Grenada
Grenada er kendt som ”krydderiøen” på grund af sin muskatnødsproduktion og er ellers store på turisme. Øen kæmper med eftervirkningerne af orkanerne Ivan og Emily i henholdsvis 2004 og 2005.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Saint George's
-
Etniske grupper
- Afrikansk oprindelse 82.4%, blandet 13.3%, indisk oprindelse 2.2%, andre/uspecificeret 1,2 % (2011)
-
Sprog
- Engelsk (officielt)
-
Religion
- Protestanter 49.2% (pinsebevægelsen 17.2%, syvendedags adventister 13.2%, anglikanere 8.5%, baptister 3.2%, church of God 2.4%, evangelister 1.9%, metodister 1.6%, andre 1.2%) romersk katolske 36%, Jehovas vidner 1.2%, rastafari 1.2%, andre/ingen/uspecificeret 12,5% (2011)
-
Befolkningtal
- 113 015 (2021)
-
Styreform
- Konstitutionelt monarki
-
Areal
- 340 Km2
-
Valuta
- Østcaribisk dollar
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 16 680 PPP$
-
Nationaldag
- 7. februar
-
Andre landesider
Geografi
Grenada er en stat i Caribien, i de små Antiller, der findes længst mod syd blandt Windward Islands. Landet udgøres af øen Grenada og de sydligste øer i Grenadine Islands, hvoraf Carriacou og Petite Martinique er befolket. Grenada står for en stor del af verdens muskatnødproduktion og kaldes derfor "krydderiøen".
Grenada er en vulkanø og er dækket af en central skovklædt kæde med retning mod nordøst og sydvest. Grenada er grøn og frodig, men størstedelen af regnskoven i det centrale Grenada er hugget ned og erstattet af sekundære skove eller plantager. Klimaet er tropisk havklima, hvor temperaturen varierer efter højden. Den gennemsnitlige temperatur for hele året i lavlandet er ca. 26° C med mindre sæsonmæssige variationer.
Grenada er sårbar over for orkaner og ekstreme vejrforhold som følge af klimaændringerne. Orkanen "Ivan" i 2004 var den værste naturkatastrofe i mands minde, hvor 90 % af bygningerne på øen blev ødelagt. Ivan og "Emily" (2005) forårsagede store skader på landbruget og førte til en markant nedgang i turismen. Turismeudvikling var i forvejen ved at nærme sig de kritiske belastninger for miljøet.
Historie
Grenada var oprindeligt beboet af Arawak-indianere, der senere blev udryddet af caribindianere. Britiske købmænd forsøgte at grundlægge en koloni i 1609, men indianerne tvang dem til at forlade øen. Senere i 1600-tallet lykkedes det franskmændene at kolonisere øen og Grenada var en fransk koloni helt frem til 1762. Fra 1762 var Grenada en engelsk koloni.
Grenada blev selvstændig i 1974 med en ny statsminister, der var kendt for korruption og en voldelig politik. Oppositionen var inspireret af Black Power-bevægelsen og den kommunistiske New Jewel Movement (NJM). NJM overtog magten i 1979 og proklamerede revolution. De indførte en række reformer inden for landbrug, fiskeri, lønningssystemer og fagforeningerne. Samtidig blev der lagt vægt på at bekæmpe korruption og analfabetisme.
Revolutionen og det efterfølgende samarbejde med Cuba, Sovjetunionen og DDR vakte ængstelse i Caribien og USA, især fordi man var bange for, at det ville påvirke andre lande i Caribien. USA, der brød sine diplomatiske forbindelser med Grenada, gjorde sit for at sabotere landets økonomi og lagde pres på Vesteuropa for at afvikle udviklingshjælpen til øen.
En radikal fraktion i NJM var utilfreds og startede en ny revolution i 1983. Mange civile blev dræbt og den tidligere statsminister og andre ministre blev henrettet. USA invaderede på det tidspunkt Grenada uden varsel, hvilket blev stærkt fordømt af det internationale samfund. Efter en del år med et overgangsråd som styreform efter den amerikanske besættelse, har politikken i Grenada stabiliseret sig. Det konservative partiet NNP (Det nye nationale parti) og NDC (Den nationale demokratiske kongres) har skiftevis styret landet i nyere tid.
Økologiske fodaftryk
1,6
Samfund og politik
Grenada er et konstitutionelt monarki, hvor den britiske monark er det formelle statsoverhoved. Staten er struktureret som et parlamentarisk demokrati, hvor regeringen, ledet af statsministeren, har den udøvende magt. Politikken i Grenada har været præget af ustabilitet og korruption, men har forbedret sig meget siden 1990'erne.
Efter orkanen «Ivan» i 2004 har Grenada gennemgået en lang og vanskelig genopbygningsproces. I denne orkan blev over 90% af alle hjem på øen ødelagte. Selv om situationen er forbedret efter orkanen, og levestandarden i landet fortsætter med at bevæge sig i den rigtige retning, forbliver bekæmpelse af fattigdom den vigtigste politiske sag. Blandt andet har regeringen fokuseret på, at alle med job skal få udbetalt rigtig løn til tiden hver måned.
Menneskelig udvikling
67 av 188
Økonomi og handel
Turismen er den vigtigste indtægtskilde for Grenada. Til sammen udgør dette erhverv næsten 80% af landets samlede indtægt. Eksport af krydderier er en anden vigtig industri i Grenada. Særlig produktion af muskatnød gør, at Grenada ofte bliver kaldt «krydderiøen». Produktion og eksport af bananer, kakao, citrusfrugter, majs, ingefær og kaffe er andre indtægtskilder for landet.
Selv om Grenadas industri har forbedret sig betragteligt efter orkanen i 2004, er økonomien fortsat præget af meget gæld efter genopbygningsarbejdet af landet. Fiskeri er også en industri, det bliver satset på i Grenada. I senere tid har øen investeret meget i udbygning af dette erhverv med tanke på fremtiden.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Grenada på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
16 680
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Befolkning
Indbyggere
113 477
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
2,0
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
16
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
2,95
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
8,7
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,86
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
13,10
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet