[[suggestion]]
Sverige

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Stockholm

Etniske grupper

Svenskere, finner, samer, samt indvandrer fra især Syrien, Irak, Polen og Iran

Sprog

svensk (officielt) samt en række officielle minoritetssprog heriblandt finsk, samisk, romani, jiddisch og tornedalsfinsk/meänkieli

Religion

svenska kyrkan (evangelisk-luthersk) 63% andre (heriblandt katolske, ortodokse, baptister, muslimer, jøder, buddhister) 17%

Befolkningtal

9 960 487

Styreform

konstitutionelt monarki

Areal

450 295 km2

Valluta

Svensk krona

Bruttonationalindkomst per indbygger

48 905 PPP$

Nationaldag

6. juni

Andre landesider

Geografi

Sverige er med sin 450.000 kvadratkilometer det største land i Norden. Landet strækker sig hele vejen fra Kiruna ved polarcirklen og ned til Skåne og grænsen til Danmark. Der er derfor stor forskel på, hvordan klimaet er, afhængig af hvor man er i landet. I nord har man subpolarklima med frostgrader ned til -20, perioder med polarnat (perioder med 24 timers mørke, fordi solen ikke når over horisonten) og midnatssol. I Syd- og Centralsverige er klimaet tempereret og faktisk mildere end andre steder på samme breddegrad, hvilket skyldes varme fra Golfstrømmen.

Sveriges natur er præget af store skove. Hele 53,1 % af Sverige er dækket af skov, som primært består af nåletræer, men mod syd kan også finde bøgeskov. Ud over skov har landet også fjeldområder. Dem finder man på grænsen til Norge, hvor også Sveriges højeste punkt, Kebnekaise, er. Mod øst finder man langstrakte kystområder, der grænser ud til Østersøen og Den Botniske Bugt, og i syd i Småland er der store områder med søer og elve.

Earth Earth Earth Ecoprint

3.7 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Sverige, ville vi behøve 3.7 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Vikingetiden, der varede fra slutningen af 700-tallet til midten af 1000-tallet, er en vigtig del af Sveriges tidlige historie. I denne periode plyndrede og hærgede vikingerne fra Skandinavien store dele af Europa, og endnu i dag kan man finde spor af dem, bl.a. i det engelske sprog. Hvor vikinger fra de områder vi i dag kender som Norge og Danmark rejste mod vest og syd, var de svenske vikinger (også kendt som rus) mere interesseret i områderne mod øst, og man har rester af dem i både Baltikum og Rusland, men også så langt væk som i Bagdad.

I 1397 blev Sverige forenet med Danmark og Norge i Kalmarunionen. Allerede i 1523 brød Sverige dog ud af unionen igen, da de var utilfredse med, at være underlagt den danske konge. Hermed indledtes den såkaldte Vasaperiode, hvor svenskerne gennem erobringer gradvist fik større og større indflydelse i områderne omkring Østersøen. I 1658, under Karl den 10., nåede det svenske imperium sin største udbredelse, og landet var på dette tidspunkt en af Europas stormagter. Sveriges stormagtstid varede dog kun kort, da de mange erobringer havde skaffet Sverige en del fjender. I 1700 indledtes Den Store Nordiske krig, hvor Rusland, Sachsen-Polen og Danmark gik sammen for at mindske svensk indflydelse i Østersøregionen. Da krigen sluttede i 1721 stod Sverige tilbage som taber og måtte afgive store landområder, bl.a. Finland, til Rusland, der dermed overtog positionen som den dominerende magt i området.

I 1813, under Napoleonskrigene, valgte man fra svensk side at indgå i en alliance mod Frankrig, og dette sikrede dem en del af krigsbyttet, da man i 1813 slog Napoleon og hans allierede (bl.a. Danmark-Norge) ved den sjette kollationskrig. Ved freden i Kiel fik Sverige tildelt Norge, og herefter var de to lande i union indtil 1905, hvor Norge blev selvstændigt.

Sverige holdt sig under både Første og Anden Verdenskrig neutral, men er i eftertiden blevet kritiseret for, bl.a. at have leveret stål og maskindele til Nazityskland. Sveriges status som en slags humanitær stormagt begyndte dog også med Anden Verdenskrig, hvor de bl.a., i en redningsaktion kaldet ”de hvide busser”, reddede et stort antal skandinaver og andre indsatte ud af tyske koncentrationslejre.

Efterkrigstidens Sverige var præget af økonomisk vækst. Modsat sine naboer var de kommet økonomisk helskindet igennem Anden Verdenskrig, da de havde undgået krigens ødelæggelser og havde fået etableret en stor industri. I denne periode sad Socialdemokraterne på magten, og det svenske velfærdssamfund, som på mange måder minder om den danske, blev opbygget.

I tiden efter Anden Verdenskrig fastholdte Sverige sin neutralitet og indgik under Den Kolde Krig hverken i NATO eller Warszawa-pagten. Sverige er fortsat ikke i med i NATO, men i 1995 blev de medlem af EU

Samfund og politik

Det svenske samfund minder på mange måder om det danske. Ligesom Danmark er Sverige et konstitutionelt monarki, hvilket vil sige at Kong Carl XVI, som er statsoverhoved, ingen reel politisk magt har. Magten ligger i stedet hos det folkevalgte parlament, Riksdagen, som er på valg hvert 4. år. Riksdagen, der består af 349 medlemmer, vælger en statsminister, der så udpeger en regering. I store dele af det 20. århundrede havde socialdemokraterne et overvejende flertal i Riksdagen, hvilket gjorde dem næsten enerådende. Siden 1970’erne har højrefløjspartierne voksede sig stærkere, og det er derfor ikke længere givet at statsministeren er socialdemokratisk. Faktisk er partiets popularitet faldet støt siden 1968, hvor de fik omkring halvdelen af stemmerne. I 2014, efter otte år med borgelig styre, blev der dog atter valgt en socialdemokratisk statsminister, nemlig Stefan Löfven.

Sverige har længe langt vægt på, at være en slags humanitær stormagt, og er i dag en af verdens største ydere af udviklingsbistand, og et af de lande i Europa der har taget imod flest flygtninge.  

Økonomi og handel

Sverige har historisk haft en stor udenrigshandel, og det har de også i dag, hvor det udgør ca. 50 % af landets BNI. Landets største eksportvarer er maskiner, motorkøretøjer, papirvarer, tømmer og andre trævarer, jern- og stålprodukter, kemikalier og våben, og deres primære handelspartnere er de andre europæiske lande, USA og Kina, hvor handlen med især den sidste er vokset betydeligt de seneste par år.

Sverige blev hårdt ramt af finanskrisen, men redningspakker og statelige investeringer gjorde, at der allerede i 2010 igen var høj vækst i økonomien. Det gør Sverige til et af de lande, som klarede finanskrisen bedst. Den økonomiske vækst er dog siden blevet bremset lidt af eurokrisen, men væksten er fortsat større end i de fleste andre vestlige lande.

De fleste svenskere er beskæftiget med enten service, skovbrug, industri eller minedrift. Jordbrugssektoren er dog af vis betydning, og det samme er fiskerisektoren.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Sverige på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Klik på en af tasterne for at få mere information om indikatorerne

  •  

    Sverige

    Enhed

    Vis graf

    Totalt landareal
    447 420
    100 hektar
    Arealbrug, dyrkbar mark
    6,4
    Procent af totalt landareal
    Landområder dækket af skov
    68,4
    Procent
  •  

    Sverige

    Enhed

    Vis graf

    Befolkningstal
    9 982 709
    1000 indbyggere
    Fertilitet
    1,9
    Antal børn per kvinde
    Ligestilling - Indeks for skævfordeling mellem køn
    0,048
    Skala: 0-1 (Hvor 0 er størst ligestilling mellem mænd og kvinder)
    HDI - indeks for menneskelig udvikling
    0,933
    Skala: 0-1 (hvor 1 er bedst)
    Forventet levealder
    82
    Antal år
    Forventet levealder for kvinder
    84
    År
    Forventet levealder for mænd
    80
    År
  •  

    Sverige

    Enhed

    Vis graf

    Atomkraft
    64 877
    millioner kilowatt-timer (kWh)
    Strømforbrug pr. indbygger
    Mangler data
    Kwt per innbygger
    Adgang til strøm
    Mangler data
    Prosent
  •  

    Sverige

    Enhed

    Vis graf

    Ekstrem fattigdom
    0,5
    Procent
    Befolkning som lever i slum i byer
    Mangler data
    Procent af bybefolkningen
    Underernæret befolkning
    Mangler data
    Procent
  •  

    Sverige

    Enhed

    Vis graf

    Asylansøgere efter ankomstland
    56 784
    Personer
    Flygtninge, efter oprindelsesland
    37
    Personer
    Flygtninge, efter ankomstland
    292 608
    Personer
    Internt fordrevne
    Mangler data
    Internt fordrevne
  •  

    Sverige

    Enhed

    Vis graf

    Antal dræbte i væbnede konflikter
    Mangler data
    Antal dræbte pr. 100.000
    Fredsindekset
    1,502
    Skala: 1-5, hvor 1 er bedst og 5 dårligst
    Militærudgifter
    Mangler data
    Procent av BNP
  •  

    Sverige

    Enhed

    Vis graf

    Børnedødelighed
    2
    Antal per 1000 levendefødte
    Fødsler blandt unge kvinder (15-19 år)
    Mangler data
    Levendefødte pr. 1.000 kvinder (15-19 år)
    Svangerskabsrelateret dødelighed
    Mangler data
    Dødsfald pr. 100.000 levendefødte
    Tuberkulosetilfælde
    8
    Tilfælde pr. 100.000 indb.
  •  

    Sverige

    Enhed

    Vis graf

    CO2-udslip per indbygger
    4,48
    Tons CO2 per indbygger
    Økologisk fodaftryk
    6,6
    Hektar pr. person
  •  

    Sverige

    Enhed

    Vis graf

    GDI - ligestillingsudvikling
    0,997
    Skala
    Henrettelser
    Mangler data
    Antall henrettede
    Korruption
    84
    0-100 (der 100 er bedst)
    Ligestilling i landets ledelse
    Mangler data
    Procent
    Globalt lykkeindeks
    28,0
    Skala: 1-100 (100 er bedst)
    Politiske rettigheder
    1
    Civile rettigheder
    1
    Skala: 1-7 (1 er bedst)
    Sammenbrudte stater
    20,8
    Indeks (0-120)
  •  

    Sverige

    Enhed

    Vis graf

    Læse- og skrivefærdighed blandt unge
    Mangler data
    Procent
    Alfabetisme
    Mangler data
    Procent
  •  

    Sverige

    Enhed

    Vis graf

    Adgang til rent vand
    100,0
    Procent
    Adgang til gode sanitære forhold
    99
    Procent
  •  

    Sverige

    Enhed

    Vis graf

    Arbejdsløshed blandt unge kvinder
    Mangler data
    Procent
    Arbejdsløshed blandt unge
    20,4
    Procent
    Ledighed
    Mangler data
    Prosent
    Børnearbejde
    Mangler data
    Prosent
    Bruttonationalprodukt
    Mangler data
    PPP-dollar
    BNP per indbygger
    Mangler data
    US Dollar
    Primære erhverv
    1
    Procent
    Sekundære erhverv
    26
    Procent
    Tertiære erhverv
    73
    Procent
    Udenlandsgæld
    Mangler data
    US dollar