Comorene
Comorerne er et af verdens fattigste lande. De har haft 21 kup og kupforsøg, siden de blev en uafhængig nation i 1974. Navnet er af arabisk oprindelse og betyder 'de små måneøer’.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Moroni
-
Etniske grupper
- Antalote, cafre, makoa, oimatsaha, sakalava
-
Sprog
- Arabisk og fransk (officielle), shikomoro (officielt sprog, blanding af swahili og arabisk)
-
Religion
- Sunnimuslimer 98%, andre (shiamuslimer, katolikker, andre kristne) 2%
-
Befolkningtal
- 821 164
-
Styreform
- Føderal republik
-
Areal
- 1 861 km2
-
Valuta
- Franc à 100 centimes
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 3 547 PPP$
-
Nationaldag
- 6. juli
-
Andre landesider
Geografi
Comorerne ligger i Mosambique-kanalen mellem Madagaskar og den afrikanske østkyst. Landet består af fire større vulkanøer og mange småøer. De er hovedsageligt opbygget af sorte basaltlag med koralrev omkring. Den aktive vulkan, Kartala, er det højeste bjerg, 2361 meter over havet. Omkring vulkanen vokser ylang-ylang, som bruges i parfume og som Comorerne er verdens største eksportør af. Savanne og plantager dominerer landskabet på de centrale dele af øerne, mens kysten har vådmarksområder. Skovene, som tidligere dækkede øerne, er væk, og ødelæggelser af jordbunden er et stort problem.
Øerne har et tropisk kystklima med små årlige temperaturvariationer (23-28 grader) og meget nedbør. Af landpattedyr findes seks flagermusarter og to halvabe-arter. 150 fuglearter er registreret, men mange er truede.
Historie
Comorerne var sandsynligvis først beboet af Melanesisk-polynesiske folk fra 500-tallet. Senere emigrerede folk fra både Afrikas østkyst og fra Indonesien, Madagaskar og Persien samt fra de arabiske områder. Øerne var underlagt flere sultaner og allerede i det tidlige 1500-tal blev Comorerne opdaget af europæiske sømænd. De næste år bosatte portugisere, hollændere og franskmænd sig her. Mayotte blev underlagt Frankrig i 1843, og de andre tre øer kom under fransk beskyttelse i 1886. Øerne fik status af oversøisk fransk territorium i 1947 med sin egen repræsentation i den franske nationalforsamling. I 1961 fik Comorerne selvstyre og uafhængighed blev opnået i 1974. En af de fire øer, Mayotte, valgte at forblive fransk efter en folkeafstemning. Konflikten over Mayottes status har siden været centralt i forholdet mellem Comorerne og Frankrig, hvor Comorerne vil overtage styringen af øen, mens Frankrig holder fast i, at øens beboere skal bestemme. Comorerne har været præget af stor politisk uro, og der har været 21 kup og kupforsøg, siden landet blev uafhængigt.
Fra midten af 1980'erne havde de comoriske myndigheder tætte forbindelser med apartheidregimet i Sydafrika. I den senere tid har Sydafrika mæglet mellem de modstridende parter på øen. I 1993 blev Comorerne medlem af Den Arabiske Liga. Efter et kup i 1999 stoppede både Frankrig og USA deres militære bistand til landet. Frankrig genoptog samarbejdet igen i 2002. Det svage politiske lederskab har gjort det muligt for udenlandske lejesoldater at have mere eller mindre fuldstændig kontrol over øerne.
Økologiske fodaftryk
0,7
Samfund og politik
Comorerne er en forbundsrepublik, hvor præsidenten er stats- og regeringschef. I 2001 fik landet en ny grundlov, som siger, at præsidentposten skal rotere mellem de tre hovedøer. Dette gav landet mere stabilitet og fredelige valg, men har også været vældig dyrt i drift. Systemet blev afviklet med en ny grundlov i 2018, der blev vedtaget efter en folkeafstemning, som fik meget kritik for at være præget af trusler og valgfusk. Den nye grundlov erklærede også islam som statsreligion.
Comorerne er et af Afrikas mest tætbefolkede lande. Indbyggertallet med arabisk baggrund vokser i byerne, mens befolkningen på landet ofte har afrikansk baggrund. Næsten halvdelen af befolkningen bor på øen Grande Comore, men problemerne med overbefolkning er størst på den mindre ø, Anjouan. Mange lever af selvforsynende landbrug - og derfor stiger konfliktniveauet, når der ikke er jord nok. Generelt er det ganske få på Comorerne, som er formelt ansat i et arbejde.
Mange drager derfor i utrygge både over havet til Mayotte for at søge asyl. Ifølge franske myndigheder er op til 10 000 mennesker druknet på vej over havet fra 1995-2012. Comorerne har stort set beholdt nære bånd til den tidligere kolonimagt, Frankrig, selvom forholdet i perioder har været anspændt på grund af Mayotte. Frankrig har en militærbase på Mayotte og anser derfor øen som strategisk vigtig.
Menneskelig udvikling
153 av 188
Økonomi og handel
Comorerne er et af Afrikas tætteste befolkede lande. Få naturressourcer og dårligt politisk styre har gjort, at landet også er et af verdens fattigste. Landet er helt afhængig af international bistand og pengeoverførsler fra landsmænd, der arbejder i udlandet. Overbefolkning, få naturressourcer og for lidt landbrugsjord har gjort, at omkring en tredjedel af landets befolkning bor i udlandet - de fleste i Frankrig. Frankrig er landets vigtigste handelspartner og giver af økonomisk bistand til Comorerne.
Erhvervslivet er dårligt udviklet, og de fleste lever af landbrug - inklusiv fiskeri og skovbrug. Der drives hovedsageligt selvforsyningslandbrug, men landet eksporterer også landbrugsvarer som vanilje og parfumeplanter – og nelliker, som står for over halvdelen af eksportindtægterne. Stor politisk uro gennem mange år har bidraget til at svække udviklingen i Comorerne. Manglende stabilitet har gjort det vanskeligt at tiltrække udenlandske investeringer, turisme og udviklingsbistand til landet.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Comorene på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
852 075
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
3,9
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
50
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
3 547
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
0,40
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
6,20
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
8,17
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet