Grækenland
Grækenland er en republik i Sydeuropa, på den sydligste del af Balkanhalvøen. Ud over fastlandet omfatter Grækenland De Ioniske Øer og de fleste af øerne i Det Ægæiske Hav. Vidste du, at Grækenland har i alt 18 steder og monumenter på UNESCOs verdensarvsliste? Her finder du alt, hvad du bør vide om Grækenland.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Athen
-
Etniske grupper
- Grækere 91.6%, albanere 4.4%, andre 4% (2011) OBS! data repræsenterer statsborgerskab, da Grækenland ikke indsamler data om etnicitet.
-
Sprog
- Græsk (officielt) 99%, andre (inklusiv engelsk og fransk) 1%
-
Religion
- Græsk-ortodoks (official) 81-90%, muslimer 2%, andre/uspecificeret 3%, ateister 4-15% (2015)
-
Befolkningtal
- 10 370 747 (2021)
-
Styreform
- Demokratisk republik
-
Areal
- 131 960 km2
-
Valuta
- Euro
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 36 835 PPP$
-
Nationaldag
- 25. marts
-
Andre landesider
Geografi
Grækenland består af den sydligste del af Balkanhalvøen, og det omkringliggende ø-rige havområde. Landet har mere end 2.500 øer, hvoraf 227 er beboede. Fastlandet og øerne er præget af bjerge og en uregelmæssig og stejl kystlinje. Næsten halvdelen af landet består af golde bjerge med buskads og græs. En fjerdedel af jorden er dyrket jord, mens en femtedel består af skov. Landets højeste bjerg, Olympos, er 2917 meter over havets overflade. Landet har et typisk middelhavsklima med milde og regnfulde vintre og varme, tørre somre.
På grund af det varme klima er landet meget modtageligt for tørke, skovbrande og jorderosion. Jordskælv forekommer jævnligt. De største miljømæssige udfordringer er vand- og luftforurening på grund af menneskelig aktivitet.
Historie
Området, der i dag udgør Grækenland, har været beboet af mennesker i mange tusinde år. Det første landbrugssamfund i Grækenland opstod omkring 7000 fvt. De græsktalende folks historie kan spores tilbage til omkring 1600 f.Kr. Perioden mellem 800 til 350 f.Kr. er kendt som græsk oldtid, og bliver ofte hædret som den europæiske kulturs vugge. På grund af den ufremkommelige natur og de mange øer opstod små selvstændige bystater. Sammen udviklede bystaterne kultur, politik, filosofi og videnskabelige innovationer, der dannede grundlaget for de fleste europæiske samfund og kulturer. Demokratiet som styreform har sin oprindelse mere end 400 år f.Kr. i Grækenland. Udtrykket stammer fra det græske ord dêmokratia, som betyder folkestyre.
Efter utallige års krig mellem bystaterne blev de græske lande underlagt en række større imperier. Disse omfatter Makedonien, Romerriget, Det Byzantinske Rige og Det Osmanniske Rige. I 1830 blev Grækenland anerkendt som en selvstændig stat. 2. Verdenskrig blev efterfulgt af en blodig borgerkrig, der varede fra 1946 til 1949. I 1967 blev der etableret et militærdiktatur før dets sammenbrud i 1974. Samme år blev demokratiet indført, og monarkiet blev afskaffet. Grækenland har været medlem af NATO siden 1951 og EU siden 1981.
Økologiske fodaftryk
2,4
Samfund og politik
Grækenland er en parlamentarisk republik, hvor premierministeren leder regeringen, og præsidenten er statsoverhoved. Præsidenten er valgt af parlamentet og har en hovedsagelig ceremoniel rolle. Landet styres demokratisk og ytringsfriheden respekteres. Ikke desto mindre er korruption blandt myndighederne et udbredt problem.
Siden den globale finanskrise i 2008 har græsk politik været præget af stor social, politisk og økonomisk uro. Politikernes måde at håndtere krisen på førte til stor mistillid til myndighederne. Før kriseårene havde Grækenland et veludviklet velfærdssystem. Efter krisen har de sociale ydelser været under stort pres. Arbejdsløsheden er meget høj, og pensionsudbetalingerne er reduceret markant. Den sparepolitik EU pålagde landet at gennemføre, resulterede også i betydelig modstand mod unionen.
Siden flygtningekrisen i 2015 har Grækenland været i centrum for flygtningestrømmen. Det har været udfordrende for det allerede svækkede statsapparat i landet. Både den græske befolkning og flygtningene har lidt under de krævende omstændigheder. Forholdet til nabolandet Tyrkiet er anspændt som følge af konflikten på Cypern og uenighed om grænserne i Det Ægæiske Hav.
Menneskelig udvikling
32 av 188
Økonomi og handel
I 2001 gik Grækenland ind i eurosamarbejdet. Tre år senere blev det kendt, at landet faktisk aldrig opfyldte de økonomiske krav for medlemskab. I december 2009 blev det klart, at landet også havde akkumuleret et stort budgetunderskud og en enorm statsgæld. Det førte landet ud i en historisk økonomisk krise, som satte hele eurosamarbejdet på prøve. Landet blev tvunget til at modtage store redningslån fra EU til gengæld for at forpligte sig til en række økonomiske betingelser, såsom opsparing og gennemførelse af offentlige reformer. Landets økonomi er i øjeblikket i vækst, men det forventes, at der vil gå adskillige årtier, før den er fuldt genoprettet efter kriseårene.
Servicesektoren er den vigtigste industri i Grækenland og udgør omkring 80 procent af landets BNP. Turismen er særlig vigtig for landet, og de er blandt verdens mest besøgte lande. Andre vigtige industrier er industri og landbrug. Grækenlands vigtigste eksportvarer er tekstilprodukter, frugt og grøntsager, olieprodukter, vin og tobak. Landet har et handelsunderskud, da importen af råolie og olieprodukter er meget høj.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Grækenland på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
10 341 277
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,4
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
4
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
36 835
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
4,77
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
9,9
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,39
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
13,29
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
