Filippinerne
Filippinerne er en fattig ø-stat i Asien og har været både spansk og amerikansk koloni. Landet har stor vulkansk aktivitet og den største andel af arbejdsemigranter i verden.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Manila
-
Etniske grupper
- Tagaloger 28%, cebuano 13%, ilocano 9%, bisaya/binisaya 7%, hiligaynon ilonggo 7%, bikol 6%, waray 3%, andre 25.3% (2000)
-
Sprog
- Filipino, engelsk, tagalog, cebuano, ilocano, hiligaynon, ilonggo, bicol, waray, pampango, pangasinan
-
Religion
- Katolikker 81%, muslimer 5%, evangeliske kristne 3%, andre 11% (2000)
-
Styreform
- Republik
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 8 893 PPP$
-
Andre landesider
Geografi
Filippinerne er en ø-stat og består af mere end 7.100 øer. Det meste af landskabet på de største øer består af bjerge og plateauer med få lavlandsområder. Øerne har mere end 20 aktive vulkaner og ligger midt tyfonbæltet, der dominerer hele den vestlige del af Stillehavet. Det betyder, at øerne meget ofte er udsat for naturkatastrofer som jordskælv, vulkanudbrud og tyfoner. Klimaet er tropisk med meget høj luftfugtighed og høje temperaturer hele året. I perioden fra juni til november er der regntid, med kraftig regn hvert år. Filippinerne kæmper med mange af de miljøproblemer, der præger fattige lande over hele verden: Afskovning, mangel på rent drikkevand og høj luftforurening. Desuden er mere end halvdelen af koralrevene ved øerne beskadigede eller ødelagt af udslip og fiskeri.
Historie
Øerne, som i dag er Filippinerne blev oprindeligt blev beboet af australomelanesiske folkeslag, der kom dertil fra Asien for flere tusinde år siden. I 800-tallet havde øerne kulturel og økonomisk kontakt med Japan, Malaysia og Indonesien. Senere kom landet i kontakt med Indien, hvilket medførte, at de fleste af indbyggerne blev omvendt til islam i 1200-tallet. Den første vestlige kontakt med Filippinerne kom, da den opdagelsesrejsende Ferdinand Magellan besøgte øerne i 1521. Spanien koloniserede øerne i 1500-tallet og styrede herefter Filippinerne i mere end 300 år. Spanierne indførte katolicismen, byggede veje og enkel industri og gav øerne det latinske præg, der stadig kan mærkes på øerne. Det spanske styre varede indtil 1898, da amerikanerne overtog efter den spansk-amerikanske krig og en kort krig mod de fastboende. USA regerede over Filippinerne indtil Anden Verdenskrig, hvor øerne blev besat af Japan, før landet fik sin selvstændighed for første gang i 1946. Årene efter selvstændigheden var præget af kaos og politisk uro. I 1965 kom Ferdinand Marcos til magten. Han styrede landet i en mere og mere diktatorisk retning, indtil han blev afsat ved et kup i 1986.
Økologiske fodaftryk
0,8
Samfund og politik
Filippinerne regeres af en præsident, der er både statsoverhoved, leder af regeringen og øverstbefalende for landets væbnede styrker. Præsidenten sidder i seks år og kan kun vælges for én periode. Politiske partier bygges op og falder fra hinanden omkring magtfulde enkeltpolitikere, og der findes ikke etablerede skillelinjer i landets politiske system. Det er helt almindeligt, at politikere skifter parti efter et valgnederlag, og partier oprettes og nedlægges i ét væk. Styret i landet er dog mere stabilt nu end nogensinde før på trods af, at kupforsøg og andre politiske kriser opstår regelmæssigt. I de sydlige dele af landet har regeringen i mere end 30 år bekæmpet kommunistiske og muslimske oprørsgrupper, og der er blevet begået alvorlige krænkelser af menneskerettighederne fra begge sider af konflikten. Filippinerne i dag er et delt samfund, hvor en lille overklasse styrer både landet og sidder på den største indtjening, mens store dele af befolkningen lever i fattigdom.
Præsident Rodrigo Duerte
Duerte vandt præsidentvalget i Filippinerne i maj 2016 og trådte til som præsident i juni 2016.
Hans kampagnes fokus var ”krigen mod stoffer”, hvor han erklærede at han ville dræbe 100.000 kriminelle og smide deres lig i Manila bugt og beskrev han kommende styre som ”blodigt”.
Duerte har i sin tid som præsident taget kontroversielle valg i hans bekæmpelse af kriminalitet og er især gået hårdt efter stofmisbrugere og personer der er del af narkohandel i landet. Duerte gav politistyrken udvidet bevilling til at dræbe narkohandlere, tyve og voldtægtsforbrydere. Hans styre er blevet stærkt kritiseret for at dræbe mistænkte uden rettergang.
Duertes krig mod stoffer er blevet kritiseret internationalt, af bl.a. af FN's menneskerettigheds rapportør, Amnesty International og USA's ambassadør. Duerte, der er kendt for et direkte og til tider groft sprogbrug, har mødt kritikken med vrede og truet med at melde Filippinerne ud af FN hvis kritikken af drabene fortsætter, og kaldt USA's ambassadør en række skældsord.
ICC – The international Criminal Court, som er en permanent international domstol for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, har i 2018 indledt en efterforskning af Duerte for at undersøge anklager om at Duerte og hans styre har begået massemord, som kan falde under forbrydelser mod menneskeheden, i forlængelse af hans ”Krig mod stoffer” kampagne.
Repræsentanter for Duertes regering beskriver politiets indsats i krigen mod stoffer som legitim.
Menneskelig udvikling
114 av 188
Økonomi og handel
I 1960'erne var Filippinerne det næstrigeste land i Asien efter Japan. To årtier under Ferdinand Marcos’s styre bidrog dog til, at landet ikke udviklede sig med samme hastighed som de andre sydøstasiatiske lande; den kinesiske provins Taiwan, Japan og Sydkorea. Efter en periode med kraftig vækst i 1990'erne blev landet ramt af den Asiatiske finanskrise i 1997, og først i de senere år har Filippinerne oplevet stabil økonomisk vækst. Landet er stærkt afhængigt af lån fra udlandet, og gælden til udlandet tegner sig for så meget som 72 procent af landets bruttonationalprodukt (BNP). Økonomien bærer præg af, at landet er blevet industrialiseret for forholdsvis kort tid siden. Landbrug, fiskeri og skovbrug dominerer både i produktionen og antallet af ansatte. Øget privatisering af sektorer, som under Marcos' styre var ejet af staten har bidraget til øgede investeringer fra udlandet. Ligeledes biddrager emigrerede filippinere også til en øget vækst ved at investere i hjemlandet. Mere end 10 % af befolkningen bor i udlandet, og de penge de sender hjem udgør en tiendedel af landets BNP. Disse penge medvirkede til at Filippinerne klarede sig gennem godt gennem den globale finansielle krise i 2008-2009. Filippinerne kæmper imidlertid med en meget høj korruption skræmmer væk mere uden investering.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Filippinerne på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
112 508 991
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
2,7
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
26
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
8 893
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,9
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
1,32
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
4,7
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,63
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
12,95
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
