Cuba er et lille land, der består af flere øer. Landet er beliggende i det Caribiske hav cirka 145 km ud for Key West i den amerikanske stat, Florida. Hovedøen Cuba er den største, og det er her, hovedstaden Havana er placeret. Øen består af kystnære bugter, sandstrande, klipper og koralrev. Inde i landet, er der for det meste sletter og små bakker. En fjerdedel af landet består af grundfjeld. Jorden er frugtbar, og det meste bruges til landbrug. Klimaet i landet er tropisk med varme, fugtige somre og milde, tørre vintre. Det er regntid mellem maj og oktober. Fra juni til oktober er der ofte kraftfulde tropiske storme i området. Skovene i Cuba hugges ned, og landet kæmper for at bevare de vilde dyr på øerne. Der er blevet iværksat flere programmer for at bevare og plante nye skove.

Før europæerne kom til Cuba, levede der tre indianske befolkningsgrupper i landet, ciboney, arawak og taino. Christopher Columbus kom til Cuba i 1492 og landet blev koloniseret af Spanien i 1500-tallet. Cuba forblev en spansk koloni i næsten 400 år. De oprindelige folk var mere eller mindre udslettet i 1600-tallet, og der blev sejlet afrikanske slaver til landet som arbejdskraft. USA støttede cubanere i uafhængighedskrigen fra Spanien i 1898, men valgte at besætte landet umiddelbart efter. USA regerede Cuba indtil 1902, hvor landet blev selvstændigt, dette skete dog ved samtidig at indføre en grundlov, der gav USA stor indflydelse på den cubanske økonomi og udenrigspolitik. I årene efter uafhængigheden var landet styret af skiftende demokratiske og korrupte regimer, og samfundet var præget af stor social ulighed.

Fidel Castro tog magten i 1959 ved hjælp af væbnet revolution hvor også Che guevara deltog, og gjorde Cuba til en kommunistisk etpartistat. Castro iværksatte et radikalt økonomisk program med store nationaliseringer. Dette førte til Cuba kom i konflikt med USA. Forholdet forværredes, da Castro modtog økonomisk bistand fra og begyndte at handle med Sovjetunionen under den Kolde Krig. Under den kolde krig udspillede ”Cuba-krisen” sig, da USA opdagede at Sovjetiske missiler var at finde i den cubanske bugt ”svine-bugten”. Dette førte til den mest seriøse internationale krise siden anden verdenskrig, der dog blev løst efter tretten dage, da den sovjetiske leder erklærede at missilerne ville blive afmonteret.  

 I 1962 indførte USA en streng handelsembargo, der stadig gælder i dag. Under præsidet Obama er forholdet mellem Cuba og USA blevet forbedret, og i 2015 genoprettede landene de diplomatiske forbindelse og ambassaderne blev genoprettet. Begge lande har også udtrykt et ønske om at ophæve handelsembargoen.

Cuba er en socialistisk etpartistat med planøkonomi. Det er kun det kommunistiske parti, der er tilladt. Nationalforsamlingen er det højeste besluttende og lovgivende organ, men i praksis er et lovforslag fra regeringen aldrig blevet afvist. Præsident Fidel Castro har styrede Cuba fra 1959 til 2006, hvor han måtte træde tilbage som præsident på grund af sygdom. I 2008 meddelte Castro, at han ikke ville vende tilbage som præsident. Det er i øjeblikket broderen Raúl Castro, der styrer landet. Forbindelserne til USA sætter deres præg på cubansk politik og samfund. Dette har især været mærkbart, efter at landet strammede embargoen. Cuba har et veludbygget velfærdssystem. Grundskolen er obligatorisk for alle og al uddannelse er gratis. Velfærdssystemet med offentlig sygeforsikring, ulykkesordninger, barselsorlov og pension. Sundhedssektoren er også veludviklet og gratis. Adgangen til ​​læger er god, men der har været mangel på medicin på grund af embargoen. I dag har landet forbedret adgangen til medicin, ved at udvikle sin egen farmaceutiske industri. Cuba har været kritiseret for at være udemokratisk og for at krænke menneskerettighederne ved at overvåge, fængsle og henrette politiske modstandere.

Cuba fra 1961 til 2013 haft hårde restriktioner for sine borgeres udlandsrejser. Cubanerne har skulle have et visa, der i praksis er svært at få da det både krævede mange økonomiske midler, tilladelse fra staten og lang ventetid. Borgere der var væk fra landet i mere end 11 måneder kunne risikere at miste deres cubanske statsborgerskab, og dermed blive statsløse. Disse restriktioner blev indført efter revolutionen for at undgå at landes intellektuelle forlod Cuba. I 2013 fjernede Raul Castro disse restriktioner og i dag skal cubanerne kun bruge pas og almindelig identifikations papirer, de må dog højest være væk fra landet i 2 år.

Raúl Castro har imidlertid indført flere reformer. Flere at nøglepersonene i det gamle regime er blevet fjernet, og det er blevet bestemt at politikere kun kan sidde i embeddet i to perioder. Det betydet at Raúl Castro efter planen skal gå af i 2018. 

Cuba har en statsstyret planøkonomi og en stor del af økonomien bliver styret af militære. Cubas vigtigste indtægtskilde i hele 1900-tallet, var eksport af sukker. I de seneste år, er sukkereksporten dog faldet kraftigt. Kommunismens sammenbrud og opløsningen af ​​Sovjetunionen var katastrofal for Cubas økonomi. Landet var afhængig af støtte og billige olieforsyninger fra Sovjetunionen. Desuden hjalp Sovjetunionen også den cubanske sukkerindustri ved at betale mere for sukker end prisen på verdensmarkedet. Under den økonomiske krise efter Sovjetunionens fald, iværksatte Castro et hårdt rationaliserings program for indbyggerne. Varer såsom kød, smør, æg og ost var næsten umuligt at få, og mad køerne var lange. Fra 1989 til 1994 faldt det cubanske bruttonationalproduktet (BNP) med 34 procent. Først mod midten af ​​1990'erne begyndte økonomien at stabilisere sig. Udenlandsk valuta blev tilladt, hvilket var medvirkende til åbningen for private og udenlandske investeringer. I dag er cubansk tobak og cubanske cigarer anset som de bedste i verden. Samtidig er turismen vokset, og landet har verdens største nikkel reserver. Samarbejde og handel med Sydamerika og EU er stigende, og landet kan købe billig olie af Venezuela. Cuba har også handelsforbindelser med Kina.

Den internationale finanskrisen i 2008-2009 ramte Cubas sukker- og nikkelindustri. I 2010 indførte Raúl Castro og partikongressen en række økonomiske reformer. Blandt andet blev dele af økonomien markedsrettet, og der blev gennemført en bankreform som gjorde det muligt for cubanere at oprette en privat bankkonto. Raúl Castro havde i 2015 et historisk møde med USAs president Obama og snakket blandt andet om at ophæve handelsblokaden.