Elfenbenskysten
Elfenbenskysten var længe et af de mest stabile og fremgangsrige lande i Afrika med en økonomi grundlagt på eksport af kakao og kaffe, men det blev aldrig et demokrati. Efter et statskup ved årtusindskiftet har landet været hærget af borgerkrig og politisk kaos. I 2007 sluttede parterne fred.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Yamoussoukro
-
Etniske grupper
- akan 28,8%, gur 16,1%, nord mande 14,5%, kru 8,5%, syd mande 6.9%, uspecificerede 0,9%, ikke-ivorianske 42,3% (2014)
-
Sprog
- Fransk, flere end 60 lokale dialekter heriblandt Dioula
-
Religion
- muslimer (hvoraf flest er sunni) 42,9%, katolikker 17,2%, evangelister 11,8%, metodister 1,7%, andre kristne 3,2%, animisme 3,6%, andre religioner 0,5%, ateister 19,1%
-
Befolkningtal
- 24 184 810
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 322 463 km2
-
Valuta
- CFA franc
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 5 850 PPP$
-
Nationaldag
- 7. august
-
Andre landesider
Geografi
Elfenbenskysten ligger i Vestafrika, og udover at grænse op til bl.a. Ghana og Burkino Faso, grænser den også op til Guineabugten i Atlanterhavet. Kysten, som er 515 km lang, består mestendels af klipper, lange sandbanker og lavvandet laguner. Fire store floder løber fra nord til syd i landet, og særligt i sydøst er jorden frugtbar, og man kan dyrke mange forskellige slags afgrøder.
Landet har i løbet af året to regnperioder i syd og én i nord. Klimaet er generelt varmt, (varmest i nord), og med høj luftfugtighed. De sidste ti år er klimaet blevet varmere og regnskyllene mere uberegnelige, hvilket skaber problemer for især bønderne.
Der går et bælte af regnskove igennem Elfenbenskysten, men eftersom Elfenbenskysten længe har været en storeksportør af tropisk tømmer, har afskovningen været enorm, og det meste af regnskoven i den sydlige del af landet er i dag hugget ned. I slutningen af firserne blev sat en række tiltag i gang, som skulle øge mængden af regnskov igen. Bl.a. blev en række skovområder fredet og man besluttede at plante ny skov. Der sker dog forsat afskovning – især i naturparkerne faktisk – og hvor ca. 25 procent af landet før i tiden var dækket af regnskov, er andelen i dag faldet til mindre end 4 %
Historie
Arkæologiske fund tyder på, at nutidens Etiopien har været beboet i hvert fald siden år 10 000 f.Kr., men der findes få eller ingen efterkommere af urbefolkningen. I dag stammer størstedelen af befolkningen ned fra migrerende fra nord, der er kommet til området i perioden 1200-1500 e.v.t.
Især den nordlige del af landet er påvirket af den kontakt, man har haft med de islamiske Maghreb-lande (dvs. Marokko, Algeriet osv.) gennem Trans-Sahara-handelen. 39 procent af befolkningen i Elfenbenskysten er muslimsk, og heraf bor størstedelen i den nordlige del af landet. Den tætte regnskov, der dækker den sydlige del af landet, udgjorde en naturlig barrier for påvirkning fra nord, og man kan stadige finde store forskelle mellem nord og syd, der er er overvejende kristen.
Elfenbenskysten blev underlagt Frankrig som koloni i 1893, men modstanden mod koloniherrerne var stor. Først i 1917 formåede franskmændene at lægge hele området under sig, og administrerede herefter landet til det fik selvstændighed i 1960. Elfenbenskysten oplevede økonomisk velstand efter frigørelsen, men den forsvandt af forskellige årsager i løbet af 80- og 90’erne, hvilket førte at opstod uroligheder mellem især nord og syd.
Félix Houphouët-Boigny ledte landet fra selvstændigheden og til han døde i 1993. I den politiske magtkamp som fulgte hans død, udnyttede flere politikere nationalistiske strømninger til at øge deres popularitet, hvilket gjorde at de etniske og religiøse modsætninger voksede yderligere. I 2002 brød der borgerkrig ud, og landet blev delt i to. I syd styrede præsidenten Laurent Gbagbo, mens den nordlige del blev kontrolleret af oprørere. Flere tusinde mennesker blev dræbt, og hundredtusinde blev drevet på flugt, inden freden i 2007.
Det første valg efter borgerkrigen blev afholdt i 2010, og her løb Alassane Ouattara af med sejren. Den siddende præsident, Laurent Gbagbo, mente dog, at der var blevet fusket med valgresultatet, og nægtede derfor at afgive magten. Dette førte til, at der igen udbrød borgerkrig, og også denne gang havde den etniske undertoner. I 2011 overgav Gbagbo og hans støtter sig, og den lovlig valgte præsident, Alassane Ouattara, overtog magten. Regeringens politik har siden handlet om at genopbygge økonomien.
FN har været tilstede i landet fra 2003, med fredsoperationer og fredsforhandlinger under borgerkrigen og med opbygning efter krigen, og frem til 2017.
Økologiske fodaftryk
0,8
Samfund og politik
Præsidenten er landets statsoverhoved, og kan genvælges en gang. Præsidenten udnævner regeringen og statsministeren, som står til ansvar over for ham/hende. Den lovgivende magt ligger hos nationalforsamlingen.
Elfenbenskysten har store problemer med korruption i både retsvæsen og det politiske system, trafficking og høj kriminalitet i byerne. Og i de mange våben der er i omløb i landet gør det kun værre.
Under borgerkrigen i 2010-2011 gjorde begge parter sig skyldige i grove menneskerettighedsbrud som henrettelser, tortur, voldtægter og rekruttering af børnesoldater. Landet og dets regeringen har fået kritik for, at man først sent er gået i gang med et opgør med menneskerettighedsbrud.
I 2018 tiltrådte landet som et af de roterende medlemmene i FN’s sikkerhedsråd.
Menneskelig udvikling
156 av 188
Økonomi og handel
Jordbrug er landets vigtigste indtægtskilde, og landet er i dag en af verdens største eksportører af kakao. De sidste ti år er landet desuden også begyndt at eksportere olie og gas i tillæg til det guld og diamanter man også eksporterer.
Elfenbenskysten har en veludviklet industrisektor som hovedsagelig forædler landets råvarer. Landet har for eksempel Vestafrikas største olieraffinaderi.
I de tretten år som fulgte frigørelsen i 1960 var Elfenbenskysten et af Afrikas rigeste land. På trods af de gode økonomiske forudsætningerne fik borgerkrigen den økonomiske vækst til at stoppe, bl.a. fordi den svækkede landets position som regionalt handelscentrum. Hertil kommer, at den udbredt smugling gør at staten går glip af vigtige indtægter og landet bøvler i dag med stor udenlandsgæld, på trods af at dele af gælden er slettet. Siden 2012 er økonomien dog begyndt at vokse igen, og indbyggernes indtægter er relativ høje sammenlignet med andre lande i regionen. Selv om økonomien vokser er der stadig mange som lever i dyb fattigdom, og der er store regionale forskelle. Arbejdsløsheden er høj, og i slumområderne i byerne og i den nordlige del af landet lider mange mennesker stadig af underernæring.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Elfenbenskysten på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
27 742 301
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
4,3
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
78
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
5 850
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
1,5
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
0,41
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
3,5
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
8,99
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
8,06
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
