[[suggestion]]
USA
USAs flagg

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Washington D.C.

Etniske grupper

Hvide 82%, sorte 13%, asiater 4%, indianere og urbefolkning i Alaska 1%

Sprog

Engelsk, spansk, andre indoeuropæiske sprog og polynesisk

Religion

Protestanter 52%, katolikker 24%, mormonere 2%, jødedom 1%, muslimer 1% andre/uspecificeret/ingen 20%

Befolkningtal

312.247.116

Styreform

Konstitutionel føderal republik

Areal

9.831.510 km2

Valluta

US Dollar

Bruttonationalindkomst per indbygger

57 638 PPP$

Nationaldag

4. juli

Andre landesider

Geografi

USA er verdens fjerdestørste land. Landskabet er varieret, med sletter som strækker sig fra Atlanterhavet og skovdækkede bakker i øst. Mississippi-Missouri floden, verdens fjerdestørste flodsystem, gennemskærer USA og løber ud i den mexicanske golf. Store sletter præger landskabet vestover mod bjergkæden Rocky Mountains. Områderne vest for bjergkæden domineres af ørken og plateaulignende bjergformationer som Grand Canyon.

Sierra Nevada bjergene går langs Stillehavskysten, parallelt med Rocky Mountains. Mount McKinley på 6.194 meter over havets overflade er landet højeste bjerg og ligger i Alaska. Størstedelen af USA har tempereret klima, men tropisk klima dominerer på Hawaii og i Florida, og polarklima præger Alaska.

Store udslip af kuldioxid (CO) udgør et stort miljøproblem. Brugen af kunstgødning og sprøjtemidler forurener grundvandet og mangel på drikkevand i enkelte områder gør det nødvendigt med regulering af forbruget.

Earth Earth Earth Earth Ecoprint

4.6 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i USA, ville vi behøve 4.6 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Arkæologiske udgravninger har afsløret spor efter vikinger i det, der i dag er USA. Området blev dog ikke koloniseret af europæerne før omkring 1500-tallet. I 1776 løsrev 13 stater på atlanterhavskysten sig fra Storbritannien, hvilket førte til dannelsen af USA. Landudvidelsen fandt gradvist sted, og først i 1853 nåede USA sin nuværende størrelse.

De to delstater Alaska og Hawaii blev inkluderet i 1959. I 1861 udbrød der borgerkrig mellem staterne i nord og en konføderation af stater i syd. Sydstaterne overgav sig i 1865, hvilket medførte afskaffelsen af slaveriet. Borgerkrigen var vigtig i forhold til udviklingen af strategier og våben. USA’s deltagelse i første verdenskrig styrkede USA’s ry som militærmagt. USA kom godt igennem anden verdenskrig og blev det første faste medlem af FN’s sikkerhedsråd. Landet er den eneste resterende supermagt efter Sovjetunionens fald i starten af 90’erne. Efter terrorangrebet i september 2001, har USA ført an i kampen mod terrorisme.

Samfund og politik

USA er en forbundsrepublik bestående af 50 stater. De centrale myndigheders ansvarsområde omfatter udenrigspolitik, forsvarspolitik, borgerrettigheder, told, post, centralbank, samt regulering af handel mellem delstaterne. Delstaterne er hovedsagligt ansvarlig for den almene lovgivning. Grundloven fra 1787 er stadig gældende, men med enkelte tillægsbestemmelser.

USA har et flerpartisystem, hvor Demokraterne og Republikanerne dominerer. USA’s kongres består af to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus. Præsidenten er både regeringschef og øverste chef for militæret. Præsidenten kan derudover nedlægge veto mod lovforslag fra Kongressen. Retssystemet i landet er kompliceret, da det ikke er ens i alle 50 delstater. USA er en nation bygget af immigranter og består af ufattelig mange etniske grupper. Procentdelen af indbyggere med europæiske aner er faldende, mens den latinamerikanske del af befolkningen vokser.

Ved det amerikanske valg den 8. November 2016 valgte det amerikanske folk Donald Trump som den 45. præsident. Donald Trump blev indsat d. 20. Januar 2017 og overtager dermed embedet efter tidligere Præsident Barack Obama's otte år på posten. 

Beskyldningerne om russisk indblanding i valget mellem Hillary Clinton og Donald Trump ligger som en skygge over hans præsidentskab. 

Udenrigspolitik

USA er i dag verdens førende supermagt. Landet har militære styrker placeret i alle verdensdele, og handler våben med stort set alle lande. Ingen andre lande har lige så stor en militær slagkraft som USA, hvilket i høj grad skyldes landets overlegne teknologi. Som supermagt har USA interesser i hele verden. USA handler med rigtig mange lande, og som verdens rigeste land, kan USA, i svingende grad, lægge pres på alle andre lande i sikkerhedsrådet.

Amerikansk udenrigspolitik sætter menneskerettigheder og frihed meget højt, men som for alle andre lande, tæller egeninteresser mest. USA er aktivt involveret i en lang række lande, hvor de forsøger at støtte USA-venlige regeringer eller modarbejde de, der er kritiske mod USA. Dette kan gøres i form af penge, våben, trænings-eller uddannelsesprogrammer, og til tider gennem direkte militært engagement.

USA er verdens mest magtfulde land og arbejder aktivt på at forblive det. Et eksempel på det er landets brug af penge på militæret. Lavede man en liste over de ti lande i verden, der bruger flest penge på militær, ligger USA nummer 1, og bruger mere end de ni andre lande tilsammen.

Den nyvalgte præsident Donald Trump's udenrigspolitik bærer desuden præg af, at han ikke ønsker hverken flygtninge eller muslimske immigranter at rejse ind i landet. Trump har indført et massivt indrejseforbud der gælder per 16. marts 2017 og omfatter at personer fra Iran, Libya, Somalia, Sudan and Yemen i 90 dage ikke kan rejse ind i landet. Indrejseforbuddet er blevet kritiseret for at være målrettet imod muslimske immigranter. 

Trumps valgslogan "America First" indikerer at han vil bevæge sig væk fra globalt samarbejde. Ved FN's 73. generalforsamling sagde Trump i sin tale at USA vil bevæge sig væk fra globaliseringens ideologi og i stedet koncentrere sig om amerikansk patriotisme. 

Krigen mod terror

Efter terrorangrebet mod World Trade Center i 2001 erklærede daværende præsident Bush at USA ville indlede en global krig mod terror. Dette førte til at USA intensiverede sine militære indsatser ved at føre krig i Afghanistan og Irak, imens militære indsatser i Yemen også blev udført. Det amerikanske militær intensiverede ligeledes sin indsamling af information om terror-organisationer og terrer-mistænkte, hvor af mange blev fængslet i Guantanamo Bay. Krigen mod terror er blevet brugt som anledning til at indføre nye love om øget overvågning i landet, såsom USA Patriot Act og andledning til at starte nye statslige institutioner som Department of Homeland Security. Kritikere af USA’s anti-terror politik har kritiseret dem for at gøre det sværere at identificere Al-Queda netværk, da de i dag er mere spredt end ved ”krigens” start, samt at bruge krigene som røgslør for større geopolitiske dagsordener, som at vinde kontrol over oliereserver.

Under Obamas ledelse er krigen mod terror blevet mere fokuseret på brugen af droner til ”targeted killings” af mistænkte terrorister i Yemen, Pakistan og Somalia. Denne fremgangsmåde er stærkt kritiseret af menneskerettigheds forkæmpere, da der ofte kan være tvivl om hvorvidt ofrene for angrebene var egentlige terrorister. Obama styret er særligt blevet kritiseret for drone-programmets uigennemsigtighed, der gør det svært for uafhængige organisationer at finde ud af præcis hvor mange civile der er blevet dræbt.

Forhold til de andre lande i Sikkerhedsrådet

USA har flere tætte allierede i Sikkerhedsrådet. Storbritannien, som USA fik sin uafhængighed af for omkring 250 år siden, er stadig landets tætteste allierede, men også lande som Sydkorea og Australien står amerikanerne nær.

Selvom USA har et godt forhold til mange lande, er der også mange, der er skeptiske over hvad de ser som amerikansk dominans. På første række står Rusland og Kina.

Forholdet mellem USA og Rusland har i lang tid været anstrengt, og blev endda endnu koldere i 2013, da Rusland gav midlertidig asyl til Edward Snowden, manden der havde lækket hemmelige militære dokumenter til medierne. USA har også kritiseret det, de ser som en russisk intervention i Ukraine, efter Rusland begyndte at styrke sin militære tilstedeværelse på Krim-halvøen og langs grænserne mellem Rusland og Ukraine.

Forholdet mellem USA og Kina er til tider anstrengt, men præget af en vis grad af økonomisk afhængighed. Dette fremtvinger et partnerskab og udgør en stabiliserende faktor. Kinas voksende økonomi gør, at landet får en stadig vigtigere rolle i det internationale samfund, en rolle det opfylder meget anderledes end USA gør. Kina fungerer derfor ofte som en stille modvægt til USA.

Som verdens rigeste og mest indflydelsesrige land, kan USA lægge pres på de andre lande i Sikkerhedsrådet for at opnå støtte. Dette pres virker bedst mod små lande, som ikke har nogen allierede.

 

Forholdet til Syrien

Officielt har USA og Syrien ikke noget diplomatisk forhold. I 1990’erne var der ønsker fra USA om at få al-Assad med i forhandlingerne i Mellemøsten. Der blev arrangeret et par møder mellem Assad og præsident Clinton. Efter terrorangrebene 11. september 2001 var der en grad af samarbejde med Syrien i krigen mod terror, men dette blev vanskeligt da Syrien ikke ville støtte en krig mod Irak. Syrien har i mange år stået på USA’s liste over lande, der støtter terrororganisationer.

USA har anmodet Assad om at trække sig fra præsidentposten og er meget kritiske overfor Assads opførsel i borgerkrigen. USA har ønsket at få en resolution igennem i Sikkerhedsrådet, der ville gøre det muligt at afsætte Assad. Obama-administrationen truede med at angribe Syrien efter at der blev brugt kemiske våben mod civile. Dette blev afværget da Assad gik med til at destruere alle kemiske våben.

USA's præsident Donald Trump begyndte sit embede med blandt andet at underskrive et dekret, der forbyder Syrere at rejse ind i landet. Denne udmelding er dog indtil videre, i marts 2017, udsat på ubestemt tid. Trump har i stedet iværksat en aftale der per 16. marts 2017 forbyder alle flygtninge at rejse ind i USA i 120 dage.

Kilder: BBC

Økonomi og handel

USA er verdens førende økonomiske stormagt. Landets økonomi har traditionelt set været præget af det frie markedssystem, som lægger vægt på at myndighederne skal danne grundlaget for en velfungerende industri uden selv at blande sig for meget. På grund af variationer i beliggenhed, naturressourcer, klima, transportmuligheder og kommunikationsmuligheder har USA en varieret industriel struktur med store regionale forskelle. Servicesektoren står for størstedelen af landets bruttonationalprodukt (BNP), efterfulgt af industri, minedrift og bygge- og anlægsindustrien. Landet er på de fleste områder langt fremme indenfor forskning og udvikling. Handelen med omverdenen er utrolig vigtig for USA og i de seneste år er handelen flyttet sig mere og mere fra Europa til Asien.

USA har været pioner i oprettelsen af frihandelsorganisationen WTO og frihandelsaftaler som NAFTA. Landet har et veludviklet vejnet, der stort set dækker hele landet. De store afstande har resulteret i en veludviklet luftfartssektor, især i forbindelse med persontransport. Finanskrisen i 2008 medførte lavkonjunktur i USA. BNP’en sank, arbejdsløsheden steg, og staten havde stort underskud. Selvom situationen har forbedret sig lidt de seneste år, har verdens førende stormagt stadig store udfordringer med at få økonomien på benene igen.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for USA på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Klik på en af tasterne for at få mere information om indikatorerne

  •  

    USA

    Enhed

    Vis graf

    Totalt landareal
    9 831 510
    100 hektar
    Arealbrug, dyrkbar mark
    16,9
    Procent af totalt landareal
    Landområder dækket af skov
    33,9
    Procent
  •  

    USA

    Enhed

    Vis graf

    Befolkningstal
    326 766 748
    1000 indbyggere
    Fertilitet
    2,0
    Antal børn per kvinde
    Ligestilling - Indeks for skævfordeling mellem køn
    0,203
    Skala: 0-1 (Hvor 0 er størst ligestilling mellem mænd og kvinder)
    HDI - indeks for menneskelig udvikling
    0,924
    Skala: 0-1 (hvor 1 er bedst)
    Forventet levealder
    79
    Antal år
    Forventet levealder for kvinder
    81
    År
    Forventet levealder for mænd
    76
    År
  •  

    USA

    Enhed

    Vis graf

    Atomkraft
    830 584
    millioner kilowatt-timer (kWh)
    Strømforbrug pr. indbygger
    Mangler data
    Kwt per innbygger
    Adgang til strøm
    Mangler data
    Prosent
  •  

    USA

    Enhed

    Vis graf

    Ekstrem fattigdom
    1,3
    Procent
    Befolkning som lever i slum i byer
    Mangler data
    Procent af bybefolkningen
    Underernæret befolkning
    Mangler data
    Procent
  •  

    USA

    Enhed

    Vis graf

    Asylansøgere efter ankomstland
    187 826
    Personer
    Flygtninge, efter oprindelsesland
    2 520
    Personer
    Flygtninge, efter ankomstland
    929 850
    Personer
    Internt fordrevne
    Mangler data
    Internt fordrevne
  •  

    USA

    Enhed

    Vis graf

    Antal dræbte i væbnede konflikter
    233
    Antal dræbte pr. 100.000
    Fredsindekset
    2,300
    Skala: 1-5, hvor 1 er bedst og 5 dårligst
    Militærudgifter
    Mangler data
    Procent av BNP
  •  

    USA

    Enhed

    Vis graf

    Børnedødelighed
    6
    Antal per 1000 levendefødte
    Fødsler blandt unge kvinder (15-19 år)
    Mangler data
    Levendefødte pr. 1.000 kvinder (15-19 år)
    Svangerskabsrelateret dødelighed
    Mangler data
    Dødsfald pr. 100.000 levendefødte
    Tuberkulosetilfælde
    3
    Tilfælde pr. 100.000 indb.
  •  

    USA

    Enhed

    Vis graf

    CO2-udslip per indbygger
    16,49
    Tons CO2 per indbygger
    Økologisk fodaftryk
    8,4
    Hektar pr. person
  •  

    USA

    Enhed

    Vis graf

    GDI - ligestillingsudvikling
    0,993
    Skala
    Henrettelser
    20
    Antall henrettede
    Korruption
    75
    0-100 (der 100 er bedst)
    Ligestilling i landets ledelse
    Mangler data
    Procent
    Globalt lykkeindeks
    20,7
    Skala: 1-100 (100 er bedst)
    Politiske rettigheder
    2
    Civile rettigheder
    1
    Skala: 1-7 (1 er bedst)
    Sammenbrudte stater
    37,7
    Indeks (0-120)
  •  

    USA

    Enhed

    Vis graf

    Læse- og skrivefærdighed blandt unge
    Mangler data
    Procent
    Alfabetisme
    Mangler data
    Procent
  •  

    USA

    Enhed

    Vis graf

    Adgang til rent vand
    99,2
    Procent
    Adgang til gode sanitære forhold
    100
    Procent
  •  

    USA

    Enhed

    Vis graf

    Arbejdsløshed blandt unge kvinder
    Mangler data
    Procent
    Arbejdsløshed blandt unge
    12,0
    Procent
    Ledighed
    Mangler data
    Prosent
    Børnearbejde
    Mangler data
    Prosent
    Bruttonationalprodukt
    Mangler data
    PPP-dollar
    BNP per indbygger
    Mangler data
    US Dollar
    Primære erhverv
    Mangler data
    Procent
    Sekundære erhverv
    21
    Procent
    Tertiære erhverv
    78
    Procent
    Udenlandsgæld
    Mangler data
    US dollar