Grækenland
Grækenland er et af verdens mest besøgte turistmål, særligt på grund af landets idylliske ørige og spændende historie. I dag er Grækenland tynget af store budgetunderskud og gæld, og siden 2015 har Grækenland og dets øer været præget af den såkaldte flygtningekrise.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Athen
-
Etniske grupper
- Græsk 91.6%, albansk 4.4%, andre 4% (2011) OBS! data repræsenterer statsborgerskab, da Grækenland ikke indsamler data om etnicitet.
-
Sprog
- Græsk (officielt) 99%, andre (inklusiv engelsk og fransk) 1%
-
Religion
- Greek Orthodox (official) 81-90%, Muslim 2%, other 3%, none 4-15%, unspecified 1% (2015)
-
Befolkningtal
- 11.142.161
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 31 486 PPP$
-
Andre landesider
Geografi
Grækenland ligger i den sydøstlige del af Europa og strækker sig over 132.000 kvadrat kilometer fra fastlandet og ud i Middelhavet. Landet er præget af bjerge og har en meget varieret geologi. Landet er sunket således, at de kystnære arealer er delvist under vand. På grund af disse ændringer er øbuer over Det Ægæiske Hav opstået. Hele området er strukturelt ustabilt, og jordskælv er meget almindelige. Grækenland har mere end 2.500 øer, hvoraf 227 er beboede. Landet har et typisk middelhavsklima med milde og regnfulde vintre og relativt varme og tørre somre. Middelhavsområdet er stærkt påvirket af skovbrande, og Grækenland er ingen undtagelse. I sommeren 2007 resulterede ekstrem tørke og rekordhøje temperaturer i, at landet oplevede de værste skovbrande i 150 år. Branden efterlod meget store skader, og har haft omfattende økologiske konsekvenser, hvilket har gjort, at økosystemerne i mange områder er blevet stærkt reduceret. Dette har ført til jorderosion, vandmangel og tab af biologisk mangfoldighed.
Historie
Indsigt i landets gamle historie er nødvendigt for at forstå nutidens Grækenland. Guder og gudinder har tidligere spillet en central rolle i den græske dagligdag, og grækerne har et tæt forhold til store historiske personligheder såsom filosofferne Sokrates, Platon og Aristoteles. Det samme gælder for matematikerne Arkimedes og Pythagoras og berømte statsmænd og forfattere gennem tiderne. Grækenland blev ikke anerkendt som en selvstændig stat indtil 1830, og landet har været præget af perioder med politisk ustabilitet. I 1946-1949 var landet i borgerkrig. Krigen blev udkæmpet mellem den græske regeringshær, støttet af Storbritannien og det kommunistiske parti. Krigen endte med kommunistisk nederlag. Dette førte til, at Grækenland blev medlem af NATO, og der opstod en ideologisk balance mellem øst og vest i det indre Middelhav. I 1967 blev der gennemført et militærkup. Monarkiet blev afskaffet i 1973, og året efter brød den militære junta sammen. Siden da har to partier regeret - Socialdemokraterne PASOK og det konservative Ny Demokrati.
Økologiske fodaftryk
2,4
Samfund og politik
Grækenland er opdelt i 13 regioner, som igen er opdelt i 54 præfekturer og 1033 kommuner. Landet er en parlamentarisk republik og parlamentet vælges for en periode på fire år. Regeringen ledes af en premierminister, der er ansvarlig for Parlamentet. Præsidenten vælges for en periode på fem år. I 2009 vandt Georgios Papandreou og det socialistiske parti PASOK parlamentsvalget i Grækenland, men som følge af landets gældskrise trak han sig for at bane vejen for en national samlingsregering i 2011. Gældskrisen har ført til en stor splittelse og utilfredshed med græske politiker. I 2012 gav den økonomiske situation mulighed for, at den venstreorienterede og EU-skeptiske koalition Syriza dannede regering med det højreorienterede parti De Uafhængige Grækere efter et jordskredsvalg.
Mellem 2015 og 2016 modtog Grækenland over én million flygtninge og migranter. Efter en periode med færre indkomne, blussede tilstrømningen op igen i 2017. Ifølge FN husede Grækenland 74.000 flygtninge og migranter i maj 2018.
Grækenland har yderligere været i konflikt med Republikken Nordmakedonien, førhen kendt som Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien. Konflikten bundede i netop dette navneskift, da Grækenland nægtede at anerkende det tidligere brugte navn Republikken Makedonien, som landet tog til sig efter frigørelsen. Dette skyldes en græsk tilknytning til navnet Makedonien, der også er navnet på en nordlig region af Grækenland. Det nu godkendte navneskift trådte i kraft i begyndelsen af 2019, og var afslutningen på en over 20 år lang konflikt.
Menneskelig udvikling
32 av 188
Økonomi og handel
I 2001 gik Grækenland ind i eurosamarbejdet. Tre år senere blev det kendt, at grækerne aldrig opfyldte kravene til medlemskab. I december 2009, kom det frem, at landet havde opbygget et enormt budgetunderskud og en enorm statsgæld. Dette har ført landet ud i historisk store økonomiske vanskeligheder, noget der bragte hele eurosamarbejdet på prøve. Landet har modtaget enorm kritik for ikke at have været åben omkring den økonomiske tilstand. Statsapparatet har været præget af generøse bonusser og tjenester, hvilket har dannet grundlag for en korruptionskultur. Grækenland har i de kommende år forpligtet sig til at spare og gennemføre offentlige reformer, men ikke uden protester. Mange grækere er imod planerne om nedskæringer i lønninger og pensioner, øget pensionsalder og stigende skatter og afgifter.
Hidtil har grækerne haft en blandingsøkonomi. Grækenland er meget afhængig af turisme, landbrug og skibsfart. Handelsskibsflåden er en af de største i verden. Vigtige varer der bliver eksporteret, er mad og drikkevarer, petroleum, stål, olivenolie og tobak.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Grækenland på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
10 316 641
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,4
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
4
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
31 486
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
5,60
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
10,0
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,79
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
13,29
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
