Dominikanske Republik
Den Dominikanske Republik er præget af en historie underlagt diktaturlignende regimer. I dag er fattigdom udbredt, og de sociale skel i landet er store.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Santo Domingo
-
Etniske grupper
- Blandet europæisk og afrikansk oprindelse 73%, europæisk oprindelse 16%, afrikansk oprindelse 11%
-
Sprog
- Spansk (oficielt)
-
Religion
- Romersk katolske 95%, andre 5%
-
Befolkningtal
- 10 882 996
-
Styreform
- Demokrati
-
Areal
- 48 670 Km2
-
Valuta
- Dominikansk peso
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 20 463 PPP$
-
Nationaldag
- 27. februar
-
Andre landesider
Geografi
Den Dominikanske Republik er et bjerg- og skovrigt land med tropisk klima. Landet udgør to tredjedele af øen Hispaniola, på den sidste tredjedel ligger Haiti. Hovedbjergkæden, Cordillera Central, går fra øst til vest, og deler landet i to. Dalene, som ligger mellem Cordillera Central og landets nordlige bjergkæde, er kendte for deres frugtbarhed. Længst mod vest er der et mere tørt og ørkenlignende landskab. Klimaet er varmt og fugtigt, men sjælden uudholdeligt varmt. Landets miljøproblemer består i at muldlag forsvinder, afskovning og vandforsyning. Landet ligger midt i et orkanbælte er særligt udsat i perioden fra juni til oktober.
Historie
Den Dominikanske Republik har været i USA’s skygge i landets moderne historie. Da landet i begyndelsen af 1900-tallet ikke længere kun betale sin udlandsgæld, invaderede USA landet i otte år og hjalp general Rafael Trujillo til magten. Trujillo ledte et rædselsregime indtil han blev myrdet i 1961 - også dét med USA’s støtte. USA ville ikke have at landet skulle opleve en revolution som de havde på Cuba. Da venstrefløjen alligevel kom til magten efter et frit valg i 1965, greb USA endnu en gang ind ved en ny invasion. Efter 30 år med Trujillons diktatur fulgte 30tredive år med hans efterfølger, Joaquin Balguer. Han forfulgte og dræbte medlemmer fra det revolutionære parti (PRD), som USA hjalp til med at slå ned i 1965. Det lykkedes Balguer at blive genvalgt i både 1970 og 1974, delvis gennem skræmmepropaganda, men demokratiseringsprocesserne kom i gang i løbet af dette årti. Det blev gradvist et mere demokratisk styre, og militærets magt blev mindre. PRD vandt valget i 1978 og i 1982, men efter oliekrisen lykkedes det ikke partiet at holde det de havde lovet om sociale reformer. Dermed kom Balguer tilbage til magten i 1986, 1990 og 1994. I præsidentvalget i 1996 blev valget vundet af en helt ny kandidat fra det nye Partiet for dominikansk befrielse (PLD), Leonel Fernandez. Hans regering indførte økonomiske reformer, og landet gik ind i en god, men kortvarig periode med økonomisk vækst.
Valget i 2000 bragte PRD tilbage til magten, med Rafael Hipólito Mejía som præsident. Et par år senere havde man igen fået nedgang i økonomien og stor arbejdsløshed. Det blev sagt at være drømmen om den nære fortid, som fik Fernandez tilbage i præsidentstolen ved valget i 2004. Han overtog da en tredjedel af arbejdsstyrken stod uden arbejde, og valutaen havde halveret sin værdi mod dollaren. Fernandez’ program indebar besparelser i offentlige udgifter for at få økonomien på fode og genvinde tilliden blandt udenlandske investorer. Fernandez blev genvalgt i 2008. Landet havde sluttet sig til en frihandelsaftale med USA og de centralamerikanske stater, som en hovedstrategi for at styrke økonomien.
I 2012 blev Danilo Madina Sanchez valgt til præsident og sidder fortsat på posten.
Økologiske fodaftryk
1,1
Samfund og politik
Den Dominikanske Republik er i følge grundloven fra 1966 et repræsentativt demokrati. Magten er tredelt i udøvende-, lovgivende- og dømmende magt. Præsidenten har stor magt og udnævner regeringen, iværksætter love som kongressen har vedtaget, og er samtidig øverstkommanderende for landets forsvar. Præsidenten og vicepræsidenten vælges samtidig i samme valg for fire år af gangen. Politikken i Den Dominikanske Republik er præget af personfokus, og der har flere gange været påstande om valgfusk. Landet kæmper med omfattende korruption og lav tillid til myndighederne. Landet står overfor store politiske udfordringer i forbindelse med narkotikahandel, menneskehandel, vold og organiseret kriminalitet. Forholdet til Haiti er anspændt på grund af den store mængde af haitianske flygtninge, som opholder sig i landet, og som ofte er udsat for diskriminering. Den nye grundlov fra 2009 er blevet kritiseret for at både abort og homoseksuelle ægteskaber er blevet ulovligt, samt indførelsen af restriktioner på flere minoriteters rettigheder.
Mere end én ud af tre lever i ekstrem fattigdom i Den Dominikanske Republik. Vand- og elektricitetsforsyning er en konstant udfordring for store dele af befolkningen. Der findes mellem en halv og en hel million haitianere, der er født i Den Dominikanske Republik, men som i praksis er statsløse. Denne del af befolkningen lever under slavelignende forhold i landets sukkerproduktion, hvilket har vakt store internationale reaktioner.
Menneskelig udvikling
78 av 188
Økonomi og handel
Den Dominikanske Republik er i dag blandt Caribiens fattigste lande. Der er stor arbejdsløshed og arbejdsudvandringen er høj. Den Dominikanske Republik har traditionelt solgt sukker, kaffe og tobak til udlandet, og tjent penge på det. I 1960- og 1970’erne fik landet gode penge for sukker og dets økonomiske vækst var blandt de stærkeste i Caribien. Svækkede markeder of faldende sukkerpriser har efter 1980’erne svækket landets økonomi og landbrugsproduktionen har mistet en stor del af sin betydning. Landets vigtigste indtægtskilder har udviklet sig til at blive en stadig voksende turistindustri, oveni at dominikanere, der arbejder i udlandet sender penge hjem. Turismens del af den økonomiske vækst er stor, og det forventes at den vil fortsætte med at stige. Men med turisme følger også kriminalitet og narkotika. Servicesektoren bidrog i 2002 med 55% af BNP og beskæftigede 64% af den erhvervsaktive befolkning.
Landet har oprettet økonomiske frizoner, som har bidraget til flere arbejdspladser og udenlandske investeringer, og det er en vigtig indtægtskilde. USA er landets vigtigste handelspartner.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Dominikanske Republik på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
11 332 972
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
2,2
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
33
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
20 463
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,8
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
2,50
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,52
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
11,87
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
