Ækvatorialguinea
Ækvatorialguinea er et af de mindste lande i Afrika, både når det kommer til størrelse og befolkning. Landet har været et af Afrikas fattigste efter et brutalt diktatur. I 90'erne blev der opdaget olie og gas, men indtægterne er ikke kommet den fattige del befolkningen i landet til gode.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Malabo
-
Etniske grupper
- Fang 85.7%, Bubi 6.5%, Mdowe 3.6%, Annobon 1.6%, Bujeba 1.1%, andre 1.4%
-
Sprog
- Spansk 67.6% (officielt), andre 32.4% (inklusiv fransk (officielt), fang, bubi)
-
Religion
- nominelt Christian and overvejende romersk katolske, hedenske ritualer
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 16 080 PPP$
-
Andre landesider
Geografi
Ækvatorialguinea består af fastlandet og fem øer. På hovedøen, Bioko, ligger hovedstaden Malabo. Omkring tre fjerdedele af befolkningen bor på fastlandet, der hovedsageligt er dækket af regnskov. Bioko er en vulkanø, der hovedsageligt er dækket af jungle, undtagen i nord, hvor der finders kaffe -og kakaoplantager.
Der er mere end 140 forskellige træarter og et rigt dyreliv i Ækvatorialguinea, med elefanter og rødbøffler som de største. Der er også mange typer af primater, blandt andet lavlandsgorilla, chimpanse, mandril og marekat. Flere af dem er truede dyrearter. Ækvatorialguinea har været et fattigt land, hvor små landbrug, også kendt som selvforsynende landbrug, har været almindelige. Der har været nogen eksport af kakao, kaffe og tømmer indtil opdagelsen af olie og gas i midten af 90'erne.
Udviklingen i olieindustrien og skovbrug har skabt mange miljøproblemer. Olieudslip har skadet kystlinjen og der er blevet ryddet store skovområder gennem intensiv skovrydning, der også er en trussel mod mange truede dyrearter.
Historie
Området har været beboet siden jernalderen og dets første indbyggere var pygmæer. De to hoveddele af landet, fastlandet og øen Bioko, havde helt separate historier frem til de begge blev en spansk koloni i 1778. På Bioko dominerede bubi-folket, mens bujeba, belungue, og kombe befolkningsgrupperne havde klansamfund på fastlandet.
Ækvatorialguinea blev en portugisisk koloni fra 1400-tallet og blev kendt i århundreder som en udskibningshavn for slavehandelen. I 1778 overtog Spanien den tidligere portugisiske koloni. Spanierne startede kaffe- og kakaoplantager på Bioko. I 1950’erne blev de første nationalistiske partier i Ækvatorialguinea dannet. De var domineret af fang-folket, og krævede selvstændighed fra Spanien.
I 1959 blev kolonien gjort til en integreret del af Spanien. Alle borgere blev automatisk borgere i Spanien, og havde mulighed for at vælge repræsentanter til det spanske parlament. Kolonien fik også en vis grad af selvstændighed. I 1968 blev Ækvatorialguinea en uafhængig republik, og Francisco Macias Nguema blev valgt som landets første præsident. Landets økonomi var meget lidt udviklet, da det blev uafhængigt af Spaniens kolonistyre. Landet udviklede sig hurtigt til et brutalt diktatur. Omkring en tredjedel af befolkningen blev dræbt eller flygtede ud af landet. I 1979 blev præsidenten henrettet ved et kup af hans nevø, Obiang Nguema, der var oberstløjtnant i hæren. Obiang Nguema er stadig præsident, og forholdene er ikke forbedret særlig meget efter at han overtog magten. Ækvatorialguinea var længe et af Afrikas fattigste lande.
Økologiske fodaftryk
1,1
Samfund og politik
Fra 1991 blev der som følge af et stort internationalt pres indført en ny forfatning og et flerpartisystem i Ækvatorialguinea. Men landet er ikke blevet demokratiseret, og der er endnu ikke blevet afholdt et frit og retfærdigt valg. Oppositionspolitikere har længe arbejdet i udlandet, men der sker kun få ændringer. Obiang Nguema tilhører den største etniske gruppe i landet og har siden han overtog præsidentembedet i 1979 praktisk talt siddet på al magten. Derudover besidder hans slægtninge og klanmedlemmer vigtige positioner i regeringen – hans søn er eksempelvis vicepræsident. Der har været adskillige kupforsøg og uroligheder selv i de seneste år. Som følge af forfølgelse, er mange fra oppositionen flygtet til udlandet. I 2011 blev grundloven ændret, således at præsidenten kun kan besidde embedet i to valgperioder på syv år. I 2017 blev der afholdt parlamentsvalg, hvor det regerende parti fik 99 ud af 100 mandater i parlamentets underhus, samt alle mandater i senatet og de lokale råd.
Adskillige organisationer rapporterer om grove krænkelser af menneskerettighederne, retssystemet er ikke frit og brug af tortur er udbredt. Efter at det blev kendt, at støttemidler er blevet misbrugt, har Verdensbanken, FN og andre donorer trukket sig ud af landet.
Menneskelig udvikling
142 av 188
Økonomi og handel
Ækvatorialguinea var et tidligere fattigt land, som levede af landbrug på lille skala, samt eksport af kakao, kaffe og tømmer. Efter der i 1995 blev fundet olie, ændrede landets økonomiske situation sig, og økonomien var en af de hurtigst voksende i verden. På omkring ti år havde landet i 2007 udviklet sig til at blive Afrikas syvende største olieproducent. Det forventes, at indtægterne fra gas vil stige i fremtiden. Olie og gas tegner sig for næsten 95 % af den samlede eksport, efterfulgt af tømmer, kaffe og kakao. På grund af kolonitiden handler Ækvatorialguinea meget med Spanien, men det er stadig USA, der er den største handelspartner for både import og eksport. Olie og gas eksporteres til flere lande og USA, Spanien og Kina er blandt Ækvatorialguineas vigtigste eksportmarkeder.
Bruttonationalproduktet (BNP) steg per indbygger (statistisk set) fra mere end 2000kr per person per år i 1995 til 110 000 per person per år i 2011. Dette gør Ækvatorialguinea til et af de rigeste lande i Afrika, men det kommer sjældent befolkningen til gode, da de fleste penge forbliver i de velhavende kredse. Afhængigheden af olie gjorde at den økonomiske vækst blev negativt påvirket da oliepriserne begyndte at falde i 2013, og landets økonomiske politik er fokuseret på at udbygge flere industrier end olie og gas.
Ækvatorial Guinea blev i 2010 nummer 117 af 169 på FN's liste over menneskelig udvikling. (Human Development Index)
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Ækvatorialguinea på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
1 496 673
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
4,1
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
79
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
16 080
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
3,44
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,44
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet