Frankrig består af tre geografiske regioner - lavlandsområder i nordvest, højlandsområdet Massif Central i syd og bjergkæderne Pyrenæerne og Alperne i sydvest og sydøst. Landskabet gennemskæres af de store floder Rhône, Loire og Seinen, som har været vigtige transportveje i mange århundreder. Kyststrækningerne mod Atlanterhavet og Middelhavet består af både klipper og lange sandstrande, og har mange naturhavne, hvor store handelsbyer er vokset frem.

Frankrig har et mildt, fugtigt klima med små årlige temperaturudsving i de vestlige og nordlige dele af landet. I den nordlige del af landet er klimaet typisk nordatlantisk, med meget nedbør hele året rundt. Længere sydpå i landet er der et mere middelhavsklima, med mindre nedbør og varmere somre. 

Efter mange år med uregulerede udledninger fra industrien er store dele af drikkevandskilderne i landet stærkt forurenede. Emissionerne har også ført til sur nedbør og nedsat luftkvalitet i de større byer. Frankrig er blandt de lande i verden, der udleder mest CO2, men miljøarbejdet har gjort store fremskridt i det sidste årti. Franske myndigheder har nu - i overensstemmelse med pariseraftalen - lovet at reducere udledningen af drivhusgasser med 1,5% årligt. 

Frankrig er opdelt i 18 regioner og 101 departementer. I begyndelsen af det 21. århundrede blev fem franske oversøiske enheder - Fransk Guyana, Guadeloupe, Martinique, Mayotte og Réunion - forvandlet til franske regioner og underordnet Frankrig selv. Alle de oversøiske regioner har tropisk klima, men varierende regnsæsoner og temperaturændringer, da de er placeret i forskellige dele af verden. 

Det område, som nu er Frankrig, blev indlemmet i det Romerske Imperium 50 år f.Kr. efter voldsomme kampe mellem romere, keltere og gallere. Efter Romerrigets fald i omkring år 400 overtog frankerne området, hvilket førte til det franske imperium under Karl den Store i 800-tallet. Dette imperium blev opdelt allerede mod slutningen af ​​900-tallet, og Frankrig blev opdelt i flere mindre kongedømmer, der konstant var i konflikt med hinanden. I århundreder var der en klar sondring mellem de sydlige og nordlige dele af området, og først efter hundredårskrigen mod England (1337-1453) blev Frankrig samlet som et mere eller mindre forenet land.

Efter reformationen i 1500-tallet blev landet kastet ud i en række religiøse krige, som blev efterfulgt af den blodige revolution "Den Franske Revolution" i 1789, hvor titusinder af mennesker blev dræbt, og regentparret, Ludvig den 16 og Marie Antoinette blev afsat og halshugget. Få år efter kom Napoleon til magten og erklærede sig kejser af Frankrig. Napoleon førte en række krige mod andre europæiske magter, indtil han blev besejret i Slaget ved Waterloo i 1815.

Under en ny revolution i 1870 blev monarkiet endeligt afskaffet. Samtidig blev der indført store sociale reformer, og Frankrig blev en ledende industriel magt og tilegnede sig flere kolonier i Afrika. Frankrigs kolonimagter koloniserede store dele af Afrika med imperialistisk ideologi, hvor den lokale befolkning bl.a. skulle blive kristne og lære fransk. I dag er fransk et udbredt sprog på det afrikanske kontinent af samme grund. Landet deltog på den sejrende side i begge verdenskrige, og voksede efter krigen frem som en central aktør i både europæisk og international politik. 

Frankrig er et semipræsidentielt politisk system, der er en blanding af præsidentstyre og parlamentarisme. Præsidenten er statens formelle overhoved, som styrer meget af regeringens politik og kan udnævne og vælge sin regering. Samtidig kan parlamentet også vælge sin regering, men de kan ikke vælge præsidenten, da præsidenten er direkte valgt. 

Fransk politik har længe været præget af moderate højre og venstre alliancer, som skiftes til at vinde præsident- og regeringsmagten. De senere år har dette dog ændret sig. Ved valget i 2017 var det ikke de traditionelle partier, men ydre højrepartiet "National Samling" og et nyt centrumparti, "En Marche", med Emmanuel Macron i spidsen, der dystede. Macron vandt præsidentvalgt i år 2017 og fik et flertal i parlamentet - og genvandt det igen i 2022.

Macrons sejr ved præsidentvalget har haft konsekvenser for fransk politik. I håb om at gøre oppositionspartierne mindre truende under valget, har Macron skubbet dem til yderpunkterne af den politiske akse. Det har ført til, at vælgerne har henvendt sig til ekstremistiske partier for at udtrykke deres utilfredshed med Macrons styre og skabt øget polarisering i befolkningen og politikken. 

Statsapparatet har traditionelt haft en stærk rolle, og den offentlige sektor er meget stor. Dette er dyrt for den franske stat, men det fører også til, at Frankrig har et af ​​verdens bedste sundhedsvæsener. Landet har en af ​​Europas største indvandrerbefolkninger, og i flere af de større byer kæmper myndighederne med integrationen. Terrorangreb i 2015 og 2016 har styrket myndighedernes overvågning af befolkningen, hvilket flere menneskerettighedsorganisationer har kritiseret. Højreekstremistiske ideologier, fremmedhad og øget fjendtlighed over for muslimske og jødiske grupper er steget i de senere år. 

Frankrig var en af grundlæggerne af EU. Frankrig er desuden medlem af FN (med fast sæde i FN's Sikkerhedsråd), en række af FN's specialorganisationer og forsvarsalliancen NATO. 

Frankrig er en af verdens største økonomier. Traditionelle industrier, som tekstil- og stålproduktion, er i de seneste år blevet afløst af højteknologi, dataindustri og rumteknologi. Derudover udgør turismen en væsentlig del af økonomien. Frankrig er et betydeligt turistland, hvor især Paris, Alperne, Rivieraen og Pyrenæerne tiltrækker turisttrafik. 

Varieret landbrug gør Frankrig til en af verdens største eksportører af landbrugsvarer. Landet er verdens største eksportør af vin, og blandt de største eksportører af hvede, byg og sukkerroer. Frankrig er også selvforsynende med de fleste landbrugsprodukter, med undtagelse af tropiske afgrøder. De vigtigste importvarer er maskiner og transportudstyr, råvarer og halvfabrikata. 

Alligevel har Frankrig haft økonomiske problemer siden starten af år 2010. Efter finans- og eurokrisen er den økonomiske vækst stagneret, mens arbejdsløsheden er fortsat stigende. Et stærkt reguleret arbejdsmarked anses af nogle for at være en årsag på dette. De seneste år har regeringen derfor satset på at deregulere arbejdsmarkedet og forsøgt at gøre økonomien mere konkurrencedygtig, især under præsident Macron. Frankrig blev også særligt ramt under corona-pandemien, som førte til, at hundredtusindvis af mennesker mistede job.