Guinea
Guinea har store mineralressourcer – nogle af de største i Afrika. Især en råvare som bauxit, der bruges i produktion af aluminium, er landet rigt på. På trods af dette er Guinea, efter mange år med militærdiktatur, meget fattig og fuldstændig afhængig af international bistand. I 2010 holdt Guinea sit første demokratiske præsidentvalg, men vejen til et fuldgyldigt demokrati er stadig lang.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Conakry
-
Etniske grupper
- Peuhl 40%, malinke 30%, soussou 20%, mindre etniske grupper 10%
-
Sprog
- Fransk, indfødte sprog
-
Religion
- Muslimer 85 %, kristne 8 %, traditionel religion 7 % 245 860 Km2
-
Befolkningtal
- 11 702 692
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 245 860 km2
-
Valuta
- Franc
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 2 901 PPP$
-
Nationaldag
- 2. oktober
-
Andre landesider
Geografi
Guinea er et lille land på vestkysten af Afrika, der trods sin ringe størrelse har en meget varieret natur. Langs den 250 km lange kyst findes områder med mangroveskov, men landet har også både floder, fjorde, slettelandskab og regnskov. Og bjerge. I landets sydlige del ved grænsen til Elfenbenskysten ligger bjerget Mount Nimba, som er på UNESCOs verdensarvsliste på grund af sit frodige plante- og dyreliv. I naturreservatet bjerget ligger i, findes dyrearter der ikke findes andre steder i verden. Blandt andet chimpanser, der bruger sten som værktøj. Klimaet er altovervejende tropisk og det falder meget nedbør langs især kysten. Hovedstaden Conakry er kendt for sine nedbørsrekorder i juli og august; hele 4000 mm.
Landet kæmper med et væld af miljøproblemer, herunder skovrydning, ørkendannelse, forurening af jorden, erosion, overfiskning, overbefolkning i skovområder, samt forurening fra minedrift. Især mangroveskoven er under trussel, og de sidste par år er mange kvadratmeter mangroveskov blevet fældet for i stedet at blive erstattet af rismarker.
Historie
De første europæere som kom til Guinea var portugisere (1445). Efter dem kom både franskmænd og briter, som begge drev handel langs kysten. I 1891 blev Guinea fransk koloni og i 1904 indlemmet i Fransk Vest-Afrika.
I 1958 vedtog Frankrig en ny forfatning, og gav i denne forbindelse sine kolonier mulighed for enten at forsætte som en del af den Franske republik, eller at blive uafhængige. Guinea valgte efter en folkeafstemning, som den eneste af de tidligere kolonier, uafhængigheden, og den 2. november 1958 blev Guinea en selvstændig republik med Sékou Touré som præsident. Beslutningen førte til, at Frankrig brød alle forbindelser med Guinea og trak alt sit personel og meget udstyr fra landet, noget som vanskeliggjorde udviklingen i Guinea, og skubbede landet i armene på Sovjetunionen.
Der blev gjort flere forsøg på at fjerne Touré fra magten, men han formåede at blive siddende helt til sin død i 1984. Efter hans død greb en gruppe officerer magten ved et militærkup. Disse officerer var ledet af obersterne Lansana Conté og Diarra Traoré, som blev henholdsvis præsident og statsminister. Kort tid efter blev stillingen som statsminister dog afskaffet og Traoré blev dermed afsat. Han forsøgte senere i 1985 at gribe magten gennem et nyt kup, men mislykkes og blev derefter henrettet.
Landet havde på dette tidspunkt en stor gæld til udlandet. Det tvang landets styre til, i samarbejde med IMF og Verdensbanken, at lave store beskæringer i budgetterne. Dette førte til at Guineas befolkning blev mere og mere utilfredse med regimet og i begyndelsen af 1990’erne gav præsident Conté efter for kravet om, at andre end regeringspartiet skulle tillades.
Ved valget i 1993 fik Conté flertallet af stemmerne, men i 1996 gjorde dele af militæret oprør med krav om højere lønninger. Situationen i landet var nu så kritisk, at man måtte afskedige et stort antal offentlige ansatte og arbejdsløsheden steg støt, særlig i industribranchen. Alligevel blev Conté ved valget i 1998 genvalgt som præsident.
I 2000 kom det til væbnede kampe i den sydøstlige del af landet, da borgerkrigene i nabolandene Sierra Leone og Liberia spredte sig over grænsen til Guinea. Tre år senere blev Conté igen valgt, men denne gang havde oppositionen valgt ikke at stille op. Efter valget blev landets økonomi yderligere svækket, hvilket udløste nye folkelige protester. Sommeren 2005 blev alle varer dyrere, særlig mad og brændsel, og igen blev landet kastet ud i generalstrejke og gadeprotester. Regimet slog hårdt ned på optøjer, som man satte militæret ind mod. I miltæret herskede vis grad af autonomi, da Contés kontrol her var blevet svækket over tiden, og i 2007 blev soldater beskyldt for at have skudt på ubevæbnede demonstranter, og for at have plyndret og chikaneret uskyldige civile. Samme år følte Contés sig tvunget til at indsætte Lansana Kouyaté som ny premierminister, for at få landet ud af den militære undtagelsestilstand, den var i.
I 2008 døde Conté, og inden et præsidentvalg kunne udskrives, tog en gruppe unge officerer ledet af kaptajn Moussa Dadis Camara, magten ved et kup. Camara lovede frie valg, kamp mod korruption og at indtægterne fra landets minedrift endelig skulle komme befolkningen til gode. Kuppet blev taget godt imod af befolkningen, men det tog ikke lang tid før folket begyndte at tvivle på, om Camara reelt var klare til at afgive magten. Da Camara antydede, at han agtede at stille op som kandidat til præsidentvalget i 2009, kom det til store demonstrationer. Militære styrker udførte en massakre i mod oppositionens støtter, da disse var samlet på et stadium for at demonstrere imod den militære leder Moussa Camara. Mange af de civile oppositionsstøtter blev dræbt og mange kvinder voldtaget. Ofrene blev lagt i massegrave ofrenes efterladte har derfor ikke kunne tage afsked. Human Rights Watch mener dødstallet er mellem 150 og 200, mens ca. 1200 blev sårede i angrebet. I 2010 erklærer Den Internationale Straffedomstol at stadium massakren var en forbrydelse imod menneskeheden.
Dette førte til, at de land som ydede Guinea bistand, stoppede deres pengeoverførelser.
Landet har siden 2010 haft en folkevalgt præsident som hedder Alpha Condé. Demokratiet er dog stadig sårbart, og ved valget i 2013 blev Condé af oppositionen beskyldt for valgsvindel. Dette antændte uroligheder, der længe havde ligget og luret på grund af en anspændt situation mellem Guineas to største folkegrupper, fulani og malinké, hvis modsætninger er blevet tydeligere de sidste par år.
I 2015 stod det klart at Condé ville beholde magten da han tiltrådte som præsident for anden gang.
Økologiske fodaftryk
1,0
Samfund og politik
Guinea ligger lavt på FN´s udviklingsindeks, og uligheden er stor. Hver tiende indbygger har vanskeligheder med at skaffe penge nok til mad, og andelen af fattige er øget de sidste par år. Hvert femte barn i Guinea er i dag underernæret. Samtidig findes der også en lille, rig elite, hvilket gør Guinea til et meget ulig samfund.
Sundhedssystemet i Guinea er dårligt udbygget, særligt uden for de store byer, og børnedødeligheden er høj. Især sygdomme som malaria, tuberkulose, polio og kolera bidrager til dette. I begyndelsen af 2014 blev Guinea desuden ramt af sine første tilfælde af den alvorlige og meget smittsomme sygdom Ebola. Ved slutningen af september havde 800 mennesker mistet livet som følge af sygdommen.
Kvinder har generelt en lav placering i samfundet, selv om de fik stemmeret i 1958. To ud af tre kvinder gifter sig før de er fyldt 18 år, en del endda som 11 årige. Vold mod kvinder er udbredt, og selv om kvindelig omskæring er forbudt ved lov, forekommer det stadig.
Menneskelig udvikling
179 av 188
Økonomi og handel
Guinea er meget rig på naturresurser, især mineraler. Landet har over halvdelen af verdens bauxitreserve, og ud over aluminium, guld, diamanter er bauxit end af deres vigtigste eksportvare - i 2004 stod minesektoren for 70 procent af Guineas eksport. Under Tourés styre er minesektoren dog forfaldet. Det samme er landbrugssektoren, hvilket er problematisk, da størstedelen af befolkningen arbejder i landbruget som småbønder. Landbrugssektoren eksporterer råvarer som bananer, kaffe, ananas, oliepalmer, jordnødder, citrusfrugter og grønsager. Under opsyn af Verdensbanken og Den internationale Valutafond har landet de sidste ti år gennemgået en gradvis liberalisering.
Urolighederne og kampene i grænseområderne til Sierra Leone og Liberia, og senest udbruddet af ebola har skabt usikkerhed og ført til tab af udenlandske investeringer. Man er bekymret for, hvilke konsekvenser det kan få for Guineas økonomi.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Guinea på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
13 865 692
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
4,2
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
96
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
2 901
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
0,31
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
4,53
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
6,99
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet