Argentina
Argentina er det næststørste land i Sydamerika. For hundrede år siden var Argentina et af verdens 10 rigeste lande, men fejlslået økonomisk politik og korruption har ført til flere økonomiske nedgangstider i landet. I dag er der store forskelle mellem fattige og rig i Argentina, og omtrent hver fjerde indbygger lever under fattigdomsgrænsen. Landets størrelse giver store regionale variationer i klima og naturressourcer.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Buenos Aires
-
Etniske grupper
- Argentinere af spansk og italiensk herkomst 97%, mestizo, urbefolkning og andre 3%
-
Sprog
- Spansk, engelsk, italiensk, tysk, fransk
-
Religion
- Katolikker 92%, protestanter 2%, jøder 2%, andre/uspecifiseret 4%
-
Befolkningtal
- 44 688 864
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 2 766 889 km2
-
Valuta
- Peso
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 26 505 PPP$
-
Nationaldag
- 25. maj
-
Andre landesider
Geografi
Argentina strækker sig over et stort område, og klimavariationerne er store. Klimaet er tempereret, og strækker sig fra subtropisk i nord til en udstrakt tempereret klimazone ned til væsentligt koldere klimaregioner i syd. Udover Andesbjergene i vest er landskabet præget af store flade sletter, kaldet pampas. Det argentinske lavland deles i tre hovedområder: nordområdet, pampassen og Patagonia. Nordområdet består hovedsageligt af store græssletter. Pampassen dækker store områder, og jorden giver gode forhold for jordbrug og kvægbrug. Patagonia er et plateaulandskab, med højder op imod 1500 meter over havet. Argentinas og Sydamerikas højeste bjerg er Aconcagua, som rager 6.962 meter over havets overflade. I nord, på grænsen til Brasilien, ligger Iguazú-vandfaldende. Vandfaldende er en af Sydamerikas største turistattraktioner, og er på UNESCOs liste over verdens kultur- og naturarv. Forurening og tab af landbrugsjord er de største miljøproblemer landet kæmper med, og skyldes udslip fra industrien og brug af sprøjtemidler. Både skovrydning og ørkendannelse har ødelagt kvaliteten af jorden.
Historie
Europæiske opdagelsesrejsende kom til Argentina i 1516 e.Kr. I 1580 etablerede Spanien sin første koloni i det, som i dag er Buenos Aires. Tvangsarbejde og indføringen af sygdomme fra Europa resulterede i en kraftig reduktion i landets oprindelige befolkning. I 1816 blev Argentina uafhængigt af Spanien efter Uafhængighedskrigene, men landet fortsatte med at have tætte bånd til Europa. Særligt havde Argentina et tæt bånd til og handel med England. Frem til 1945 var landet præget af interne modsætninger, både mellem konservative og liberale politikere, og mellem politikere og militær. General Juan Perón blev valgt til Præsident 1946. Han forbedrede de fattiges situation, gav kvinderne stemmeret og nationaliserede industrien. Peróns kone, Evita, blev et symbol for denne velfærdspolitik. Samtidig styrede Perón landet diktatorisk, politisk modstand blev undertrykt og medierne kontrolleret. I 1976 gennemførte militæret et statskup, og op imod 30.000 personer forsvandt i løbet af de ni år diktaturet varede. I 1982 invaderede argentinske tropper de britiske Falklandsøer i det sydlige Atlanterhav, men måtte give op overfor de britiske tropper. Tabet førte til militærdiktaturets undergang.
Økologiske fodaftryk
2,0
Samfund og politik
Efter mange år med et ustabilt militærstyre blev demokratiet genoprettet i 1983. Præsidentens handlinger skal i teorien kontrolleres af kongressen, men i praksis har præsidenten magten. Der er 23 provinser i Argentina, udover Buenos Aires, der alle har deres egen regering. Der er en udbredt mistillid til det politiske system blandt landets befolkning, hvilket skyldes den store mængde korruption i den offentlige sektor. Fokus i dagens Argentina er på at reducere forskellene mellem fattig og rig, bekæmpe korruption, samt at give staten en vigtigere rolle i forretningslivet. Der lægges vægt på øget samarbejde med nabolandene, for at reducere USA's indflydelse i regionen. Cristina Fernández de Kirchner blev valgt som præsident i 2007, og blev dermed Argentinas første folkevalgte kvindelig præsident (Eva Perón var den første kvindelige præsident i verden, hun overtog præsidentembedet i Argentina fra 1974 til 1976, da hendes mand Juan Perón døde efter længere sygdom). Siden 2015 har Mauricio Macri siddet på præsidentposten.
Argentinas befolkning er sammensat af indvandrere fra hele verden, og det siges at ni ud af ti argentinere har europæiske forfædre. Kulturelt er Argentina nok mest berømt for tangoen, men flere store navne inden for litteratur og film stammer også derfra. En tredjedel af Argentinas befolkning er bosat i og omkring Buenos Aires.
Menneskelig udvikling
45 av 188
Økonomi og handel
I 1945 var Argentina blandt de ti rigeste landende i verden, men fejlslået økonomisk politik og korruption førte landet ind i en krise i 2001. Argentinas valuta mistede sin værdi, og folk mistede deres opsparede værdier i banken. Det resulterede i en række massedemonstrationer, og flere præsidentskift på kort tid. Økonomien er stadig ramt af en stor gæld til USA, høj inflation og en svækket valuta (pesos).
Store dele af Argentinas dyrkbare jord bruges til landbrug, og landbruget står for størstedelen af landets eksport. Argentina er en af verdens største producenter af oksekød. Industrisektoren har traditionelt været baseret på fordelingen af landbrugsprodukter, for eksempel konservesindustri og tekstil- og læderindustri. Argentinas vigtigste handelspartnere er Brasilien, USA og Chile. Landet er også medlem af Mercosur, en regional handelsblok mellem Argentina, Brasilien, Uruguay og Paraguay. Argentina har et veludviklet vejnet. Jernbanenettet er et af de mest omfattende i verden, men på grund af ti år uden vedligeholdelse, er det et ineffektivt system der oftest overgås i kvalitet af bustransport. De største floder bruges også til transportformål.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Argentina på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
45 773 884
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,9
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
7
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
26 505
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,4
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
3,41
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,90
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
12,88
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
