[[suggestion]]
Tjekkiet

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Praha (Prag)

Etniske grupper

Tjekker 90,4 %, Moraver 3,7 %, Slovakker 1,9 %, andre 4 %

Sprog

Tjekkisk 94,9 %, Slovakisk 2 %, andet 3,1 %

Religion

Romerks katolsk 26.8 %, Protestant 2.1 %, andet 3.3 %, uspecificeret 8.8 %, ingen 59 %

Befolkningtal

10 534 000

Styreform

Republik

Areal

78 870 km2

Valuta

Tjekkiske koruna

Bruttonationalindkomst per indbygger

34 749 PPP$

Nationaldag

28. oktober

Andre landesider

Geografi

Tjekkiet er en indlandsstat uden kystlinje. Naturen er præget af åbent slettelandskap, omgivet af høje, stejle bjerge. I nordvest ligger landets højeste bjerg Sněžka (1602 moh.). Den vestlige del af landet består af et kuperet plateau med mange store floddale. Landets store floder løber ud i tre forskellige have (Østersøen, Nordsøen og Sortehavet). Omkring 1/3 af landet er dækket af skov. Klimaet er kontinentalt med lange, kolde og forholdsvis tørre vintre og varme somre.

De største miljøudfordringer i Tjekkiet er knyttet til luft og vandforurening. Påvirkning fra miljøgifte og sur nedbør har medført udbredt skovdød. I nogle områder, specielt i øst, er luftforureningen så alvorlig, at den udgør en reel sundhedsfare for indbyggerne. Siden Tjekkiet kom med i EU i 2004 er luftforureningen blevet en smule mindre, men der er lang vej til sundhedsfaren er helt borte. Landet er også tit udsat for oversvømmelser ved og rundt de store floder.

Earth Earth Earth Ecoprint

3.1 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Tjekkiet, ville vi behøve 3.1 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Tjekkiet historie er præget af områdets centrale beliggenhed. I år 895 sværge troskab til den øst-franske konge. Dette blev starten på en mere end 1000 år lang konflikt med først Det øst-franske rige og det det tysk-romerske rige, Habsburgerriget og så kejserriget Østrig. Den første selvstændige statsdannelse i dagens Tjekkiet var det Bøhmiske kongedømme i 900-tallet. Kongeriget blev hurtigt underkastet og indlemmet i det tysk-romerske rige. Frem til 1. Verdenskrig var områderne, som omfatter dagens Tjekkiet under tysk, så Østrig-Ungarns indflydelse.

Efter 1. Verdenskrig og opløsningen af dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn, formede tjekkerne og slovakkerne et land. Tjekkoslovakiet blev til på områder afstået af Østrig og Ungarn. Efter 2. Verdenskrig blev Tjekkoslovakiet kommunistisk og havde tætte politiske bånd til Sovjetunionen. I 1968 blev kravet om at ændre den sovjet-baserede kommunismen til «socialisme med et menneskelig ansigt» slået brutalt ned. Dette førte til anti-sovjet demonstrationer, hvilket Sovjetunionen svarede igen på med brutalitet og invasion af landet. Da Sovjetunionen faldt fra hinanden i 1989, fik Tjekkoslovakiet demokrati gennem en fredelig revolution kaldet «fløjlsrevolutionen». I 1993 blev Tjekkiet og Slovakiet to selvstændige lande gennem en fredelig deling.

Samfund og politik

Tjekkiet er en parlamentarisk republik, hvor præsidenten er statens overhoved. Præsidenten vælges i direkte valg og har ikke så meget magt. Den udøvende magt ligger hos regeringen, som ledes af en statsminister. Statsministeren og regeringen udgår fra det lavere kammer i den lovgivende forsamlingen. Disse vælges i almene valg hvert fjerde år. Politikken i Tjekkiet har vært stabil og demokratisk siden starten af 1990’erne. Landet kom med i NATO i 1999, og EU i 2004.

Forholdet til Tyskland har været anspændt efter 2. Verdenskrig. Blandt andet blev den store tyske folkegruppen fordrevet i efterkrigstiden. I 1997 vedtog Tyskland og Tjekkiet en erklæring, hvor Tyskland beklagede Nazi-Tysklands overgreb mod Tjekkoslovakiet, mens Tjekkiet beklaget uretten, som blev begået mod mange fordrevne tyskere.

Efter overgangen til demokrati og markedsøkonomi er levestandarden i Tjekkiet højnet. I dag er levestandarden på højde med andre vesteuropæiske lande. Det sociale forsikringssystem fungerer godt og omfatter blandt andet arbejdsløshedsforsikring, sundhedsforsikring, barsel og pension. Kvinder er ligestillet mænd, men er underrepræsenteret både i politik og i arbejdsliv. I 2006 blev Tjekkiet det første østeuropæiske land, der tillader partnerskab af samme køn.

Økonomi og handel

Tjekkiet har længe været et vellykket industriland. Allerede under kommunisttiden havde landet en stærk økonomi og industri sammenlignet med andre kommunistiske lande. Dette gjorde overgangen til kapitalisme mindre problematisk for Tjekkiet end for de andre kommunistiske nabolande. Omkring 80% af landets bruttonationalprodukt kommer fra eksport. Specielt vigtige er: bilindustri, maskinbygning, kemisk industri og elektronik. Eftersom økonomien er bygget på eksport er landet sårbart for svingninger i priserne på verdensmarkedet. Dette blev tydelig både under den globale finanskrise i 2008-2009 og den følgende Euro-krise i 2012. Da eksporten dalede, stoppede landets økonomi også op. Siden 2014 har økonomien haft en stabil vækst. De vigtigste eksportmarkeder er Tyskland, Slovakiet og Polen. Blandt andet på grund af den stærke bilindustri har landet et stort handelsoverskud, hvor de eksporterer mere end de importerer).

Over halvdelen af befolkningen er beskæftiget inden for serviceindustrien, mens lidt under halvdelen er beskæftiget inden for industrien. Kun omkring 2% er beskæftiget inden for landbrug – og det har dermed ikke stor betydning for landets bruttonationalprodukt. Landet har lav arbejdsløshed og en stigende levestandard.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Tjekkiet på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet