Etiopien

Sidst opdateret: 01.03.2018

Etiopien har, efter Nigeria, subsaharisk Afrikas største befolkning. Det er desuden et af de eneste lande i regionen, der aldrig har været koloniseret, hvilke giver det en speciel status blandt resten af de afrikanske lande. Landet har længe været en forholdsvis stabil allieret for Vesten i en urofyldt region, men man frygter, at den nuværende politisk ustabilitet kan destabilisere landet.

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Addis Abeba

Etniske grupper

oromoer 34,4%, amharer 27%, somaliere 6.2%, tigrinja-tigré 6,1%, sidama 4%, gurage 2.5%, welaita 2,3%, hadiya 1,7%, afar 1,7%, gamo 1,5%, gedeo 1,3%, silt'e 1,3%, kefficho 1,2%, andre 8.8% (2007)

Sprog

oromo 33,8%, amharisk (det officielle nationalsprog) 29.3%, somali 6,2%, tigrinsk 5.9%, sidaama 4%, wolaytta 2,2%, gurage 2%, afar 1,7%, hadiyya 1,7%, gamo 1,5%, gedeo 1,3%, opuo 1,2%, kafa 1,1%, andre sprog 8,1%, engelsk (som der undervises i i skolerne), arabisk (2007)

Religion

etiopisk-ortodokse 43,5%, muslimske 33,9%, protestanter 18,5%, stammereligioner 2,7%, katolikker 0,7%, andre 0,6% (2007)

Befolkningtal

105 350 020

Styreform

Føderal republik

Areal

1 104 300 km^2

Valuta

Birr

Bruttonationalindkomst per indbygger

2 423 PPP$

Nationaldag

28. maj

Andre landesider

Geografi

Etiopien ligger i den nordøstlige del af Afrika på det, der kaldes Afrikas horn, og deler grænse med b.la. Sudan og Kenya. Naturen er præget af høje bjergplateau og dybe dale, der er skabt af en store vulkanske aktivitet i området. Landet havde indtil Eritrea erklærede sig selvstændig i 1993 kyst ud mod Det Røde Hav.

Etiopien har et rigt dyreliv, med flere arter som ikke findes andre steder – bl.a. den abessinske ræv og den abessinske stenbuk.

Klimaet i Etiopien er overvejende varmt og tørt med ørkendannelse i den østlige del af landet, men i løbet af året er dog også to regnperioder. Klimaet i bjergene er visse steder næsten alpint.

Nedbørsmængden varierer kraftigt fra år til år, og Etiopien bliver med jævne mellemrum rammet af tørke. Landbruget er i forvejen meget sårbart, da mange års overgræsning og fældning af skov har ført til jorderosion i landet, og fordi man ude på landet mangler effektive vandsystemer, der kan sørge for afvanding af landbrugsjorden, når regnen udebliver. Det har ført til, at Etiopien flere gange er blevet ramt af hungersnød.

Historie

Nogen af de ældste spor af mennesker findes på Afrikas horn og er næsten 200 000 år gamle. Omkring 300 år f.v.t. voksede Aksumriget frem som en stormagt i nutidens Etiopien. Da riget var på sit højeste i det 1. århundrede e.v.t omfattede det nutidens Eritrea, Etiopien, Somalia, Djibouti, Sudan, Egypten, Yemen og Saudi Arabien. Omkring 325 e.v.t konverterede den daværende konge Ezana til kristendom, og gjorde riget kristent, som en af de første stater i verdenen. Riget var dog også hjemsted for muslimer, bl.a. Muhammeds første følgere (Sahabaen), der i 600-tallet e.v.t flygtede fra Mekka og forfølgelse fra Quraysh-stammen. Denne migration er i Islams historie kendt som den første Hijra.

Etiopien blev som et af de eneste lande i Afrika aldrig koloniseret, og landet har stadig en særlig status blandt resten af de afrikanske lande af den grund. Nabolandene, Eritrea og Somalia, var italienske kolonier, og italienerne forsøgte flere gange at underlægge sig Etiopien. I 1936 kom de så langt som til at erobre landet, men i 1941, efter Anden Verdenskrigs udbrud, frigjorde landet sig med hjælp fra britiske styrker. Efter krigen gik Eritrea som en selvstændig stat i en føderation med Etiopien. For Etiopien var ikke dette nok, og de annekteret Eritrea i 1962. Dette blev starten på en lang selvstændighedskamp for eritreerne.

Korruption og manglende udvikling bidrog til, at den enevældige kejser Haile Selassie blev styrtet i 1974. En militærjunta støttet af Sovjetunionen og Cuba overtog magten, og erklærede Etiopien som en socialistisk republik. Den politiske situationen i landet blev med tiden yderst anspændt, og hungersnød gjorde at modstandsgrupper greb til våben.

I 1991 formåede eritreiske separatister sammen med en række etiopiske rebelgrupper at vælte det diktatoriske kommunistregime. Eritrea blev, som en del af aftalen mellem oprørerne, erklæret selvstændig i 1993. Man formåede imidlertid ikke at fastsætte grænsen mellem de to landene. Dette skulle vise sig at blive skæbnesvangert, da uenigheden om grænsen senere krævede 100 000 menneskeliv mellem 1998 og 2000. Situationen er stadig fastlåst, og der har været flere sammenstød mellem de to landes militær, bl.a. i 2016 ved den eritreiske grænseby Tsorona.

Økologiske fodaftryk

0,6

Hvis alle mennesker på jorden skulle have det samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Etiopien ville vi bruge 0,6 jordkloder.

Samfund og politik

Etiopien er en føderal republik som består af ni delstater delt efter etniske og sproglige skillelinjer. Delstaterne har stor grad af indre selvstyre. Præsidenten er statsoverhoved, men har næsten kun ceremonielle opgaver. Statsministeren har den politiske magt, og udpeges og godkendes af flertallet i nationalforsamlingen.

Etiopisk politik domineres af partialliancen ”Det etiopiske folks revolutionære demokratiske front” (EPRDF), som udspringer fra de rebelgrupper, der sammen med eritreere væltede regimet i 1991. Partialliancen har siddet ved magten siden 1991, og selv om landet formelt er et liberalt demokrati, er det i praksis en etpartistat. EPRDF kontrollerer alle formelle institutioner i republikken, og havde indtil for nyligt ikke megen konkurrence ved nogen valg. Dette ændrede sig ved valget i 2005, hvor oppositionen i begyndelsen så ud til at få flest stemmer. Inden vinderen af valget kunne blive udråbt, erklærede præsident Meles Zenawi dog national undtagelsestilstand. Som følge af dette opstod der uroligheder, som blev slået hårdt ned på af regeringen. Ca. 193 demonstranter blev dræbt i sammenstød med regeringsledede styrker, og over 30 000, inklusiv en række oppositionspolitikere, blev arresteret.

Da Meles Zenawi døde i 2012, overtog hans efterfølger Hailemariam Desalegn præsidentembedet. I februar 2018 trak hans imidlertid igen, og der blev erklæret undtagelsestilstand. Fra Vestens side har Etiopien været anset som forholdsvis stabil allieret i en urolig region med islamisk terrorisme, men man frygter hvilke konsekvenser dette pludselige magtvakuum kan få.

Menneskelig udvikling

172 av 188

Etiopien er nummer 172 af 188 lande på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Økonomi og handel

Etiopien har længe været et af verdens fattigste og mindst udviklede land selv om økonomisk vækst de senere årene har forbedret situationen noget. De fleste etiopiere bor i landsbyer og ernærer sig ved jordbrug, som udgør næsten halvdelen af landets bruttonationalprodukt (BNP), og især kaffe er en vigtig eksportvare. Eftersom jordbrug er så vigtig for Etiopiens økonomi, er landet meget sårbart over for tørkeperioder, og man har flere gange haft sultkatastrofer.

Den etiopiske stat har valgt at satse på vandkraft ved fx at bygge damme og kraftværker, og vandkraft er i dag Etiopiens vigtigste naturressource. Udbygningen med vandkraft har imidlertid mødt protester af miljømæssige årsager, fordi opdæmningen ødelægger økosystemer ved bl.a. at tørlægge områder og dermed sætter madproduktionen i fare. Vandkraftudbygningen skaber også konflikter med nabolandene, hvor særlig Egypten er bekymret for, at opdæmningen af floder vil skade deres egen vandforsyning.

De senere års store økonomiske vækst har gjort det mulig at satse på uddannelse, fattigdomsbekæmpelse og infrastruktur. Alligevel er Etiopien et af de mest bistandsafhængige lande i verden med EU, USA og Canada som de største ydere. Etiopien er afhængig af import af en række varer, hovedsagelig olie, elektronik og maskiner, hvilket betyder, at landet altid har underskud på handelsbalancen.

Kina er i dag Etiopiens vigtigste handelspartner.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Etiopien på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet