Aserbajdsjan
Aserbajdsjan er en af verdens ældste olieproducenter. Konflikten med nabolandet Armenien og udbredt korruption har længe præget den tidligere sovjetrepublik. Til trods for sine ressourcer er Aserbajdsjans overgang til markedsøkonomi gået langsomt. På papiret er Aserbajdsjan et parlamentarisk demokrati, men i praksis er landet blevet styret diktatorisk af familien Aliyev siden 1993.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Baku
-
Etniske grupper
- Aserbajdsjanske 91.6%, lezghin 2%, russere 1,3%, armenere 1,3%, talysh 1,3%, andre 2,4% (2009)
-
Sprog
- Aserbajdsjansk (aseri) (officiel) 92.5%, russisk 1,4%, armensk 1,4%, andre 4,7% (2009)
-
Religion
- Muslimer 96.9%, kristne 3%, andre; mindre end 0,2% (2010)
-
Befolkningtal
- 9 828 000 (2017)
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 86 600 km2
-
Valuta
- Manat
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 15 855 PPP$
-
Nationaldag
- 28. maj
-
Andre landesider
Geografi
Aserbajdsjan ligger i Syd-Kaukasus. Kaukasus danner grænsen mellem Europa og Asien, og det er et definitionsspørgsmål, hvorvidt landet ligger i Europa eller Asien. Aserbajdsjan har en 713 kilometer lang strandlinje langs verdens største sø, Det Kaspiske Hav. Landet består af slettelandskab og høje bjerge, som dækker næsten halvdelen af arealet.
Klimaet er subtropisk i landets sydlige og østlige dele. I syd er der meget nedbør, mens resten af landet er tørt. I de vestlige og nordlige bjergområder er klimaet som i Alperne. Indimellem rammes landet af tørke.
Det Kaspiske Hav er meget forurenet grundet udslip og lækager fra oliebranchen. Brug af sprøjtemidler og kunstgødning i sovjettiden, kombineret med miljøødelæggelser fra olieudvinding, har ødelagt meget af den dyrkbare jord i landet. Hovedstaden Baku befinder sig i et område med store miljøskader. Aserbajdsjanske myndigheder har taget initiativ til flere miljøprojekter, og i dag er omfanget af den forurenede industri stærkt reduceret.
Historie
Aserbajdsjans centrale beliggenhed mellem Europa, Asien og Midtøsten har ført til, at området har været underlagt en række forskellige riger i løbet af historien. Araberne erobrede landet i 642, derefter har Persien, Rusland, osmanere og lokale shaher kæmpet om herredømme. Med Turkmenchay-traktaten i 1828 delte Persien og Rusland området mellem sig. Nuværende Aserbajdsjan blev indlemmet i det russiske imperium. Da dette brød sammen under 1. Verdenskrig, erklærede landet sig uafhængig. Selvstændigheden varede ikke længe. Den demokratiske republik Aserbajdsjan blev erobret af Den Røde Armé i 1920, og samme år blev de underlagt Sovjetunionen. Efter Sovjetunionens fald blev Aserbajdsjan igen en selvstændig stat. Siden 1990’erne har landet været i konflikt med Armenien grundet området Nagorno-Karabakh, hvor den armenske majoritetsbefolkning ønsker at oprette en uafhængig stat.
To år efter selvstændigheden tog kommunistlederen Heydar Aliyev magten, da han udråbte sig selv til præsident. Han styrede frem til 2003, hvor hans søn Ilham Aliyev overtog præsidenthvervet. Styret har været autoritært og undertrykkende. De senere år har styremagterne med jævne mellemrum foretaget arrestationer og idømt protestanter fængselsstraffe.
Økologiske fodaftryk
1,2
Samfund og politik
På papiret er Aserbajdsjan et parlamentarisk demokrati, men i praksis er landet blevet diktatorisk styret af Alijev-familien siden 1993. I 2009 blev der indført love, som tillod præsidenten at blive genvalgt et ubegrænset antal gange. Præsidenten er statschef og øverstkommanderende i hæren. Endvidere udpeger han landets dommere. Den politiske opposition bliver undertrykt. Ytringsfriheden er stærkt begrænset, og regimekritiske journalister og bloggere bliver udsat for anholdelser og fængslinger. Korruption og valgfusk er udbredt. Ingen af valgene, som har været afholdt i moderne tid, er blevet godkendt internationalt som frie og retfærdige valg.
Krigen mod Armenien om Nagorno-Karabakh er den største udenrigspolitiske udfordring for Aserbajdsjan. Siden 1994 har parterne haft våbenhvile, men konflikten om det omstridte område er fortsat uløst. Ifølge rapporter foregår der grov diskriminering af armenerne og andre minoriteter, som bor i Aserbajdsjan. Menneskerettighedssituationen omtales også som bekymringsværdig.
Trods meget fattigdom og vanskelige livsvilkår blandt landets befolkning har Aserbajdsjans store olie- og gasindtægter gjort det muligt at reducere fattigdommen. Olien har også bidraget til mindre grupper af nyrige – og forskellene mellem rige og fattige er enorme.
Menneskelig udvikling
90 av 188
Økonomi og handel
Historisk har handel spillet en vigtig rolle i Aserbajdsjans økonomi. Efter selvstændigheden oplevede landet en hurtig økonomisk vækst. Udbygningen af offshore-sektoren i Det Kaspiske Hav har været en stor økonomisk drivkraft for landet. Aserbajdsjans vigtigste naturressourcer er gas, jernmalm og olie. Krigen mod Armenien svækkede landets økonomi og den internationale handel. I årene efter våbenhvilen begyndte økonomien imidlertid at vokse langsomt igen.
Korruption gennemsyrer samfundet og udgør et stort problem i landet. En anden udfordring for landet er at den økonomiske vækst er helt afhængig af olie- og gassektoren. Det gør landet sårbart for svingninger i internationale oliepriser. Kraftig fald i oliepriserne i 2015 påvirkede landets økonomi. Priserne i landet steg, hvilket igen førte til store protester, fordi politiet mødte flere af de protesterende med tåregas og anholdelser. Det er usikkert, hvor længe oliereserverne vil holde. Myndighederne har derfor stiftet en oliefond for at spare indtægter til senere generationer.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Aserbajdsjan på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
10 300 196
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,7
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
19
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
15 855
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
3,54
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
8,8
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
0,294
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,98
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
