[[suggestion]]
Tonga

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Nukualofa

Etniske grupper

Tonganere 97%, delvis tonganere 0,8%, andre 2,2% (2016)

Sprog

Engelsk og tongansk 76,8%, tongansk, engelsk og et andet sprog 10,6%, kun tongansk (officielt) 8,7%, kun engelsk (officielt) 0,7%, andre 3,9% (2016)

Religion

Protestanter 64,1%, mormoner 18,6%, katolikker 14,2%, andre/ingen 3% (2016)

Befolkningtal

109 008 (2018)

Styreform

Konstitutionelt monarki

Areal

750 km2

Valuta

Tongansk paanga

Bruttonationalindkomst per indbygger

5 745 PPP$

Nationaldag

4. juni

Andre landesider

Geografi

Tonga består af mere end 170 øer i Stillehavet. I vest er landet præget af høje og stejle vulkanøer, mens i øst ligger lavere koraløer. Den højeste top ligger på øen Kau og når op på 1031 moh. Kun 36 af øerne har permanent beboelse. Den største ø, Tongatapu, er en lavereliggende koralø. Tropisk regnskov dækker de områder, som ikke er dyrket. Langs kysterne er der hvide sandstrande og koralrev. Klimaet er tropisk varmt og fugtigt hele året. Størstedelen af nedbøren kommer mellem januar og marts, mens perioden maj til september er den tørreste.

Tonga er udsat for vulkanudbrud og store tropiske storme. Senest i 2015 førte et vulkanudbrud til, at landet fik en helt ny ø. I perioden november til marts er de nordligste øer udsat for store og ødelæggende tropiske orkaner.

De største miljøudfordringer er knyttet til afskovning og fældning af regnskoven. Afskovningen bidrager til øget jorderosion, og til at jorden bliver vasket ud i havet. Den udvaskede jord, sammen med affald fra landbrug og industri, truer og forurener havene, grundvandet, kysten og koralrevene.

Earth Ecoprint

1.8 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Tonga, ville vi behøve 1.8 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Det antages, at Tonga blev befolket omkring 1000 fvt. I 900-tallet startede en periode med tongansk ekspansionisme. Frem til 1600-tallet kontrollerede det tonganske dynasti «t’ui Tonga» de fleste af øerne i regionen og drev omfattende handel, kulturudveksling og krigsførelse. På sit højdepunkt omfattede riget et havområde på over 3 millioner kvadratkilometer, som strakte sig over de vestlige og centrale dele af Polynesien samt dele af Melanesien og Mikronesien (til sammenligning er Skandinavien under 1 million kvadratkilometer stort). Efter 1600-tallet blev riget splittet af politiske konflikter og borgerkrig.

I 1616 kom et hollandsk skib til øerne, som det første europæiske fartøjet. Forbi 1700-tallet blev øerne regelmæssigt besøgt af europæiske søfarere, og da kaptajn James Cook besøgte øriget i 1773, blev han så godt modtaget, at han døbte øerne «Friendly Islands» (venskabsøerne). I 1905 blev Tonga et britisk protektorat efter have indgået en aftale om venskab. I 1970 blev aftalen ophævet, og landet blev et selvstændigt kongerige. Landet forblev et enevældigt kongedømme frem til 2005, hvor demokratiske reformer blev gennemført.

Samfund og politik

Tonga er et konstitutionelt monarki. Kongen er statsoverhoved og militærets øverstkommanderende. Den tonganske monark har relativt meget magt og kan nedlægge veto mod lovforslag og opløse parlamentet. Den udøvende magt ligger hos en regering ledet af en statsminister. Den lovgivende magt ligger hos parlamentet, som består af 17 folkevalgte repræsentanter og 9 repræsentanter fra den tonganske adel. Regeringen er ansvarlig over for parlamentet.

Det tonganske samfundet er præget af familie og klantilhørighed. Det er forventet, at indbyggerne går til storfamilien for støtte og sociale goder. Sundhedssystemet er godt udbygget og afgiftsfrit. Tonga er et af de lande i verden med størst andel overvægtige. Højt forbrug af importeret mad med meget fedt er en af grundene til problemet. Det antages, at 3 ud af 4 dødsfald kan knyttes til overvægt. Samfundet er stærkt præget af gamle religiøse (kristne) traditioner, love og regler. Dette er medvirkende til, at kvinder har en lav stilling i samfundet. Kvinder kan ikke arve jord og er underrepræsenteret på arbejdsmarkedet og i politik. Diskriminering på baggrund af seksualitet er hyppig og homoseksualitet kan medføre op til 10 års fængselsstraf.

Økonomi og handel

Siden 1990’erne har Tonga kæmpet med høj inflation, høj arbejdsløshed og varierende produktion i landbruget. Landet har dårlige forudsætninger for økonomisk vækst, eftersom øerne ligger isolerede og har få naturresurser. Økonomien er helt afhængig af international bistand fra New Zealand, Australia, EU og Kina. Penge, som bliver sendt hjem af tonganere i udlandet, er en anden vigtig indtægt for landet. Eftersom Tonga importerer meget mad, olie og forbrugsvarer, er importen mere end 5 gange så stor som eksporten.

Over 20% af Tongas befolkning lever under den nationale fattigdomsgrænse. Majoriteten af indbyggerne lever af landbrug og fiskeri til eget forbrug. Al jord er ejet af kongen og bliver forvaltet af landets adelsfamilier. Tjenestesektoren (herunder turismen) er den største industri og udgør omkring 60% af bruttonationalproduktet. Staten satser meget på at udvikle turismen via bedre infrastruktur og ved at gøre sig attraktive for udenlandske selskaber. Af industri produceres der hovedsageligt landbrugsprodukter, håndværksprodukter og møbler.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Tonga på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet