Ghana
I 1957 blev Ghana det første selvstændige land i Vestafrika. Landet er rigt på naturressourcer som guld og kakao, og er begyndt at udvinde olie. Ghana regnes for at være et af de mest stabile demokratier i Afrika.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Accra
-
Etniske grupper
- Akan 45%, mole-dagbon 15%, ewe 12%, ga-dangme 7%, guan 4%, gurma 4%, grusi 3%, mande-busanga 1%, andre stammer 1%, andre/uspecificeret 8% (2000)
-
Sprog
- Engelsk, twi, ewe, fante, boron, dagomba, dangme, dagarte, akayem, ga, akuapem, andre
-
Religion
- Kristne 69%, muslimer 16%, traditionelle 9%, andre/uspecificeret/ingen 7% (2000)
-
Befolkningtal
- 26.984.328
-
Styreform
- Konstitutionelt demokrati
-
Areal
- 238.540 km2
-
Valuta
- Cedi
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 5 971 PPP$
-
Nationaldag
- 6. marts
-
Andre landesider
Geografi
På grund af Ghanas beliggenhed lige nord for ækvator og lige på Greenwich meridian, siger ghaneserne, at landet er tættere på verdens centrum end noget andet land i verden.
Ghanas 500 km lange kyststrækning er domineret af sandfyldte laguner og klippefremspring. I den sydvestlige del er der et regnskovsbælte, i sydøst præger skovklædte bjerge landskabet. Landets nordlige del er domineret af savanner. I den østlige del af Ghana ligger Voltasøen, der er en af verdens største kunstige søer.
Ghana ligger i den tropiske klimazone, og sydvestmonsunen medvirker til, at det er varmt og fugtigt i kystområdet hele året. I nord påvirkes klimaet af ørkenvinde fra nordøst, og der er store variationer i temperatur og nedbør. En tredjedel af Ghanas jord er truet af ørkendannelse, hvilket skyldes skovafbrænding og overdyrkning. Hertil kommer, at overgræsning skovhugst og minedrift fører til yderligere skovrydning. Udledninger fra industri og landbrug, samt utilstrækkelig håndtering af affald, har resulteret i vandforurening.
Historie
Forskellige folk og jordbrugssamfund har boet i Ghana siden år 1400 f.v.t. Fra 1300-tallet opstod der forskellige riger og samfund i området. De mægtigste riger voksede frem i det nordlige Ghana, hvor de drev handel med guld og kolanødder gennem Sahara. I løbet af 1800-tallet var der over 100 forskellige riger i området. Det største, Ashanti-fødernationen, udviklede sig til at blive det økonomiske og administrative centrum for området.
Flere forskellige europæiske nationer etablerede handelstationer langs den ghanesiske kyst fra 1400-tallet. De vigtigste handelsvare var guld, slaver og elfenben. I løbet af 1800-tallet fik Storbritannien kontrol over kystområderne, og i 1901 da Ashanti-fødernationen blev besejret af briterne, blev hele området til et britisk koloni under navnet Guldkysten. Modstanden mod briterne steg efter Anden Verdenskrig, og Kwame Nkrumah var en central figur i befrielsesprocessen. Ghana blev selvstændigt i 1957, med Nkrumah som præsident.
I 1966 tog militæret magten i landet og den tid, der fulgte, var præget af politisk ustabilitet og økonomisk recession. Løjtnant Jerry Rawlings var ved magten i Ghana fra 1979 til 2000, bortset fra en lille periode i 1980'erne. Det var først i 1990'erne at der blev gennemført demokratiske reformer. Valget i år 2000 blev et vendepunkt for Ghana, da præsidentskiftet skete gennem demokratiske og frie valg for første gang i landets historie.
Økologiske fodaftryk
1,2
Samfund og politik
Ghana er en præsidentstyret republik med et flerpartisystem. Den udøvende magt ligger os præsidenten, som bliver valgt ved almene valg for fire år ad gangen. Præsidenten kan kun blive genvalgt én gang. Præsidenten vælger selv sin vicepræsident og regering, men disse skal godkendes af parlamentet.
Ghana regnes som et af de mest stable demokratier i Afrika syd for Sahara. I den seneste tid har politikken været præget af et forsøg på at bekæmpe korruption, og en øget fokus på uddannelses- og sundhedssystemet. Ghana har også en aktiv udenrigspolitik og deltager ofte i FN's fredsbevarende operationer.
Ghana har forskellige etniske grupper, men i modsætning til sine naboer, har landet kun haft få interne konflikter. Uenighed om ejerskab har dog ført til etniske uroligheder, i den nordlige del, i midten af 1990'erne, og senest i 2002, hvor 36 mennesker blev dræbt ved urolighederne i regionen. Kvindeundertrykkelse er forbudt, men tradition og traditionelle kønsroller medfører, at kvinder ofte har færre muligheder for arbejde og uddannelse end mænd. Seksuelle minoriteter har få rettigheder, og homoseksualitet kan give hårde straffe.
Menneskelig udvikling
130 av 188
Økonomi og handel
Med støtte fra Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF), blev økonomiske reformer indledt i 1980'erne. Statsejede virksomheder blev solgt og offentligt ansatte afskediget. Reformerne førte til økonomisk vækst, og blev betragtet som et af de mest vellykkede eksempler på denne politik. Ghana har haft en god økonomisk vækst siden år 2000, og andelen af fattige er faldet drastisk. Ghana blev også inkluderet i et gældslettelsesprogram for Verdensbanken og IMF, og fik nedskrevet dele af dets udenlandsgæld. Landet har stadig en stor udlandsgæld, og økonomien var længe afhængig af eksport af guld og kakao.
Sundhedssystemet har store mangler og brister, men i de seneste år er børnedødeligheden faldet, og den forventede levealder er øget. Fattigdommen er mest udbredt i nord, og i slumområderne omkring byerne.
I 2010 begyndte landet at udvinde olie, hvilket førte til stor økonomisk vækst. Dette medførte, at Ghana gik fra at være et “lavindkomstland” til “mellemindkomstland”. Over halvdelen af befolkningen forsørger sig ved landbrug. Ghana har en relativt veludviklet industri, især i områderne omkring Accra og havnebyen Tema, men mange varer må stadig importeres.
Den vigtigste økonomiske sektor er servicesektoren, som står for over halvdelen af bruttonationalproduktet (BNP). Jordbrug, skovbrug og fiskeri giver arbejde til størstedelen af befolkningen, og står for omkring 20 procent af bruttonationalproduktet.
Landet har også en udviklet industrisektor. De vigtigste industriprodukter er aluminum, cement, tekstiler og transportmidler. Landets vigtigste eksportvarer er kakao, guld og træ, noget som gør økonomien sårbar overfor svingninger i priserne på verdensmarkedet.
Ghana er med i det vestafrikanske frihandelssamarbejde ECOWAS. Landet har også handelsforbindelser med Europa og Asien. Det meste af den udenlandske handel passerer gennem landets to havne, Tema og Takoradi. Ghana ønsker at blive et transportknudepunkt i Vestafrika, og transportinfrastruktur prioriteres højt.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Ghana på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
32 395 454
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
3,5
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
45
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
5 971
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,6
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
0,64
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
4,1
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
8,04
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
12,12
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
