Fiji
Fiji i Stillehavet er et ørige af 300 øer, der er en blanding af vulkan- og koraløer. Turistindustrien og sukkerindustrien er landets hovedindtægtskilder. Landet er forholdsvis rigt, men har siden slutningen af 1980’erne været præget af politisk uro og mange militærkup. I 2014 blev der afholdt demokratisk valg.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Suva
-
Etniske grupper
- Fijianere 57.3%, indere 37.6%, Rotuman 1,2% (2007)
-
Sprog
- Engelsk, fijiansk
-
Religion
- Kristne 64.5%, hinduister 27.9%, muslimer 6.3%, sikher 0.3%,(2007)
-
Befolkningtal
- 926 276 (2018)
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 18 274 km2
-
Valuta
- Fijiansk dollar
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 11 381 PPP$
-
Nationaldag
- 10. oktober
-
Andre landesider
Geografi
Fiji er en øgruppe med over 300 øer, hvor lidt over 100 af dem er permanent beboet. Landet er det mest folkerige af østaterne i Stillehavet. De største ø er af vulkansk oprindelse, mens mange af de mindre er flade koraløer (atoller), som er skudt op af havet. Fiji har et tropisk havklima med meget regn. Den sydøstlige passatvind modererer den fugtige varme og holder temperaturen stabil.
Fiji er ekstrem sårbar for klimaændringer og engagerer sig derfor stærkt i den globale kamp. Mange af øerne ligger få meter over havet og står i fare for at forsvinde, når havniveauet stiger. Fordi atollerne er flade kan en lille havstigning føre til, at store arealer forsvinder under vand. Endvidere trænger saltvandet ned i jordlaget og ødelægger frugtbart land og grundvand. Klimaændringerne fører også til mere ekstremt vejr, og Fiji har de sidste år oplevet mere tørke samt flere orkaner og cykloner. Højere havtemperatur truer koralrevene rundt øerne - for en øgning på bare 1 grad er nok til at korallerne dør. Dermed mister mange fisk deres leveområder, og menneskene et vigtigt næringsgrundlag.
Historie
Fijis oprindelige befolkning kom fra de nordligere øer i Melanesien for over 3.500 år siden og kaldes Itaukeier. I slutningen af 1700-tallet startede europæerne handel med befolkningen og tømte næsten øerne for sandeltræ i bytte for ildvåben. Handlen med europæerne førte til flere stammekrige i 1800-tallet. Disse krige førte til, at Bau-kongedømmet voksede til hele Fiji var forenet i en kort periode fra 1871-74. Efter dette var landet britisk koloni helt til 1970.
Etnisk konflikt mellem itaukeier og indere har præget politikken i landet. Inderne kom til øerne som plantagearbejdere under den tidlige kolonitid. Siden uafhængigheden har det itaukeiske parti, Alliance Party, regeret helt til de tabte valget i 1987. Indere fik da for første gang flertal i parlamentet, men styret blev straks styrtet ved et militærkup. Efter dette emigrerede mange indere.
Sidenhen har det været tre andre militærkup, det sidste i 2006. Efter seks år med militærdiktatur, blev Fiji tvunget til at demokratisere regimet. Alligevel blev det lovfæstet, at militæret ikke kunne straffes for menneskerettighedsbruddene de begik. Det første demokratiske valg i otte år blev gennemført i 2014, og partiet «Fiji først» vandt med et solidt flertal. Partiet vandt også i 2018.
Økologiske fodaftryk
1,7
Samfund og politik
Fiji er en demokratisk republik med præsident og statsminister, hvor statsministeren har den reelle magt. Landet har haft fire forskellige grundlove siden 1970, og den sidste blev vedtaget i 2013.
Fijis politik er præget af etniske skillelinjer mellem indfødte itaukeier og indere. Førstnævnte sidder på magten og er i flertal, og sandsynligheden for at inderne får politisk indflydelse er meget lille. Militæret har stor politisk magt, og lederne for de tre store politiske partier har alle baggrund i militæret. Endvidere er korruption et stort problem i politiet.
I forhold til landets størrelse har Fiji haft ret høj deltagelse i FN’s fredsbevarende operationer. Dette er tidligere blevet kritiseret af Australien og New Zealand på grund af militærdiktaturet i landet, og siden 2007 har FN ikke ladet Fiji sende flere tropper.
Fiji er et af de mest veludviklede samfund blandt de små østater i Stillehavet, men den politiske uro førte til, at fattigdom og arbejdsløshed spredte sig i alle folkegrupper og i alle regioner. Mange er flyttet til slumområderne uden for de store byer. Efter at Fiji blev et demokrati i 2014 er flere kommet i arbejde. Øerne har en ung befolkning - næsten en tredjedel er under 15 år.
Menneskelig udvikling
97 av 188
Økonomi og handel
Turisme og eksport af sukker er Fijis vigtigste industrier. Turistindustrien udgør cirka 30% af BNP og beskæftiger flest.
I 2017 besøgte næsten 850.000 turister Fiji, hvilket er lige så mange, som der bor der fast. Turistindustrien oplevede en brat nedgang efter den politiske turbulens i 2009, men siden Fiji er blevet demokratisk er besøgstallene oversteget tidligere rekorder og udgør nu den vigtigste sektor.
Landbrug og fiskeri bidrager med 15% af BNP og beskæftiger tilsammen omkring 40% af arbejdskraften.
Fiji har også naturressourcer. Mineraler som guld, sølv og kobber er vigtige for økonomien. Endvidere er flaskevand den næststørste eksportvare efter sukker, men staten tjener ikke så mange penge på vandet, fordi det ikke beskattes i særlig grad.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Fiji på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
909 457
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
2,4
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
27
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
11 381
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,6
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
1,77
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
11,33
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
