[[suggestion]]
Turkmenistan

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Asgabat

Etniske grupper

Turkmenere 85 %, Usbekere 5 %, Russere 4 %, andet 6 %

Sprog

Turkmensk (officielt) 72 %, Russisk 12 %, Usbekisk 9 %, andet 7 %

Religion

Muslimer 89 %, Russisk ortodokse 9 %, uspecificeret 2 %

Bruttonationalindkomst per indbygger

16 876 PPP$

Andre landesider

Geografi

Omkring 90 % af Turkmenistan består af ørken og et af landets største miljøproblemer er ørkenspredning. Derudover findes der ”oaseregioner”, primært i syd. Helt mod syd, ved grænsen til Iran, ligger Koppeh-Dagh bjergene. Der er også et højtliggende område ved grænsen til Afghanistan. På grund af de store ørkenområder er Turkmenistan svært afhængig af vandtilførslen fra floderne. Klimaet er kontinentalt med store daglige og årlige temperaturvariationer. Om sommeren er der som regel over 35 °C, mens det om vinteren ofte er koldere en -30 °C. Manglen på nedbør giver stort behov for kunstig vanding ligesom at dyrkningen af bomuld kræver meget vand. En drastisk udbygning af det kunstige vandingssystem har gjort, at vandstanden i Aralsøen er sunket markant og at saltørkener har bredt sig.

Et andet miljøproblem i landet er det høje forbrug af kunstgødning, kemikalier og pesticider i landbruget. Der er registreret helbredsskader i befolkningen som følge af forureningen. Et andet problem i regionen er forureningen af det Kaspiske hav.

Earth Earth Earth Ecoprint

3.1 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Turkmenistan, ville vi behøve 3.1 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

I oldtiden og den tidlige middelalder var Turkmenistan en del af forskellige iranske stater, de hellenistiske riger (erobret af Alexander den store i 329 f. Kr.). Fra midten af 500-tallet trængte tyrkiske stammer ind og overtog magten. Hele området blev i 600-tallet erobret af arabere. Nogle århundreder senere blomstrede byerne og landbruget i oaseområderne, helt frem til landet blev underlagt Djengis Khan i 1200-tallet. Fra midten af 1800-tallet gjorde russerne sig gældende i området og i 1924 blev der oprettet en turkmensk republik i Sovjetunionen.

Turkmenerne var traditionelt opdelt i stammer og klaner og der eksisterede en stærk stammeloyaliteten. Oprettelsen af den turkmenske sovjetrepublik gjorde, at turkmenerne følte sig mere som en samlet nation og der var kun få nationalistiske demonstranter, der ønskede selvstændighed. Efter Sovjetunionens opløsning blev Saparmurat Niyazov valgt til præsident og Turkmenistan erklærede sig selvstændige i 1991. Niyazov skulle senere vise sig at blive en hård diktator for det nye land.

Samfund og politik

Niyazov blev i 1992 valgt som den nye stats præsident med 99,5 % af stemmerne. I 1999 blev han genvalgt af parlamentet, denne gang på livstid. Parlamentet består af det eneste tilladte parti, Niyazov’s ”Demokratiske parti”, der sidder på samtlige 50 mandater. Under diktaturet er al opposition blevet forbudt og propagandaen har været stærk. Niyazov fremstillede sig som ”Turkmenernes fader” og fik blandt andet tre af årets måneder opkaldt efter sig selv, sin mor og sin åndelige vejleder. Da han blev præsident beordrede han at strøm, gas, vand og brød skulle gives gratis til alle indbyggere, hvilket gjorde ham meget populær. Saparmurat Niyazov døde i 2006 og blev efterfulgt af Gurbanguly Berdimuhamedow. Den sidstnævnte har vist sig at være mere moderat og har blandt andet forsøgt at forbedre landets sundhedsvæsen og skolesystem. Turkmenske medier er ejet og styret af regeringen, der censurerer både tv-udsendelser og internetsider. Menneskerettighedsorganisationer kritiserer fortsat landet for mangel på demokrati og krænkelse af menneskerettighederne.

Økonomi og handel

Den traditionelle levevej har været jagt og nomadisk opdræt af geder. I starten af 1900-tallet blev bomuldsdyrkning og udvinding af petroleum de dominerende brancher. På trods af, at landet næsten kun består af ørken giver landbruget arbejde til omkring 40 % af landets befolkning.

Turkmenistan var længe blandt verdens ti største bomuldsproducenter. I 1990’erne gik produktionen noget tilbage. Dette skyldes især, at olie og gas har taget over, da der blev fundet nye store forekomster i det Kaspiske hav. For at modarbejde afhængigheden af tidligere sovjetrepublikker er der bygget en gasrørledning til Iran. En anden gasrørledning går via Aserbajdsjan, Georgien og Tyrkiet til den tyrkiske havneby Ceyhan. Dette åbnede muligheden for omfattende eksport til Vesten. Der er også planer om en gasledning gennem Afghanistan til Pakistan, men denne lader vente på sig på grund af urolighederne i området.

Turkmenistan er nummer 87 ud af 169 på FN’s indeks over menneskelig udvikling.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Turkmenistan på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet