Australien er verdens sjette største land målt på areal og fylder størstedelen af kontinentet Oceanien. Det er det fladeste af kontinenterne, da 95 procent af landet ligger under 600 meter over havets overflade. I nord er der tropisk klima med regnskov, mens vegetationen skifter til slettelandskab og ørken i midten af landet. Ørkenklimaet dækker et ellipseformet centralt område, omtrent tredjedelen af Australiens areal. I sydøst Australien er der et tempereret klima med meget nedbør, og her findes tropiske regnskove med gigantiske eukalyptustræer. Det er også her, størstedelen af den australske befolkning bor. Australien oplever ofte langvarig sæsonmæssig tørke i syd, mens de nordlige dele er udsat for cykloner. Ud for den nordøstlige kyst ligger verdens største koralrev, "Great Barrier Reef" med en enorm artsmangfoldighed af fisk og hvirvelløse dyr. Australien er kendt for den unikke artsmangfoldighed, som har udviklet sig på grund af kontinentets alder, variable vejrforhold og geografisk isolation. Jordbrug og introduktion af nye arter er de største trusler mod den australske naturs mangfoldighed. Overgræsning og rydning af land har ført til ørkendannelse og erosion, forurening af kysten og havet samt bidraget til, at fremmede arter har spredt sig hurtigere.

De første mennesker krydsede havet for 50.000 år siden ved hjælp af de tynde landstrækninger fra det som i dag er Sydøstasien til Australien. Da europæerne opdagede landet i 1601, levede de australske folk på jæger-fisker-samler-stadiet med en sammensat mundtlig kultur og verdensbillede. Antagelserne om hvor mange mennesker, der var i Australien, da europæerne kom, er usikre, og varierer mellem 300.000 og 2 millioner. De var ujævnt fordelt på ca. 600 stammer, og talte tilsammen omkring 200 sprog, hvoraf en fjerdedel nu er forsvundet. Urbefolkningen i Australien kaldes aboriginere. I 1770 tog den britiske opdagelses-kaptajn, James Cook, Australien og Tasmanien i besiddelse på vegne af den britiske konge. Briternes kolonisering begyndte med fangetransporter i slutningen af 1700-tallet, og seks selvstændige kolonier blev etableret op igennem 1800-tallet. I 1901 samlede kolonierne sig i en føderation, og grundlagde det australske statsforbund, men Storbritannien beholdt konstitutionelt styre frem til 1931. Den britiske monark er Australiens formelle statsoverhoved, dog uden nogen reel magt. I 1902 blev Australien det andet land i verden med stemmeret til kvinder. 

Aboriginerne blev udsat for en stærk assimilationspolitik under hele koloniseringen, hvilket fik antallet til at falde drastisk. Det var almindeligt, at aboriginske børn blev taget fra deres forældre og anbragt på børnehjem eller hos hvide plejefamilier helt frem til 1970'erne. Samtidig blev aboriginernes leve- og arbejdsforhold kontrolleret af staten frem til 1960’erne. Aboriginerne havde ikke status som australske indbyggere, og fik ikke stemmeret før 1967. I 2008 fik de en officiel undskyldning for måden, de blev behandlet på.

Australien er et konstitutionelt monarki, men styres som en forbundsstat. De seks delstater og tre forbundsterritorier har stor grad af selvstyre indenfor politi, uddannelse, lovgivning og transport. Forbundsparlamenterne og regeringen bestemmer over handel, transport, finanser, bankvæsen, valuta, forsvar, udenrigspolitik og socialpolitik. Australsk politik har været præget af tre partier: det fagforeningsallierede arbejderparti (Australian Labor Party), det højreorienterede partier Liberal Party og det landbrugsorienterede parti National Party.

Mange år med undertrykkelse, racisme og manglene rettigheder præger aboriginerne i Australien. De har verdens længste uafbrudte kulturhistorie (over 40 000 år). Dette er en af årsagerne til at deres assimilation ind i det moderne Australien har været svær. Mange aboriginere mener også, at den australske regering ikke har ret til at styre, og at hele landet tilhører dem. Blandt aboriginere er arbejdsløsheden større, og sundhedstilstanden er dårligere end hos andre australiere. Den gennemsnitlige levealder er ti år kortere. Den generelle befolkning har en af de højeste levestandarder i verden. Sundhedsvæsenet, uddannelsessektoren, pension og barselsorlov er tilgængelig for alle. Kvinder har gode rettigheder, men mishandling i hjemmet er relativt udbredt, specielt blandt aboriginere. 

Indvandring og integration er blandt de vigtigste politisk spørgsmål i australsk politik. FN har kritiseret landet for, at sende bådflygtninge til lejre i andre lande med dårligere forhold. 

Landet har haft en stærk økonomisk vækst, takket være en overflod af naturressourcer, og er i dag blandt verdens 20 største økonomier målt efter bruttonationalprodukt (BNP). Historisk set har Australiens eksport været baseret på fåreavl og jordbrug. Australien er fortsat en af verdens førende eksportører af uld, hvede og kød. Landets store forekomster af mineraler og naturgas har dog ændret økonomien mod minedrift og gasudvinding. Australien har også nogle af verdens største forekomster af bly, nikkel, uran og zink, og store forekomster af bauxit, kul, kobolt, kobber, diamanter, guld, jernmalm, manganmalm, ilmenit, rutil og zirkon. Resten af økonomien domineres af servicesektoren med ejendomshandel, forretningsvirksomhed og turisme som de største områder. Australien eksporterer mest til Kina og Japan, men har også lavet frihandelsaftaler med USA og Chile. Siden 1980’erne er den australske og newzealandske økonomi blevet mere integreret og handelsrelationen er meget tæt. De to lande har over længere tid diskuteret muligheden for at skabe et fællesmarked. Australiens minedrift blev hårdt ramt af den internationale finanskrise i 2008-09, men takket være en stimulationspakke fra regeringen og en høj vareeksport til Kina, blev økonomien hurtigt stabiliseret.