Frankrig
Frankrig er et af Europas største og rigeste lande, og landet spiller en vigtig rolle i Den Europæiske Union (EU). Landet har en høj levestandard, men har haft økonomiske problemer siden starten af år 2010.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Paris
-
Etniske grupper
- Keltere og latinere med teutoniske, slaviske, nord-afrikanske, indokinesiske og baskiske minoriteter
-
Sprog
- Fransk
-
Religion
- Kristne (hovedsageligt katolikker) 63-66 %, muslimer 7-9 %, buddhister 1 %, jøder 1 %, ingen 1 %, andre 23-28 % (2015)
-
Befolkningtal
- 65 361 988 (2021)
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 594.190 km2
-
Valuta
- Euro
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 50 729 PPP$
-
Nationaldag
- 14. juli
-
Andre landesider
Geografi
Frankrig består af tre geografiske regioner - lavlandsområder i nordvest, højlandsområdet Massif Central i syd og bjergkæderne Pyrenæerne og Alperne i sydvest og sydøst. Landskabet gennemskæres af de store floder Rhône, Loire og Seinen, som har været vigtige transportveje i mange århundreder. Kyststrækningerne mod Atlanterhavet og Middelhavet består af både klipper og lange sandstrande, og har mange naturhavne, hvor store handelsbyer er vokset frem. I den nordlige del af landet er klimaet typisk nordatlantisk, med meget nedbør hele året og moderate forskelle mellem årstiderne. Længere mod syd er der typisk middelhavsklima med mindre nedbør og varmere somre. Efter mange års ureguleret industriudslip er store dele af drikkevandskilderne stærkt forurenede. Udslippene har også ført til syreregn og dårligere luftkvalitet i de større byer. Frankrig er et af de lande i verden som udleder mest CO2.
Historie
Det område som nu er Frankrig blev indlemmet i det romerske imperium 50 år f.Kr. efter voldsomme kampe mellem romere, keltere og gallere. Efter Romerrigets fald i omkring år 400, overtog frankerne området, hvilket førte til det franske imperium under Karl den Store i 800-tallet. Dette imperium blev opdelt allerede mod slutningen af 900-tallet, og Frankrig blev opdelt i flere mindre kongedømmer, der konstant var i konflikt med hinanden. I århundreder var der en klar sondring mellem de sydlige og nordlige dele af området, og først efter hundredårskrigen mod England (1337-1453), blev Frankrig samlet som et mere eller mindre forenet land.
Efter reformationen i 1500-tallet blev landet kastet ud i en række religiøse krige, som blev efterfulgt af den blodige revolution i 1789, hvor titusinder af mennesker blev dræbt, og regentparret blev afsat og halshugget. Få år efter kom Napoleon til magten og erklærede sig kejser af Frankrig. Napoleon førte en række krige mod andre europæiske magter, indtil han blev besejret i Slaget ved Waterloo i 1815.
Under en ny revolution i 1870 blev monarkiet endeligt afskaffet. Samtidig blev der indført store sociale reformer, og Frankrig blev en ledende industriel magt og tilegnede sig flere kolonier i Afrika. Frankrigs kolonimagter koloniserede store dele af Afrika med imperialistisk ideologi, hvor den lokale befolkning bl.a. skulle blive kristne og lære fransk. I dag er fransk et udbredt sprog på det afrikanske kontinent af samme grund. Landet deltog på den sejrende side i begge verdenskrige, og voksede efter krigen frem som en central aktør i både europæisk og international politik.
Økologiske fodaftryk
2,7
Samfund og politik
Frankrig er et semipræsidentielt politisk system, der er en blanding af præsidentstyre og parlamentarisme. Præsidenten er statens formelle overhoved, som styrer meget af regeringens politik og kan udnævne og vælge sin regering. Samtidig kan parlamentet også vælge sin regering, men de kan ikke vælge præsidenten, da præsidenten er direkte valgt.
Fransk politik har længe været præget af moderate højre og venstre alliancer, som skiftes til at vinde præsident- og regeringsmagten. De seneste år har dette dog ændret sig. De to hovedmodstandere ved det forrige valg var ikke de traditionelle parter, men ydre højrepartiet "National Samling" og et nyt centrumparti, "En Marche", med Emmanuel Macron i spidsen. Macron vandt præsidentvalgt i år 2017 og fik et flertal i parlamentet.
Statsapparatet har traditionelt haft en stærk rolle, og den offentlige sektor er meget stor. Dette er dyrt for den franske stat, men det fører også til, at Frankrig har et af verdens bedste sundhedsvæsener. Landet har en af Europas største indvandrerbefolkninger, og i flere af de større byer kæmper myndighederne med at integrere disse. Internationalt har Frankrig været et af de vigtigste i udviklingen af Den Europæiske Union, og Frankrig nyder også stor magt gennem sin permanente plads i FN's Sikkerhedsråd. Frankrig er også medlem af forsvarsalliancen NATO.
Menneskelig udvikling
25 av 188
Økonomi og handel
Frankrig er en af verdens største økonomier. Traditionelle industrier, som tekstil- og stålproduktion, er i de seneste år blevet afløst af højteknologi, dataindustri og rumteknologi. Et varieret landbrug har også gjort landet til et af verdens største eksportører af landbrugsprodukter.
Alligevel har Frankrig haft økonomiske problemer siden starten af år 2010. Efter finans- og eurokrisen er den økonomiske vækst stagneret, mens arbejdsløsheden er fortsat stigende. Frankrig har et meget reguleret arbejdsmarked, hvilket bliver set af flere som forklaringen på dette. De seneste år har regeringen derfor satset på at deregulere arbejdsmarkedet, særligt under Macron.
Frankrig har et stort budgetunderskud, særligt på grund af det dyre velfærdsystem. Staten har traditionelt haft en stor ejendel i de vigtige industrier. For at dække det store underskud, er flere sektorer nu blevet privatiseret. Både en liberalisering af arbejdsmarkedet og en privatisering har mødt store protester fra de større fagforeninger.
Frankrig er også blevet tvunget til at optage store lån for at dække budgetunderskuddene, og udenlandsgælden har til tider været oppe på 96 - 97 procent af landets bruttonationalprodukt (BNP).
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Frankrig på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
65 426 177
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,9
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
4
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
50 729
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
4,47
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
9,9
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
13,80
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
