Angola
Den tidligere portugisiske koloni Angola har været igennem en borgerkrig, som varede over 27 år. I dag forsøger regeringen at genopbygge et ødelagt land.

Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Luanda
-
Etniske grupper
- Ovimbundu 37%, kimbundu 25%, bakongo 13%, mestiso 2%, europæere 1%, andre 22%
-
Sprog
- Portugisisk, bantu og andre afrikanske sprog
-
Religion
- Katolikker 41,1%, protestanter 38,1%, andre 8,6%, ingen religion 12,3% (2014)
-
Befolkningtal
- 33 543 243 (2021)
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 1 246 700 km2
-
Valuta
- Kwanza
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 6 491 PPP$
-
Nationaldag
- 11. november
-
Andre landesider
Geografi
Med sine 1,2 millioner kvadratkilometer er Angola blandt de største lande i Afrika. Store dele af landet består af højsletter med toppe på over 2000 meter over havet. Her er klimaet tempereret. I nord dominerer tropisk regnskov og et mere tropisk klima med jævnt høje temperaturer året rundt. På grænsen til Namibia i sydøst findes et tørt slettelandskap, som går over i ørkenen Kalahari. Den lange kyst i vest er lavtliggende, og havet er rigt på fisk.
Regnskoven i landet trues af ureguleret træfældning, fordi træer bruges til brændsel. Jorderosion og ørkenspredning er også et stigende problem, samtidig med vandkvaliteten i store dele af landet er meget dårlig. Endvidere har mange år med borgerkrig gjort store dele af jorden ubrugelig. Mange vilde dyr er også forsvundet som følge af borgerkrigen. Efterfølgende har landet forsøgt at øge forskellige dyrebestande – heriblandt elefanter.
Historie
De nordlige dele af nutidens Angola var fra 800-tallet og fremefter en del af større kongeriger.
Portugiserne kom til Angola i slutningen af 1400-tallet og begyndte at handle med stammerne langs kysten. De næste århundreder blev mere end tre millioner mennesker fragtet ud af landet og solgt som slaver i Amerika. Portugal styrede landet ved at indgå handelsaftaler med de forskellige stammer. Først i begyndelsen af 1900-tallet fik portugiserne fuld kontrol over Angola, og i 1951 blev landet indlemmet som en selvstændig provins i Portugal. I 1970'erne begyndte flere oprørsgrupper at kæmpe for uafhængighed, og i 1975 blev landet selvstændigt. Kort tid efter selvstændigheden udbrød der borgerkrig mellem de tre største oprørsgrupper. Den kommunistiske gruppe MPLA tog magten, og Angola blev en folkerepublik med et etpartisystem efter traditionelt sovjetisk mønster. Etpartistaten blev ophævet i 1990/91. På trods af en ny grundlov, som indførte demokrati i 1992, beholdt MPLA magten. Borgerkrigen varede indtil 2002, da parterne underskrev en fredsaftale.
Økologiske fodaftryk

0,5
Samfund og politik
På papiret er Angola en demokratisk republik, hvor grundlæggende menneskerettigheder og friheder skal respekteres. I virkeligheden er magten stærkt koncentreret omkring en autoritær regering, hvor partiet MPLA har siddet på magten siden 1979. I perioden 1979-1992 var MPLA det eneste tilladte parti i landet. Selv om landet fik et flerpartisystem i 1992, blev præsidentvalget afskaffet med den nye grundlov, som kom i 2010. Det er personen øverst på valglisten til det største parti, som bliver præsident. Den nye grundlov gav også præsidenten omfattende magt, som for eksempel at præsidenten skal udvælge dommere til domstolene.
Efter 27 år med borgerkrig står Angola over for enorme samfundsproblemer og ødelæggelser. Flere millioner mennesker flygtede under krigen. De fleste er nu vendt hjem, men møder områder præget af ødelagte hjem, skoler, hospitaler og uden rent vand eller fungerende landbrug. Flere områder er dækket af miner, og store mængder håndvåben er stadig i omløb. Angola er blandt de mest korrupte lande i verden, og regeringsmagten er blevet kraftigt kritiseret af FN for grove brud på menneskerettighederne. Til gengæld har kvinder en stærk rolle i samfundet, og kønsdiskriminering er forbudt ved lov. I 2019 blev også homoseksualitet afkriminaliseret.
Menneskelig udvikling

145 av 188
Økonomi og handel
Angola er et ressourcerigt land, men den tidligere velfungerende økonomi blev delvis ødelagt efter mange år med borgerkrig. Efter fredsaftalen i 2002 har Angolas økonomi gennemgået en periode med hurtigvoksende forandring. Angola er Afrikas næst største olieeksportør og har en af de hurtigst voksende økonomier i regionen. Endvidere er landet et af verdens største diamantproducenter og har et stort potentiale for landbrug. Kina og USA er landets vigtigste handelspartnere.
De sidste år har det været fokus på genopbygning af landet, og der er blevet gjort store investeringer inden for sundhed, uddannelse og transport og veje. Den økonomiske vækst er alligevel ikke kommet indbyggerne til gode. Mere end 80% af befolkningen ernærer sig ved enkelt landbrug, og mange lever i ekstrem fattigdom. Angola er afhængig af international bistand og har fået skarp kritik fra FN og andre internationale organisationer for dårlig økonomistyring og udbredt korruption.
Kilder
Landguiden, Store Norske Leksikon, BBC Country Profiles, CIA World Factbook. Befolkningstallene og HDI-indeksen er fra FN, Økologisk fotavtrykk er fra Global Footprint Network.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Angola på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
35 027 340
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde






5,1
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte








































































72
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

6 491
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person

0,78
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive










7,23
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?








8,12
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
