[[suggestion]]
Vanuatu

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Port-Vila

Etniske grupper

Melanesiere 99.2%, ikke-melanesiere 0.8%

Sprog

Stammesprog (mere end 100) 63.2%, bislama (officielt; kreol) 33.7%, engelsk (officielt) 2%, fransk (officielt) 0.6%, andre 0.5% (2009)

Religion

Protestanter 70%, andre 12.6%, ikke-religiøse 1.1%, uspecificerede 0.2% (2009)

Befolkningtal

282.117

Styreform

Parlamentarisk republik

Areal

12 190

Valuta

Vatu

Bruttonationalindkomst per indbygger

3 081 PPP$

Nationaldag

30. juli

Andre landesider

Geografi

Vanuatu består af 12 store og 70 mindre øer, hvoraf i alt 65 er beboede. Landet strækker sig 130 mil fra syd mod nordvest i Stillehavet. Vanuatus øer er af to typer - vulkansk og koralliske. Nogle af øerne har aktive vulkaner. Landet består af kuperet terræn med dårlig jord, og kun 9% af arealet anvendes til landbrug. De kystnære striber er smalle, og nogle steder er der sumpe med krokodiller. Regnskov dækker 75% af landet, men hurtig skovrydning har øget risikoen for jorderosion. Vanuatu er placeret på grænsen mellem to kontinentalplader og rammes derfor ofte af jordskælv. Hovedstaden Vila på Efate har flest indbyggere. Espiritu Santo er dog den største og økonomisk vigtigste ø. Vanuatu har et tropisk kystklima. Fra december til april er der meget regn og mange orkaner. De resterende måneder er køligere og mere tørre. Befolkningstilvæksten har ført til yderligere miljøproblemer, mens dårlige sanitære forhold og utilstrækkelig affaldshåndtering har ført til vandforurening. Dele af befolkningen har som følge heraf ikke adgang til rent drikkevand. I 2015 blev øgruppen ramt af den voldsomme, tropiske orkan Pam. Pam er blevet betegnet som en kategori-5 cyklon, som er det højeste på skalaen. Omtrent 166.000 mennesker blev påvirket af orkanen, hvilket udgør over halvdelen af landets befolkning. 

Earth Earth Ecoprint

2.1 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Vanuatu, ville vi behøve 2.1 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Udover fundet af spor af mennesker, der boede på øerne for 3000 år siden, ved man meget lidt om Vanuatus historie før europæerne opdagede øgruppen. I 1606 kom portugisiske søfolk til den største ø og gav den navnet Espiritu Santo. Koloniseringen begyndte dog først i slutningen af ​​1700-tallet, da de første britiske og franske sømænd dukkede op. Gradvist kom missionærer og handlende til. Melanesierne, den indfødte befolkning, blev tvunget til at plantagearbejde på Fiji og Australien, mens europæerne drev rovhugst i regnskoven. Mod slutningen af ​​1800-tallet fandt Storbritannien og Frankrig ud af, at de burde samarbejde om Vanuatu, og i 1906 dannede de en enkelt koloni, der eksisterede indtil 1980. I kolonitiden blev alle institutioner fordoblet - for eksempel var der både et fransk og et britisk retssystem. Der blev taget godt imod de europæiske bosættere, mens melanesierne blev anset som statsløse. Over 1/3 af jorden var ejet af europæere, og efter Anden Verdenskrig øgedes utilfredsheden blandt befolkningen. I 1970'erne blev de første politiske partier dannet, det britiske støttede VP og det franske støttede UMP. VP krævede uafhængighed, og i 1980 gav Storbritannien og Frankrig efter for kravet.

Samfund og politik

Walter Lini, lederen af ​​VP, blev landets første premierminister, og sad indtil 1991. I løbet af disse år, havde Vanuatu tætte bånd til kommunistiske lande og forholdet til Frankrig var dårligt. Dette ændrede sig efter valget i 1991, da UMP for første gang blev det største parti. Siden 1991 har politikken været ustabil. Koalitionsregeringer har afløst hinanden mellem valgene på grund af hyppigt brug af mistillidsvotum, og de ældste politiske partier kæmper med interne konflikter. Stammemæssige tilhørsforhold kommer ofte forud for loyalitet over for partiet. Konflikterne har endnu ikke ført til decideret uro i landet. Vanuatu er nu en demokratisk republik. Præsidenten, der mest af alt har en ceremoniel rolle, vælges hvert femte år af Nationalforsamlingen. Hvert fjerde år afholdes et parlamentsvalg, hvor der stemmes til Nationalforsamlingen. Nationalforsamlingen vælger så en statsminister, der udpeger de øvrige ministre. Næsten alle i befolkningen er melanesiere, dog opdelt i stammer der lever isoleret fra hinanden.

Økonomi og handel

Vanuatu er et af ​​verdens mindst udviklede lande. Bistand fra blandt andet Australien og Frankrig udgør omkring 35% af BNP. Det økonomiske opsving siden 1980 opvejes af befolkningstilvæksten i samme periode. Landbruget er grundlaget for økonomien, og i denne sektor arbejder 2/3 af de beskæftigede. Selvom størstedelen af ​​produktionen går til private husholdninger, bidrager de fleste landbrug også til eksporten. Den vigtigste eksportvare er kopra, tørret kokos kød, hvortil plantager er de største bidragydere. På disse kokosnøddeplantager bliver der også holdt kvæg, og kød er den næststørste eksportvare. De vigtigste handelspartnere er Thailand og Japan. Økonomisk udvikling er forhindret af, at Vanuatu er afhængig af få forskellige eksportvarer. Det har været forsøgt at variere landbruget, men uden succes. Også hyppige naturkatastrofer gør økonomien sårbar. I det seneste årti er der blevet investeret i turisme, hvilket har ført til landet modtager fremmed valuta. Turisterne kommer især fra Australien og New Zealand.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Vanuatu på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet