[[suggestion]]
Taiwan

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Taipei

Etniske grupper

95% Han (herunder Hoklo (70 %), Hakka og andre grupper der stammer fra fastlands Kina) og 2,3% austronesere (den oprindelige befolkning på Taiwan, der består af de 16 officielt anerkendte grupper: Amis, Atayal, Bunun, Hla'alua, Kanakaravu, Kavalan, Paiwan, Puyuma, Rukai, Saisiyat, Sakizaya, Seediq, Thao, Truku, Tsou og Yami, hvoraf Amis, Paiwan og Atayal er de største – tilsammen udgør de ca. 70%)

Sprog

mandarin (det officielle sprog), taiwanske (Min Nan), Hakka dialekter

Religion

buddhister 35,3%, taoister 33,2%, kristne 3,9%, kinesiske folkereligioner 10%, ateister eller uspecificeret 18,2%

Befolkningtal

23 508 428

Areal

35,980 km^2

Valluta

Den nye taiwanske dollar

Nationaldag

10. oktober

Andre landesider

Geografi

Taiwan er en ø på 35 882 6258 km2 – dvs. ca. på størrelse med Schweiz – der ligger omkring 180 km ude for fastlands Kinas sydøstlige kyst. Den ligger i en forkastningszone (dvs. et sted, hvor der er brud i den øverste jordskorpe), og der er derfor stor forskel på landskabet på øst- og vestsiden af øen. Mod øst er landskabet præget af tæt skov og forrevne bjerge, der visse steder er op til 3000 moh høje, og denne del af Taiwan er derfor meget tyndtbefolket. I stedet bor størstedelen af taiwanerne på øens vestside der er domineret af frugtbare sletter og bløde bakker. Trods sin ringe størrelse kan man også finde betydelige klimatiske variationer mellem de forskellige dele af øen. I nord hvor Taipei, hovedstaden, ligger, er klimaet subtropisk med milde vintre og varme somre, mens den sydlige del har tropiske forhold med høje temperaturer året rundt.

Taiwan lider under et højt niveau af luftforurening, og særligt Taipei, som er meget tætbefolket, har været hårdt ramt af smog. Man har fra den taiwanske regering side lavet forskellige tiltag for at minimere forureningen, og man har da også haft succes med at forbedre luftkvaliteten betydeligt. Luftforureningen er dog stadig høj, og det skyldes især emissioner fra fastlands Kina, der bliver bragt til Taiwan med monsunvinde.

Historie

De ældste spor efter mennesker på øen er over 15 000 år gamle.

Taiwans oprindelige befolkning, der har DNA til fælles med bl.a. den oprindelige befolkning i New Zealand og på Madagaskar, levede længe forholdsvis isolerede indtil en betydelig immigration af hankinesere begyndte i 1600-tallet; en immigration der betød at de indfødte blev fortrængt og i dag kun udgør omkring 2,3 % af øens befolkning.

I 1517 sejlede et portugisisk skib forbi Taiwan og besluttede at kalde øen Formosa (portugisisk for ”smuk”). Snart efter fulgte hollænderne, der dominerede øen frem til 1661, hvor de blev besejret af piraten Zheng Chenggong. Zheng Chenggong (eller Koxinga som han er kendt som i Vesten) er en nærmest mytologisk figur i ikke kun kinesisk, men også taiwansk og japansk historieskrivning, der er kendt for, med i base på Taiwan, at gøre modstand mod det manchuriske Qingdynasti, der havde erobret Kina i 1644. Helt frem til 1683 formåede han, og siden, da han døde i 1662, hans mænd, at holde Qing-styrker væk fra øen, men endte med at blive besejret, hvorefter Taiwan blev underlagt Fujianprovinsen. Herefter fulgte en periode, hvor Taiwan kun var af ringe betydning for de skiftende Qing-kejsere. Faktisk blev øen og dens beboere afskåret som uciviliseret og uden for lands lov og ret, men op gennem 1800-tallet fik man mere og mere fokus på øen, og i 1887 udråbte man Taiwan til at være en selvstændig provins. En række reformer blev lavet for at modernisere øen, og man anlagde bl.a. en jernbane. I 1895 blev man imidlertid nødt til at afgive øen til Japan efter at have tabt en krig mod dem. Under japanerne blomstrede Taiwan op til at blive et af de mest avancerede samfund i Østasien med en moderne økonomi og en udbygget infrastruktur. Efter Anden Verdenskrig blev Taiwan som en del af fredsslutningen med Japan i 1945 overdraget til Republikken Kina, der var den ikke-kommunistiske, nationalistisk-ledede del af Kina. I 1927 var der nemlig brudt borgerkrig ud mellem nationalistisk-sindede og kommunistiske kinesere; en krig der varede helt frem til 1949, hvor kommunisterne under ledelse af Mao Zedong sejrede. Da Chiang Kai-shek, som var leder af de nationalistisk-sindede, så sig besejret på fastlands Kina, besluttede han og hans regering (nationalistpartiet Kuomintang) at flygte til Taiwan, som var Republikken Kinas sidste bastion. På trods af, at de var blevet slået, hævdede Chiang Kai-shek og Kuomintang at være hele Kinas legitime regering helt frem til 1991, og indtil 1971 var det faktisk Taiwan der besad pladsen som Kinas repræsentant i FN. Det skyldtes, at de blev støttet af USA, der så med bekymring på den øget magt Sovjetunionen havde fået i Asien med kommunisternes sejr på fastlands Kina (kaldet Folkerepublikken Kina). Da USA i løbet af 60’erne begyndte at åbne op for dialog med Mao, og Folkerepublikken Kina i 1971 overtog Taiwans plads i FN, blev Taiwan med et diplomatisk isolerede. Alligevel blomstrede økonomien disse år, både på grund af en række reformer der blev lavet op gennem 60-70’erne, men også på grund af den økonomiske støtte de indtil 1971 fik fra USA, og Taiwans økonomi var længe en af de hurtigst vækstende i Asien. Demokratiseringen af øen fulgte dog ikke med, og det var først da Chiang Kai-shek døde og hans søn Chiang Ching-kuo overtog, at man begyndte at åbne op for gradvise reformer af det politiske system, og dermed svække Kuomintangs jernhårde greb om magten. I 1986 blev det første rigtig oppositionsparti, Democratic Progressive Party (DPP), dannet, og i 1992 bliver det første demokratiske valg til Taiwans parlament afholdt.

I 1980’erne begyndte en langsomt opblødning i forholdet til fastlands Kina. I 1987 gjorde man det bl.a. atter tilladt for taiwanerne at rejse til fastlands Kina, noget der ellers havde været forbudt siden 1947, og i 1991 opgav man fra taiwansk side endeligt sit princip om at repræsentere hele Kina. Siden 2016 har forholdet mellem Kina og Taiwan dog været anstrengt, hvilket skyldes, at det ikke længere er Kuomintang, men DPP-kandidaten Tsai Ing-wen, der sidder ved magten. Kuomintang er i dag kendt som et pro-kinesisk parti, og det var bl.a. under dem, at det første møde mellem Kina og Taiwans præsident siden 1947 blev holdt. DPP, på den anden side, kæmper for selvstændighed, og Tsai Ing-wen har bl.a., modsat sin forgænger, nægtet at støtte Kinas Et-Kina-politik, som er et princip om, at der kun eksistere ét Kina, og at Taiwan dermed ikke kan være en selvstændig stat. Med Donald Trump som ny amerikansk præsident er forholdet mellem Taiwan og Kina kun blevet forværret. Det skyldes, at Trump i 2016 tog imod et opkald fra Tsai Ing-wen, og dermed gjort op med flere årtiers amerikansk politik om, at man anser Beijing som værende den eneste retmæssige regering i Kina, og man derfor ingen diplomatiske bånd har til Taiwan. I marts 2018 blev forholdet yderligere forværret, da USA og Taiwan underskrev en aftale om, at man ville øge sit diplomatiske samarbejde, hvilket fik Kinas præsident Xi Jinping til at true Taiwan med ”historiens straf”. Hvad det betyder er lidt uklart, men de seneste år har Kina oprustet voldsomt i farvandet omkring Taiwan, bl.a. med missiler. De fleste eksperter er enige om, at det ikke før har været så tæt på krig mellem Taiwan og Kina som det er nu; en krig der ifølge kinesiske medier kun er blevet mere sandsynlig efter, at Trump har lovet Taiwan at hjælpe dem med, at bygge deres egne ubåde.

Samfund og politik

Taiwans forfatning fra 1946 bygger på de såkaldte ”tre principper for folket” (Sān Mín Zhǔyì), der blandt andet omfatter, at regeringen skal være ”af folket, ved folket og for folket " i et vestligt inspireret parlamentarisk demokrati. Ifølge forfatningen skulle folket være repræsenteret gennem en Nationalforsamling, der var på valg hvert 6. år, og som, udover at udpege præsidenten, også kunne lave forfatningsændringer. Demokratiet blev dog mest på papiret, da Nationalforsamlingen i 1948 vedtog en tilføjelse til forfatningen, der betød, at så længe man var i krig med kommunisterne i fastlands Kina, blev der ikke afholdt valg til nationalforsamlingen, der i samme ombæring mistede meget af deres indflydelse. I stedet blev magten centraliseret omkring præsident Chiang Kai-shek og hans parti Kuomintang, der med tilføjelsen med ét blev det eneste lovlige parti, og Taiwan var dermed en de facto autoritær styre i denne periode. I 1991, da man officielt opgav at vinde fastlandet tilbage, ophævede man den militære undtagelsestilstand og dermed også tilføjelserne af 1948. I stedet lavede man række nye tilføjelser til forfatningen, der bl.a. betød lige rettigheder for kvinder. Disse tilføjelser var en del af den demokratiseringsproces Taiwan gennemgik i denne periode; en proces der betød at Taiwan i dag er et mest liberale og frie samfund i Asien.

Af forfatning fremgår det også, at man magten skal være ikke tredelt, som i de fleste vestlige demokratier, men femdelt. Ud over en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt, har man i Taiwan også et eksaminationsråd, hvis funktion er, at sikre at de kun allermest kvalificerede ansøgere ansættes i offentlig tjeneste, og et kontrolråd (en slags statsrevision), der har til opgave, at overvåge de andre råds gøren og laden. De seneste år har både kontrolrådet og eksaminationsrådet mistet sin betydning, og magten er dermed i dag nærmere tredelt. Den lovgivende magt var indtil fornyligt delt mellem Nationalforsamlingen, hvis 300 medlemmer nomineres af de politiske partier og derefter vælges ved forholdstalsvalg hvert 6. år, og et lovgivende råd bestående af 113 medlemmer, hvoraf 73 er valgt ved flertalsvalg i enkeltmandskredse, 34 ved forholdstalsvalg (og af disse 34 skala halvdelen være kvinder), og de resterende 6 sæder tildeles oprindelige taiwanere; alle på valg hver 4. år. Dog har Nationalforsamlingen siden 2005 været ude af funktion, og Taiwans parlament har siden bestået af ét kammer, nemlig det lovgivende råd. Udover at lovgive har dette råd også magten til at igangsætte forfatningsændringer og rejse rigsretssager mod både præsidenten og vicepræsidenten. Desuden skal enhver udnævnelse af højtstående embedsmand godkendes her.

Den udøvende magt ligger hos præsidenten, der officielt er landets statsoverhoved, og som sammen med vicepræsidenten vælges ved direkte valg for en fireårs periode. Præsidenten udnævner en premierminister til at lede det udøvende råd, og dermed være regeringsleder. Denne premierminister foreslår derefter de øvrige medlemmer af rådet (vicepremierministeren, ministrene og de øvrige afdelingschefer), som derefter også udpeges af præsidenten. Modsat andre semipræsidentielle system har præsidenten i Taiwan dermed en forholdsvis stor magt – han/hun kan udnævne regeringslederen uden om parlamentet. Dog har præsidenten, ligesom i andre semipræsidentielle systemer, også visse begrænsninger af sin magt. Bl.a. kan vedkommende ikke nedlægge veto mod lovgivning vedtaget i det lovgivende råd.  

Siden man i 80’erne åbnede op for flere partier, er antallet af registeret partier i Taiwan voksede til 300, hvoraf 5 af dem er repræsenteret i det nationale parlament. Disse 5 partier bliver ofte delt i to ideologiske blokke: den pan-grønne koalition ledede af DPP, der kæmper for øget selvstændighed for Taiwan, og den pan-blå koalition ledede af Kuomintang, der advokerer for tættere bånd til Kina.

Økonomi og handel

Taiwan er i dag en af Asiens største økonomi, og hvis man måler på BNP per indbyggere langt rigere end fastlands Kina. Kimen til deres nuværende økonomisk succes blev lagt i 1960’erne, hvor Taiwans regering besluttede at lave en række jordreformer; reformer der betød at landbrugssektoren med et blev langt mere effektiv, hvilket igen stimulerede den industrielle udvikling. Det skyldtes, at et effektiviseret landbrug frigav store mængder arbejdskraft; folk der før havde været beskæftigede med at udnytte jorden, kunne nu begynde at arbejde i industrien, som blev kraftigt udbygget disse år. I de tidlige år var Taiwans industrialisering drevet af fremvækst af tekstilfabrikker og virksomheder der producerede vare som fx sko og husholdningsmaskiner. Senere begyndte man også at producere elektronik som fx radioer, fjernsyn og computer – faktisk blev Taiwan i løbet af firserne en af verdens største producenter af computere og diverse computerudstyr. Der blev også etablerede stål- og skibsværftsindustri, men modsat Sydkorea og Japan, to andre asiatiske vækstmirakler, blev den aldrig lige så stor som produktionen af information- og kommunikationsteknologi (IKT). Det skyldes, at Taiwans økonomi, modsat Japan og Sydkoreas, er baseret på små og mellemstore virksomheder snarere end kæmpekoncerner.

Taiwans hjemmemarkedet er forholdsvis lille, så størstedelen af de varer de producerer er beregnet på eksport. Det betyder, at deres økonomi er meget sårbar over for udsving i Verdensøkonomien, hvilket man blandt andet så ved finanskrisen i 2007-9, hvor de blev hårdt ramt med negativ vækst og stigende arbejdsløshed. Ved hjælp af en række stimuluspakker kom landet dog hurtig på fode igen, og i dag har de en vækst på 2% om året og arbejdsløsheden faldet til 4%.

Taiwans uafklaret folkeretlig status, og det faktum at øen på papiret kun har diplomatiske forbindelser med 19 lande (bl.a. Vatikanstaten og en række småøer i Stillehavet), har ikke forhindret dem i, at være medlem af en række internationale handelsorganisationer som bl.a. WTO, APEC og ICC, dog ikke under navnet Taiwan men under navnet Kinesisk Taipei. De har desuden underskrevet frihandelsaftaler med Singapore og New Zealand, og har søgt om, at blive en del af TPP og Asian Infrastructure Investment Bank (AIIB). (Deres ansøgning til AIIB er i først omgang blevet afvist men med løfte om, at det kom på tale igen på et senere tidspunkt). I 2010 underskrev de endda en handelsaftale med Kina, som bl.a. har fjernet en række toldbarrierer mellem de to parter; en aftale der på mange måder er historisk, da den vidnede om at Taiwan og Kina er ved nærme sig hinanden. Ifølge eksperter er Kinas bagtanke med denne aftale, der umiddelbart begunstiger Taiwan, at sørge for, at Taiwan bliver yderlige økonomisk afhængig af Kina, og derfor vil være mindre tilbøjelig til at bryde med fastlandet. Kina er da i dag også Taiwans største handelsparter – omkring 30% af Taiwans eksport gik i 2015 til Kina.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Taiwan på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Klik på en af tasterne for at få mere information om indikatorerne

  •  

    Taiwan

    Enhed

    Vis graf

    Totalt landareal
    Mangler data
    100 hektar
    Arealbrug, dyrkbar mark
    Mangler data
    Procent af totalt landareal
    Landområder dækket af skov
    Mangler data
    Procent
  •  

    Taiwan

    Enhed

    Vis graf

    Befolkningstal
    Mangler data
    1000 indbyggere
    Fertilitet
    1,2
    Antal børn per kvinde
    Ligestilling - Indeks for skævfordeling mellem køn
    Mangler data
    Skala: 0-1 (Hvor 0 er størst ligestilling mellem mænd og kvinder)
    HDI - indeks for menneskelig udvikling
    Mangler data
    Skala: 0-1 (hvor 1 er bedst)
    Forventet levealder
    Mangler data
    Antal år
    Forventet levealder for kvinder
    Mangler data
    År
    Forventet levealder for mænd
    Mangler data
    År
  •  

    Taiwan

    Enhed

    Vis graf

    Atomkraft
    42 389
    millioner kilowatt-timer (kWh)
    Strømforbrug pr. indbygger
    Mangler data
    Kwt per innbygger
    Adgang til strøm
    Mangler data
    Prosent
  •  

    Taiwan

    Enhed

    Vis graf

    Ekstrem fattigdom
    Mangler data
    Procent
    Befolkning som lever i slum i byer
    Mangler data
    Procent af bybefolkningen
    Underernæret befolkning
    Mangler data
    Procent
  •  

    Taiwan

    Enhed

    Vis graf

    Asylansøgere efter ankomstland
    Mangler data
    Personer
    Flygtninge, efter oprindelsesland
    Mangler data
    Personer
    Flygtninge, efter ankomstland
    Mangler data
    Personer
    Internt fordrevne
    Mangler data
    Internt fordrevne
  •  

    Taiwan

    Enhed

    Vis graf

    Antal dræbte i væbnede konflikter
    Mangler data
    Antal dræbte pr. 100.000
    Fredsindekset
    1,736
    Skala: 1-5, hvor 1 er bedst og 5 dårligst
    Militærudgifter
    Mangler data
    Procent av BNP
  •  

    Taiwan

    Enhed

    Vis graf

    Børnedødelighed
    Mangler data
    Antal per 1000 levendefødte
    Fødsler blandt unge kvinder (15-19 år)
    Mangler data
    Levendefødte pr. 1.000 kvinder (15-19 år)
    Svangerskabsrelateret dødelighed
    Mangler data
    Dødsfald pr. 100.000 levendefødte
    Tuberkulosetilfælde
    Mangler data
    Tilfælde pr. 100.000 indb.
  •  

    Taiwan

    Enhed

    Vis graf

    CO2-udslip per indbygger
    Mangler data
    Tons CO2 per indbygger
    Økologisk fodaftryk
    Mangler data
    Hektar pr. person
  •  

    Taiwan

    Enhed

    Vis graf

    GDI - ligestillingsudvikling
    Mangler data
    Skala
    Henrettelser
    1
    Antall henrettede
    Korruption
    63
    0-100 (der 100 er bedst)
    Ligestilling i landets ledelse
    Mangler data
    Procent
    Globalt lykkeindeks
    Mangler data
    Skala: 1-100 (100 er bedst)
    Politiske rettigheder
    1
    Civile rettigheder
    1
    Skala: 1-7 (1 er bedst)
    Sammenbrudte stater
    Mangler data
    Indeks (0-120)
  •  

    Taiwan

    Enhed

    Vis graf

    Læse- og skrivefærdighed blandt unge
    Mangler data
    Procent
    Alfabetisme
    Mangler data
    Procent
  •  

    Taiwan

    Enhed

    Vis graf

    Adgang til rent vand
    Mangler data
    Procent
    Adgang til gode sanitære forhold
    Mangler data
    Procent
  •  

    Taiwan

    Enhed

    Vis graf

    Arbejdsløshed blandt unge kvinder
    Mangler data
    Procent
    Arbejdsløshed blandt unge
    Mangler data
    Procent
    Ledighed
    Mangler data
    Prosent
    Børnearbejde
    Mangler data
    Prosent
    Bruttonationalprodukt
    Mangler data
    PPP-dollar
    BNP per indbygger
    Mangler data
    US Dollar
    Primære erhverv
    Mangler data
    Procent
    Sekundære erhverv
    Mangler data
    Procent
    Tertiære erhverv
    Mangler data
    Procent
    Udenlandsgæld
    Mangler data
    US dollar