[[suggestion]]
Finland
 

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Helsinki

Etniske grupper

Finner 93.4%, svenskere 5.7%, russere 0.4%, estere 0.2%, sigøjnere 0.2%, samer 0.1%

Sprog

Finsk (officielt), svensk (officielt), andre (små samisk- og russisktalende minoriteter) (2003)

Religion

Protestanter 84.2%, Ortodokse kristne 1.1%, anden kristendom 1.1%, andre 0.1%, ingen religion 13.5% (2003)

Bruttonationalindkomst per indbygger

53 172 PPP$

Andre landesider

Geografi

Næsten 2/3 af landet er dækket af skov, og en 1/10 er dækket af vand. Med 187.000 søer i forhold til størrelsen er ​​det, det land i verden med flest søer. Landet er relativt fladt og har en lang kyststrækning. Finlands klima svarer til det skandinaviske med kolde vintre og varme somre. Ruslands store landmasse skaber kolde vinde om vinteren og hedebølger om sommeren. Landet kæmper med skovrydning fra skovindustrien. Finlands søer er lavvandede, og er derfor meget sårbare over for forurening. Meget af vandet fra søer og floder, løber ud i Østersøen, der i dag er meget forurenet.

Historie

I 1300-tallet var Finland en svensk provins. Landet har siden været tæt forbundet med Sverige, både formelt og kulturelt, og svensk var længe det dominerende sprog i landet. I 1809 erobrede Rusland Finland, og landet blev et delvist uafhængigt storhertugdømme. Zaren af Rusland lovede at respektere dets love, så længe de ikke var imod zardømmet. På denne måde fik Finland rum til at udvikle deres selvstændighed, og som følge deraf kom et ønske om uafhængighed. Efter den russiske Oktoberrevolutionen i 1917 krævede de borgerlige partier i Finland uafhængighed, mens de venstreorienterede ønskede at slutte sig til revolutionen. Uenigheden førte til borgerkrig, i 1918, mellem de borgerlige partier kaldet "de hvide" og de venstreorienterede partier kendt som "de røde". ”De hvide" vandt, men konflikten skabte en dyb politisk splittelse i landet, der kom til at præge politikken i en lang periode. Under 2.Verdenskrig kæmpede Finland mod Rusland, to gange, på grund af uenighed om russisk adgang til det finske område. Først under vinterkrigen, som varede fra 1939 til 1940. Russiske tropper angreb, men de finske tropper formåede at stoppe det uventede angreb i tre måneder. Efterfølgende var den finske regering nødt til at kapitulere. Kun et år senere gik Finland over til den tyske side og angreb Sovjetunionen igen. Krigen varede indtil 1944. Finland måtte efterfølgende afstå mere jord og betale krigsgæld til Sovjetunionen.

I kølvandet på 2. Verdenskrig måtte Finland både opbygge landet, og dets forhold til Sovjetunionen igen. Landene underskrev en venskabs- og støttepagt, der ville påvirke Finlands udenrigspolitik indtil Sovjetunionens fald i 1991. Finland blev for eksempel nødt til at afstå fra Marshallhjælpen. Efter kommunismens sammenbrud ændrede landet gradvist sin udenrigspolitik. De finske myndigheder orienterede sig mod EU, og blev medlem i 1995. 

Økologiske fodaftryk

1 2 3 4

3,5

Hvis alle mennesker på jorden skulle have det samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Finland ville vi bruge 3,5 jordkloder.

Samfund og politik

Finland er en demokratisk republik, som har en kombination af parlamentarisme og et præsidentstyre. Præsidenten er statsoverhovedet, og vælges hvert sjette år og kan kun sidde i én periode. Parlamentet består af 200 mennesker, der vælges hvert fjerde år. Præsidenten havde oprindeligt meget magt, men den er blevet begrænset, og i dag har parlamentet større indflydelse. Det er præsidenten som afgør, hvem der skal sidde i regeringen, som ledes af statsministeren. Og regeringen skal godkendes af det finske parlament.

Finland har to officielle sprog; finsk og svensk. Finland har ligesom de øvrige nordiske lande udviklet omfattende velfærdssystemer, og scorer højt på test indenfor uddannelse. Finland var for øvrigt et af de første lande i verden til at indføre stemmeret til kvinder i 1906.

Menneskelig udvikling

18

11 av 186

Finland er nummer 11 af 186 lande på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Økonomi og handel

Finland har en masse af skov, og skovindustrien i landet er stor. Efter 2. Verdenskrig blev der også etableret metal- og maskinindustri i landet. I begyndelsen af ​​1990’erne, opstod der en økonomisk krise i Finland. Dette førte til, at landet fokuserede mere på eksportorienterede virksomheder. Finland har især fokuseret på højteknologisk produktion. Siden midten af ​​1990’erne er landets økonomi vokset. Nokia er den største og mest succesfulde virksomhed, og er en af ​​verdens førende inden for mobiltelefoni. På trods af den positive udvikling, førte økonomisk recession til et stærkt pres på velfærdsordningerne. De er blevet skåret ned, og der er tegn på stigende social ulighed i landet. Det har også vist sig at være svært at få dele af befolkningen, der faldt ud af arbejdslivet, tilbage i job. Arbejdsløsheden i Finland er stadig forholdsvis høj (8% i 2017).

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Finland på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet

Befolkning

Indbyggere

5 540 720

Mennesker i Finland

Børn per kvinde

Gennemsnitslig antal børn per kvinde

1 3

1,4

børn per kvinde i Finland

Børnedødelighed

Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

1 2

2

børn der dør per 1000 levendefødte i Finland

Fattigdom

BNP per indbygger

Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

14

53 172

BNP per indbygger i PPP-dollar i Finland

Klima

CO2-udslip

Antal ton CO-udslip per person

1 2 3 4 5 6 7 8 6

8,66

ton CO2-udslip per person i Finland

Sundhed

Vaccinationer

Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Ingen statistik tilgængelig
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Finland

Drikkevand

Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10

10,0

af 10 personer har adgang til rent vand i Finland

Uddannelse

Skolegang

Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10
11 12 13 14

13,75

er forventet antal år i skolen i Finland

Ligestilling

Skævfordeling mellem kønnene

Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet

1

0,050

GII-indexen i Finland

Arbeid