi en masse ekspertise havde forladt øgruppen. Hertil kom interne politiske problemer og flere kupforsøg, bl.a. i 1977 og 1988. Efter disse kup blev en demokratiseringsproces igangsat og i 1990 blev en ny forfatning og et flerpartisystem indført. De første frie valg blev afholdt i 1991 og førte til magtskifte. I 1994 fik øen Príncipe selvstyre med parlament og regeringen. Selv efter frie valg blev indført har der været kupforsøg, senest i 2003.

São Tomé og Príncipe har opretholdt nære forbindelser med Portugal efter uafhængigheden, og har også omfattende kontakt med de andre tidligere portugisiske kolonier i Afrika, især Angola, som har bistået både økonomisk og militært. 20 procent af den voksne befolkning er analfabeter.

Økonomi og handel

São Tomé og Príncipe har i de senere år fået fjernet en stor del af sin udlandsgæld. De arbejder også med Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMP) om programmer for fattigdomsbekæmpelse. Kakao har været landets største eksportvare, men produktionen og prisniveauet er svingende, hvilket gør industrien sårbar. Landbruget beskæftiger mindre end 40 procent af befolkningen og står for knap en fjerdedel af BNP. I 1990'erne udviklede en betydelig produktion af blomster til eksport sig. Fiskeri står for 10 % af beskæftigelsen og det skønnes, at industrien kan udvides til eksport og derudover findes der uudnyttede ressourcer i landets skove. Der er ligeledes fokus på at udvikle turistsektoren. Det vigtigste er alligevel oliefundet i 00'erne, som forventes at føre til dramatiske ændringer i ø-samfundet. Skøn fra 2006 tyder på oliereserver svarer til 11 milliarder tønder i et område mellem Sao Tome og Principe og Nigeria. Fundet af olien administreres af de to lande i fællesskab, og indtægterne fra olieudvinding bliver delt mellem landene.

São Tomé og Príncipe er nummer 143 af 169 på FN's indeks over menneskelig udvikling (2015).

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for São Tomé og Príncipe på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet