Etiopien

Sidst opdateret: 06.01.2022

Etiopien er et af de få lande i Afrika, som aldrig blev koloniseret. Landet er afhængig af det jorden kan producere, og kaffe er deres vigtigste eksportvare. Der er i øjeblikket krig i landet.

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Addis Abeba

Etniske grupper

Oromoer 34,9 %, amharaer 27,9 %, somali 2,7 %, tigrayer 7,3 %, sidamaer 4,1 %, wolaytaer 3 %, gurager 2,8 %, somali 2,7 %, hadiyaer 2,2 %, afarer 0,6 %, andre 12,6 % (2016)

Sprog

Oromo (officielt i delstaten Oromia) 34 %, amharisk (officielt nationalsprog) 29 %, somali (officielt sprog i delstaten Somali) 6 %, tigrinja (officielt sprog i delstaten Tigray) 6 %, sidamo 4 %, wolaytta 2 %, gurage 2 %, afar (officielt sprog i delstaten Afar) 2 %, andre 15 %, engelsk (det største sprog undervist i på skolen), arabisk (2007)

Religion

Etiopisk ordokse 43,8 %, muslimer 31,3 %, protestanter 22,8 %, katolikker 0,7% traditionelle religioner og andre 1,4 % (2016)

Befolkningtal

110 871 031 (2021)

Styreform

Føderal republik

Areal

1 104 300 km^2

Valuta

Birr

Bruttonationalindkomst per indbygger

2 423 PPP$

Nationaldag

28. maj

Andre landesider

Geografi

Etiopien er et landbrugsland med høje bjergplateauer og dybe dale. Landet ligger i området, som kaldes Afrikas horn. Efter nabolandet Eritrea blev selvstændigt fra Etiopien i 1993, har landet manglet kyst. Etiopien er dermed den mest folkerige indlandsstat. Højlandet, som dominerer landskabet, er hovedsageligt bygget op af lavamasse fra tidligere vulkanudbrud. Der findes flere aktive vulkaner i landet. I bjergene er der kølige temperaturer, men ellers er det varmt, og klimaet er subtropisk. I højlandet, som også inkluderer Addis Abeba, er det regntid fra juni til september/oktober hvert år. Etiopien har et rigt dyreliv med flere arter, som ikke findes andre steder – bl.a. den abessinske ræv og den abessinske stenbuk.

Nedbørsmængden varierer kraftigt fra år til år, og Etiopien bliver med jævne mellemrum ramt af tørke. Landbruget er i forvejen meget sårbart, da mange års overgræsning og fældning af skov har ført til jorderosion i landet, og fordi man ude på landet mangler effektive vandsystemer, der kan sørge for vanding af landbrugsjorden, når regnen udebliver. Det har ført til, at Etiopien flere gange er blevet ramt af hungersnød.

Klimaændringerne fører til mere ekstrem vejr, som tørke, oversvømmelser, hedebølger og skovbrande. Klimaændringer forventes at øge intensiteten og hyppigheden af disse.

Historie

Nogle af de ældste spor af mennesker findes på Afrikas horn. Omkring 5000 år fvt. voksede Aksumriget frem som en stormagt i dagens Etiopien. Dette blev et kristent rige i 300-tallet, og siden da har det eksisteret en selvstændig statsdannelse i området.

Etiopien blev aldrig koloniseret, men var besat af italienerne i perioden 1936-1941. Efter 2. Verdenskrig gik Eritrea ind i en løs føderation med Etiopien, hvor Eritrea havde selvstyre. I 1952 blev Eritrea annekteret af Etiopien. Dette blev starten på en lang og blodig frigørelseskamp.

Efter mange år med utilfredshed, hungersnød og korruption blev den enevældige kejser Haile Selassie styrtet i 1974, efter at have siddet ved magten i 44 år. En militærjunta overtog og erklærede Etiopien som socialistisk republik. Regimet gennemførte reformer og planer, som kostede tusindvis af menneskeliv. I 1991 formåede eritreiske og etiopiske frihedsbevægelser at fælde det diktatoriske kommunistregime. Regeringskoalitionen, Det Etiopiske Folks Revolutionære Demokratiske Front (EPRDF) overtog styringen af Etiopien med Tigrayfolkets frigørelsesfront (TPLF), som det dominerende parti i koalitionen.

Eritrea blev erklæret selvstændigt i 1993, som en del af aftalen mellem oprørerne. Uenigheder, om hvor grænsen skulle gå, førte til en blodig krig, som krævede 100 000 menneskeliv mellem 1998 og 2000. Den lange grænsekonflikt var ikke slut, selvom krigen var det. Situationen var fastlåst helt frem til juli 2018, hvor TPLF magtgreb over Etiopien var svækket på grund af politiske ændringer.

Etiopiens statsminister Abiy Ahmed og Eritreas præsident Isaias Afwerki underskrev en fredsaftale, som formelt afsluttede den lange grænsekonflikt. Forholdet mellem de to lande er sidenhen blevet bedre, og eritreiske tropper hjalp den etiopiske hær i Tigray-konflikten mod TPLF i 2020. Statsminister Abiy Ahmed vandt Nobels fredspris 2019 for fredsarbejdet.

Økologiske fodaftryk

0,6

Hvis alle mennesker på jorden skulle have det samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Etiopien ville vi bruge 0,6 jordkloder.

Samfund og politik

Etiopien er en føderal republik, som består af 9 delstater delt efter etniske og sproglige skillelinjer. Delstaterne har stor grad af indre selvstyre. Præsidenten er statsoverhoved, men har næsten kun ceremonielle opgaver. Statsministeren har den politiske magt, og udpeges og godkendes af flertallet i nationalforsamlingen.

Regeringskoalitionen Det Etiopiske Folks Revolutionære Demokratiske Front (EPRDF) havde magten fra 1991 til 2019 og regerede i stor grad uden reel konkurrence fra oppositionen. Regimet forfulgte politiske modstandere, kontrollerede medierne og udførte overgreb på demonstranter, menneskerettighedsaktivister og journalister.

I 2018 blev Abiy Ahmed udnævnt som statsminister. Han gik ind i arbejdet med hensigt om radikalt at omforme Etiopiens politiske og økonomiske landskab. Regeringskoalitionen EPRDF blev opløst og en ny koalition, kaldet Velstandspartiet (PP), blev dannet uden TPFL.

Abiy igangsatte tiltag for et mere demokratisk Etiopien med større pressefrihed, løsladelse af politiske fanger og fjernelse af administrativt ansatte fra centrale positioner. Abiy Ahmed har også fremmet ligestilling med en regeringen, som består af 50 % kvinder og en kvindelig præsident.

Nord i Etiopien ligger Tigray-regionen, en stor region ledet af TPFL, som ønsker øget selvstyre. Efter flere TPFL-ledede angreb mod militærlejre nord i landet, sendte Abiy regeringsstyrker ind i Tigray i november 2020. Militæroffensiven eskalerede hurtigt til at blive en større borgerkrig, hvor civile tigrayere blev ofre for vold, overgreb og fordrivelse. Situationen har siden sommeren 2021 været fastlåst, og befolkningen i området har stort behov for nødhjælp.

Læs mere om konflikten i Tigray på konfliktprofilen her.

Menneskelig udvikling

172 av 188

Etiopien er nummer 172 af 188 lande på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Økonomi og handel

Etiopien har længe været et af verdens fattigste og mindst udviklede land, selvom økonomisk vækst de senere årene har forbedret situationen noget. De fleste etiopiere bor i landsbyer og ernærer sig ved landbrug, som udgør næsten halvdelen af landets bruttonationalprodukt (BNP), og især kaffe er en vigtig eksportvare. Eftersom landbrug er så vigtig for Etiopiens økonomi, er landet meget sårbart over for tørkeperioder, og man har flere gange haft sultkatastrofer. I øjeblikket blokkeres nødhjælp til landet, og befolkningen i Tigray-området er ramt af hungersnød. De økonomiske omkostninger, der følger med konflikten, såsom manglende investeringsvilje fra andre lande, mens konflikten står på, har selvfølgelig en negativ indvirkning på økonomien i landet.

Den etiopiske stat har valgt at satse på vandkraft ved fx at bygge damme og kraftværker, og vandkraft er i dag Etiopiens vigtigste naturressource. Udbygningen med vandkraft har imidlertid mødt protester af miljømæssige årsager, fordi opdæmningen ødelægger økosystemer ved bl.a. at tørlægge områder og dermed sætter madproduktionen i fare. Vandkraftudbygningen skaber også konflikter med nabolandene, hvor særlig Egypten er bekymret for, at opdæmningen af floder vil skade deres egen vandforsyning.

De senere års store økonomiske vækst har gjort det mulig at satse på uddannelse, fattigdomsbekæmpelse og infrastruktur. Alligevel er Etiopien et af de mest bistandsafhængige lande i verden med EU, USA og Canada som de største ydere. Etiopien er afhængig af import af en række varer, hovedsagelig olie, elektronik og maskiner, hvilket betyder, at landet altid har underskud på handelsbalancen.

Kina er i dag Etiopiens vigtigste handelspartner.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Etiopien på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet