Guinea-Bissau
Guinea–Bissau er et af verdens fattigste lande og har siden frigørelsen i 1974 været politisk ustabilt. Siden 2000 har den politiske ustabilitet gjort landet til en attraktiv mellemstation for narkotikasmugling til og fra Europa.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Bissau
-
Etniske grupper
- 99 % afrikanere
-
Sprog
- Portugisisk (officielt), afrikanske sprog
-
Religion
- Muslimer 50 %, lokale religioner 40 %, kristne 10 %
-
Befolkningtal
- 2 015 490 (2021)
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 36 130 Km2
-
Valuta
- CFA-franc
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 2 012 PPP$
-
Nationaldag
- 24. september
-
Andre landesider
Geografi
Guinea-Bissau er et lille land, der hovedsageligt består af lavland med mange flodmundinger. Det højeste punk er ikke mere end 300 m.o.h. Udover fastlandet består Guinea-Bissau af Bijagós-øerne. De tre største floder, Corubal, Gêba og Cachéu, danner store flodudmundinger, inden de render ud i Atlanterhavet. I regntiden flyder floderne over deres bredder. Langs kysten vokser store mangroveskove. Kystsletterne består hovedsageligt af tropisk regnskov, mens indlandet består af savanne.
De største miljøproblemer knyttet til udnyttelsen af naturressourcerne. Afskovning, udarmning af jorden, overgræsning og overfiskeri truer naturmangfoldigheden. Adgang til rent drikkevand udgør et stort sundhedsproblem og har en indvirkning på spredning og smitte af sygdomme.
Historie
Guinea-Bissau var i over 800 år en del af det mægtige ghanesiske rige. Efter Ghanas fald i 1230 overtog det vel så mægtige rige, Mali, kontrollen i regionen. I 1800-tallet blev Guinea-Bissau koloniseret af Portugal, efter lang tid med krig og konflikt. Portugal udnyttede naturressourcerne og undertrykte menneskene, og modstanden mod kolonimagten var stor.
I 1956 blev «Det Afrikanske Selvstændighedsparti for Guinea-Bissau og Kap Verde (PAIGC) grundlagt. PAIGC forsøgte at starte en fredelig bevægelse for selvstændighed, men efter en strejkeprotest i 1959 endte i et blodbad, ændrede gruppen strategi. I 1963 greb gruppen til våben, og der udbrød krig mod kolonimagten Portugal. Efter en lang og blodig krig erkendte Portugal landet som selvstændigt i 1974.
Efter Guinea-Bissau opnåede selvstændighed blev landet styret af flere diktatoriske regeringer med militær støtte fra Sovjetunionen og Østtyskland. Mod slutningen af Den Kolde Krig gennemgik landet en demokratiseringsproces med det første frie valg i 1994. Men dårlig økonomi og korruption førte til stigende utilfredshed, og i 1998 udbrød der borgerkrig.
Der blev holdt et demokratisk flerpartivalg i 1999, men det stoppede imidlertid ikke konflikten, og militæret tog magten i et kup lige efter. Siden har styringen af landet været præget af uroligheder, kupforsøg, militærkup og konflikt.
Økologiske fodaftryk
0,9
Samfund og politik
Guinea-Bissau er en republik. Præsidenten vælges i femårsperioder og kan blive genvalgt én gang. Præsidenten indsætter statsministeren efter råd fra nationalforsamlingen, som er den lovgivende magt. Repræsentanter vælges for 4 år. Det demokratiske system har store udfordringer med svag retssikkerhed. Det er kun for nylig, at en præsident har fuldført hele sin periode.
Interne stridigheder i de politiske partier, mellem befolkningsgrupper og internt i militæret fører ofte til demonstrationer og voldelige optøjer.
Krig, konflikt og politisk ustabilitet har gjort Guinea-Bissau til et af verdens fattigste lande. Det anslås, at næsten to af tre indbyggere lever i absolut fattigdom. Børnedødeligheden er høj, og landet har en af verdens lavest gennemsnitlige levealdre. Kvinders stilling i samfundet varierer mellem etniske folkegrupper. I nogle grupper har kvinder minimalt med rettigheder og er stærkt undertrykte, mens i andre grupper har kvinder en relativt stærk position i samfundet.
Menneskelig udvikling
174 av 188
Økonomi og handel
Guinea-Bissau har begrænsede naturressourcer, og er stærkt afhængig af international bistand. Den politiske uro i landet de sidste 50 år har også bidraget, at økonomien er underudviklet og sårbar. Eksport af cashewnødder er den vigtigste indtægtskilde for landet. Afhængigheden af denne ene næringen gør landets økonomi specielt sårbar for prisændringer på verdensmarkedet. Andre indtægtsbringende erhverv er produktion af kokosnødder, palmekerner, peanuts, bomuld, ris, majs, maniok og søde kartofler.
Guinea-Bissau har mange fiskeressourcer og indtægterne herfra kan på sigt blive landets vigtigste indtægtskilde. Indtægterne fra fiskeri kommer hovedsageligt fra salg af fiskerettigheder til EU.
Guinea-Bissau er siden 2000-tallet blevet en vigtig mellemstation for narkotikasmugling til Europa. Den svage centralmagt, de mange konflikter og den udbredte korruption i landet har gjort narkotikasmuglingen til en stor industri i landet. Guinea-Bissau bliver ofte omtalt som Afrikas første «narkostat».
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Guinea-Bissau på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
2 063 361
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
3,8
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
77
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
2 012
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
0,17
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
2,4
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
5,29
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet