[[suggestion]]
Yemen

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Sana'a

Etniske grupper

Primært arabere, men også afro-araber, sydøstasiater og europæere

Sprog

Arabisk

Religion

Islam, 65% af befolkning er Sunni og 35% er Shia

Befolkningtal

28 036 829

Areal

527 970 km2

Valluta

Yemenitiske rial

Bruttonationalindkomst per indbygger

2 507 PPP$

Nationaldag

22. maj

Andre landesider

Geografi


Yemen er over 10 gange så stort som Danmark. Landet har et meget variereret landskab. Inden i landet er der bjerge, hvor der er meget tørt Langs Yemens kyst er der ørken. Mellem bjergene og kysten er der frugtbare højsletter. Landet omfatter 112 øer, og gør krav på, Kuri Muria i Adenbugten. Den yemenitiske grænse op til Saudi-Arabien er ikke endeligt fastlagt, mens grænsen til Oman blev etableret i 1995.

Landskabet i Yemen er fuld af kontraster, fra det frugtbare højland i vest til den tørre kyst og det bjergrige indre i øst. Det fremherskende klima er varmt, tørt ørkenklima, bortset fra højlandet, hvor der er en smule køligere. Tidligere var der overflod af dyreliv i Yemen, men de fleste arter er forsvundet.
Mangel på vand er en af ​​landets største problemer. Alle floder i Yemen er tørlagte og fyldes kun når det regner. Situationen er særlig alvorlig, fordi grundvandsniveauet falder, mens befolkningstilvæksten er høj. Værst står det til i hovedstaden, Sana'a, hvor øget benyttelse øger risikoen for større akut vandmangel og beregninger viser, at byen kan stå uden vand så tidligt som 2025.

Ecoprint

0.6 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Yemen, ville vi behøve 0.6 jordkloder.
Se indikatoren for økologiske fodaftryk.

Historie

Yemens beliggenhed ved indsejling til Rødehavet har gennem historien givet landet en vigtig strategisk position i forhold til handel, og i oldtiden var området med sin frugtbar jord og veludviklet landbrug et af verdens rigeste. Yemen har været underlagt mange forskellige imperier, bl.a. oldtidsriget Saba, og i 1517 blev Yemen-området en del af Det Osmanske Rige. Osmannerne mistede kontrollen over området i 1630, men generobrede siden den nordlige del af Yemen i 1870’erne. I løbet af 1800-tallet begyndte briterne også at fatte interesse for området, især fordi det lå centralt i forhold handelen mellem Indien, Europa og Fjernøsten, og i 1839 erobrede Det britiske ostindiske kompagni byen Aden på Yemens sydkyst. Da Suezkanalen åbnede i 1870 fik området en endnu større strategisk betydning. Briterne og osmannerne havnede derfor stadig oftere i krig om landområderne, og i begyndelsen af 1900-tallet blev de enige om at dele området mellem sig. Grænsen delte området op i Nordyemen og Sydyemen. De to parter trak sig senere ud af landet, først osmannerne efter 1. verdenskrig, og siden briterne i løbet af 50’erne.

Under den kolde krig var Nordyemen og Sydyemen på hver sin side i konflikten, da Sydyemen var allieret med Sovjetunionen, og Nordyemen var allieret med Vesten. I 1990 slog de to lande sig dog sammen og dannede republikken Yemen. Alligevel er forholdet mellem befolkningen i nord og syd stadig præget af konflikt og mistillid.

Yemen var blandt de arabiske lande som i 2011 oplevede en række store demonstrationer kendt som Det Arabiske Forår. I Yemen førte uroligheder til et statskup og en efterfølgende borgerkrig; en borgerkrig der stadig er i gang, og som er blevet en slags stedfortræderkrig for Iran og Saudi-Arabien.

Læs mere om borgerkrigen på vores konfliktprofil om Yemen

Samfund og politik

Yemens grundlov fra 1990 er usædvanlig demokratisk for regionen. Landet har et flerpartisystem med en præsident og nationalforsamling, som begge vælges ved frie valg, hvor også kvinder har stemmeret.

I praksis har landet dog været vanskelig at regere, og regeringen har derfor haft meget lidt real magt. Mange områder bliver i realiteten styret af lokale klaner og deres støtter. Yemen er så meget et klansamfund, at befolkningen ofte føler større tilhørsforhold til den lokale klan eller stamme end til landet som helhed.

Grundloven gælder formelt stadig, men efter at præsident Saleh blev styrtet i 2011 har Yemen været præget af politisk kaos. Det er blevet udarbejdet et nyt grundlovsforslag, men det er ikke blevet indført på grund af borgerkrigen.

Økonomi og handel

Yemen er et af de fattigste lande i Mellemøsten - de rangerer som nummer 168 ud af 188 på FNs liste over menneskelig udvikling (Human Development Report 2016). Olie er den vigtigste indtægtskilde, hvilket er problematisk, da eksperter forudsiger at Yemen i en nær fremtid vil løbe tør for. De fleste indbyggere bor i landsbyer og ernærer sig ved jordbrug. På trods af, at kun seks procent af landet er anset som dyrkbart, beskæftiger landbruget næsten halvdelen af den erhvervsaktive del af befolkningen. For de yemenitisk bønder er det mest indbringende at dyrke narkotikummet khat, da dette kan eksporteres til udlandet, og khat står i dag for optil 10 procent af Yemens bruttonationalprodukt (BNP). Dyrkningen af khat er dog både plads- og krævende, og det er et problem i et land med et kraftig stigende befolkningstal og en stadig svindende mængde ferskvand.   

Over halvdelen af befolkningen i Yemen lever under fattigdomsgrænse. Børnedødeligheden er høj, og halvdelen af alle børn lider af underernæring. Den svage statsmagt har gjort det svært at drive skatter ind, hvilket betyder, at der findes en omfattende sort økonomi i landet. Det ustabile styre har desuden også betydet, at det har været svært at tiltrække udenlandske investeringer.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Yemen på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til all statistikken for landet.