[[suggestion]]
Ukraine
two equal horizontal bands of azure (top) and golden yellow represent grain fields under a blue sky

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Kiev

Etniske grupper

Ukrainere 77.8%, russere 17.3%, hviderussere 0.6%, moldovere 0.5%, krimtatarer 0.5%, bulgarere 0.4%, ungarere 0.3%, rumænere 0.3%, polakker 0.3%, jøder 0.2%, andre 1.8% (2001)

Sprog

Ukrainsk (officielt) 67%, russisk 24%, andre 9%

Religion

Ukrainsk-ortodokse (Kiev patriarkatet) 50.4%, ukrainsk-ortodokse (Moskva patriarkatet) 26.1%, ukrainsk græsk katolske 8%, ukrainsk autokefalia ortodokse 7.2%, romersk katolske 2.2%, protestanter 2.2%, jøder 0.6%, andre 3.2% (estimat fra 2006)

Befolkningtal

44 009 214

Styreform

Republik

Areal

603 550 km2

Valuta

Ukrainsk hryvnia

Bruttonationalindkomst per indbygger

8 270 PPP$

Nationaldag

24. august

Andre landesider

Geografi

Størstedelen af Ukraine er slettelandskab. Landet har alligevel flere højlandsområder: Bjergene på Krim, Donetsplateauet i syd og det volynsk-podilske højland i vest. Længst vest strækker Ukraine sig over på sydsiden af Karpaterne. I Karpaterne ligger Ukraines højeste bjerg, Hoverla. Mellem bjergområderne ligger det store sletteland med en række floder. Den vigtigste er Dnepr, som løber fra nord til syd og munder ud i Sortehavet.

Ukraine har tempereret kontinentalt klima bortset fra de sydlige dele af Krim, som har subtropisk middelhavsklima. Ukraines vigtigste miljøproblemer er forringelse af vandkvaliteten, forurening og skovfældning. Udslip fra industri, udstrakt brug af sprøjtegifte og radioaktivt nedfald efter Tjernobyl-ulykken i 1986 har forurenet store områder af landet. Forureningsniveauet er dalet en smule efter kommunismens fald på grund af den dramatiske nedgang i industriproduktionen.

Earth Ecoprint

1.6 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Ukraine, ville vi behøve 1.6 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

En række forskellige folkegrupper har beboet og vandret gennem landområdet som i dag er Ukraine. Kiev-riget blev grundlagt i det som i dag er Østeuropa mod slutningen af 880-tallet. Kiev-riget var med til at skabe ukrainernes og russernes nationale identitet. Riget blev opløst i 1200-tallet, da mongolerne invaderede landet. I 1300-tallet pressede Litauen og Polen mongolerne tilbage. Da den polsk-litauiske unionen blev indgået i 1569 kom størstedelen af dagens Ukraine under polsk styre. I spidsen for modstanden mod polsk styre stod de ukrainske kosakkere. Deres oprør førte til, at en del af Ukraine kom under russisk styre.

I slutningen af 1700-tallet lå Ukraines områder under både russisk og østrigsk styre. En ukrainsk selvstyrebevægelse voksede frem. Som følge af 1. Verdenskrig og den russiske revolution i 1917, erklærede Ukraine sig selvstændig. Efter tre år med konflikter og borgerkrige blev landets vestlige dele indlemmet i Polen. De midterste og østlige dele kom med i Sovjetunionen i 1922, og Den Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik blev dannet. Efter Stalin kom til magten i Sovjetunionen i 1930’erne blev der indført tvangskollektivisering af landbruget. I 1932-1933 led Ukraine under en menneskeskabt hungersnød, som førte til, at mellem tre og syv millioner mennesker døde.

Ukraines materielle og menneskelige tab under 2. Verdenskrig var enorme. Anslagene på antal civile ofre varierer fra 5 til 7 millioner mennesker, deraf næsten en million jøder. Ukraine var en del af Sovjetunionen gennem hele den kolde krig. Ukraine blev en uafhængig stat, da Sovjetunionen blev opløst i 1991.

Samfund og politik

Ukraines statsoverhoved er præsidenten, som sidder i fem år. Præsidenten kan sidde i to påfølgende perioder. Parlamentet har et kammer med 450 repræsentanter, som vælges for fem år ad gangen. I slutningen af 2004 førte beskyldninger om valgfusk til en politisk krise og massive protester, som senere har fået navnet Orangerevolutionen.

Det politiske system i Ukraine har været præget af magtmisbrug, korruption og manipulering af valg. Striden om hvorvidt Ukraine skal knytte bånd til EU eller Rusland førte i 2014 til store demonstrationer. Det resulterede i, at præsidenten, Viktor Janukovytsj, blev tvunget til at gå af. Rusland tog derefter Krimhalvøen med magt og støttede oprørsgrupper i en borgerkrig øst i Ukraine. Konflikten om Ukraine foregår stadig både mellem grupperinger indad i Ukraine, mellem ukrainske myndigheder og Rusland - og mellem NATO og Rusland. Mere end 3 000 mennesker er blevet dræbt i konflikten ifølge FN.

Økonomi og handel

Ukraine var meget vigtig for Sovjetunionens økonomi, og landet har en betydelig industriel arv fra den tid. Produktionen af metaller og mineraler udgør ryggraden i ukrainsk økonomi sammen med landbrug. Landet er samtidig meget uafhængig af udenlandshandel. Stål, kul, maskiner og landbrugsprodukter er de vigtigste eksportprodukter.

Overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi var vanskelig og derfor sank landets produktion drastisk de første år efter Sovjetunionens fald. Efter dette gik økonomien bedre med gennemsnitlig 7% årlig vækst i perioden 2000-2007. Ukraine blev der efter kraftig ramt af den globale finanskrise i 2008, og bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 15% i 2009. Landet har længe haft store udfordringer med korruption og fattigdom. Økonomiske hensyn har været vigtige i Ukraines valg mellem at knytte sig tættest til EU eller Rusland – et dilemma som udløste Ukraine-konflikten i 2014. 

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Ukraine på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet