[[suggestion]]
Slovenien

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Ljubljana

Etniske grupper

Slovenere 83.1 %, Serbere 2 %, Kroater 1.8 %, Bosniere 1.1 %, andet eller uspecificeret 12 %

Sprog

Slovensk (officielt) 91.1 %, Serbo-Kroatisk 4.5 %, andet eller uspecificeret 4.4 %,

Religion

Katolik 57.8 %, Muslim 2.4 %, Ortodokse 2.3 %, andre kristne 0.9 %, ingen 13.6 %, andet eller uspecificeret 23 %,

Bruttonationalindkomst per indbygger

32 723 PPP$

Andre landesider

Geografi

Slovenien er et bjergland. I nordvest ligger Triglav (2.863 meter over havets overflade), der er landet højeste bjerg. Mellem bjergene ligger dybe dale. Floderne Sava, Drava, Mura og Soča løber gennem landet. Slovenien har kontinentalt klima med varme somre og kolde vintre inde i landet og middelhavsklima ved kysten. Næsten halvdelen af landet er dækket af skov. I de lavere dele af landet vokser ege- og bøgeskov, der går over i nåletræsskov højere oppe. 75 pattedyrsarter, deriblandt bjørne, hjorte og lossen, findes i landet. Der findes derudover mere end 200 fuglearter.

Miljøproblemer i Slovenien omfatter især forurening fra industrien. Floden Sava er svært forurenet på grund af udslip fra industrien og husholdning. Kysten og havet er forurenet af tungmetaller og kemikalier. Skoven nær Koper er ødelagt af syreregn grunden luftforurening fra metallurgiske og kemiske anlæg.

Earth Earth Ecoprint

2.6 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Slovenien, ville vi behøve 2.6 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

De slovenske områder i Centraleuropa har tidligere ikke været sin egen stat, men derimod underlagt blandt andet Karl den Store, frankerne og tyske feudale herredømmer. I 1500-tallet opstod et slovensk skriftsprog, og alle de slovenske områder hørte dengang under Habsburg. I 1700-tallet opstod en slovensk avis, Grammatik og historie. Igennem 1800-tallet blev den slovenske bevægelse stærkere og der blev etableret politiske partier. Den sydslaviske (jugoslaviske) idé fik tilslutning og den nye stat blev oprettet i 1918. Slovenere og kroater ønskede indre selvstyre, mens serbernes ønske om en stærk og centralstyret stat kom frem. Titos magtovertagelse i 1945 førte til en hårdhændet ”kommunisme” og 10.000 slovenere blev likvideret, efter at være blevet anklaget for antikommunisme.

Den militante serbiske nationalisme i 1980’erne, med Slobodan Miloševićs i spidsen var alligevel det, der blev begyndelsen på enden for Jugoslavien. Slovenien gik i 1989 ind for demokrati, hvilket blev mødt med stærke protester fra Serbien. Forhandlingerne førte intet med sig og Slovenien erklærede sig derfor uafhængige i juni 1991. Serbien angreb landet, men trak sig tilbage efter kun 10 dage.

Samfund og politik

Slovenien har den mest homogene befolkningssammensætning af alle de tidligere jugoslaviske republikker og udgjorde inden unionsopløsningen den rigeste og mest industrialiserede del af unionen. Janez Drnovšek, der var Sloveniens statsminister fra 1992-2002 (med undtagelse af maj-november 2000), får ofte æren for Sloveniens vellykkede overgang fra kommunisme til markedsøkonomi. Efter en nedgangsperiode lige efter uafhængigheden, har Slovenien oplevet en positiv økonomisk udvikling. De historiske bånd til vesten og et stabilt demokrati, førte dette til, at Slovenien var en af de nye stater i Østeuropa, der klarede sig bedst. Slovenien holdt som det eneste land folkeafstemning om medlemskab til både NATO og EU, begge med flertal for medlemskab. Slovenien blev medlem af NATO og EU i 2004. Der blev indført euro i landet i 2007.

Forholdet mellem Slovenien og Kroatien har været anspændt, på grund af en strid om et vigtigt fiskerifarvand i Piranbugten i Adriaterhavet. Derudover gør begge lande krav på fire små landsbyer.

Økonomi og handel

Slovenien var forud for opløsningen af Jugoslavien den rigeste og mest industrialiserede af alle unionens republikker. I den første periode efter opløsningen havde landet en kortvarig økonomisk nedgang. Efter et par år satte den økonomiske vækst i gang og arbejdsløsheden faldt. Slovenien har i dag en udmærket infrastruktur og en veluddannet arbejdsstyrke. I servicesektoren er især finansvirksomhed (bank og forsikring) og turisme vigtige indtægtskilder for Slovenien. De største industrier er metal- og maskinindustrien, der tilsammen står for en fjerdedel af landets samlede produktionsværdi. Landet har også en betydelig elektronisk industri, tekstilindustri og sværindustri. Derudover produceres blandt andet kemikalier, fødevarer, produkter lavet af træ, skotøj og motorkøretøjer.

På trods af landets økonomiske succes er der nogle problemer. Arbejdsmarkedet er meget lidt fleksibelt og industrien får stærk konkurrence fra blandt andet Kina og Indien. Finanskrisen i 2009 påvirkede Slovenien og selvom økonomien er i bedring, var arbejdsløsheden på omkring 7 % i 2017.

Slovenien lå i 2015 nummer 24 ud af 169 på FN’s indeks over menneskelig udvikling.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Slovenien på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til all statistikken for landet.