Holland
Holland er kendt for sine lange handelstraditioner og er et af verdens tættest befolkede lande. Holland er lavtliggende og næsten en tredjedel ligger under havniveauet.

Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Amsterdam
-
Etniske grupper
- Hollændere 77 %, EU-indbyggere 6 %, tyrkere 2 %, marokkanere 2%, indonesere 2 %, surinamere 2 %, andre 8 % (2017)
-
Sprog
- Hollandsk (officielt), frisisk (officielt)
-
Religion
- Romersk-katolske 24 %, protestanter 16 %, muslimer 5 %, andre 6 %, ingen 50 % (2015)
-
Befolkningtal
- 17 036 000
-
Styreform
- Konstitutionelt monarki
-
Areal
- 41 500 km²
-
Valuta
- Euro
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 63 742 PPP$
-
Nationaldag
- 27. april
-
Andre landesider
Geografi
Holland og de Caribiske øer Aruba, Curaçao og Sint Maarten, udgør kongeriget Holland. Landet er usædvanlig fladt, og en tredjedel af landområderne ligger under havniveau. Den vestlige halvdel af landet ligger i gennemsnit én meter over havet. Diger og dæmninger langs kysten, og langs de mange floder og kanaler, forhindrer oversvømmelser. Det højeste punktet, Vaalsberg, ligger på grænsen mod Tyskland og Belgien og er 322,7 meter over havet. Landet har kystklima, hvilket betyder, at vinteren ikke er særlig kold, og at sommeren ikke er speciel varm. Mange blomster trives i et sådan klima, og Holland er også kendt for dyrkning af tulipaner, som dyrkes over store områder.
Holland er et tætbefolket land, og med sit intensive landbrug er der mange miljøproblemer, særlig grundet overgødning, udslip af tungmetaller og sur nedbør. Holland bruger mange ressourcer på at løse disse problemer.
Historie
Området, som i dag er Holland, har været beboet siden stenalderen og har været en del af mange forskellige riger og imperier. Området blev indlemmet i Romerriget 50 år f.Kr. Efter Romerrigets fald blev landet en del af Karl den Stores imperium, og senere Det tysk-romerske Rige, indtil det kom under Spanien i 1500-tallet.
Spanien var katolsk, og mange i Holland var blevet protestanter efter reformationen. Under religionskrigene på 1500- og 1600-tallet gjorde Holland oprør mod Spanien og blev anerkendt som selvstændig stat under fredsforhandlingen i 1648. Holland blev besat af Napoleon, men under fredsopgøret i 1815 blev Holland igen en selvstændig stat.
Under 1. og 2. Verdenskrig holdt Holland sig neutral. I 1940 blev landet alligevel besat af Tyskland, og kongehuset og regeringen flygtede til Storbritannien.
Landet har været en vigtig søfarts- og handelsnation, som skaffede sig kolonier i Sydøstasia, Vestindien og Afrika. De fleste kolonier fik selvstændighed i efterkrigstiden.
Økologiske fodaftryk



3,0
Samfund og politik
Holland er et konstitutionelt monarki. Landet er parlamentarisk, hvilket betyder, at regeringen udgår fra flertallet i parlamentet. Parlamentet i Holland har to kamre: Underhuset og Senatet. Hollandsk politik har traditionelt været præget af stærke religiøse skillelinjer mellem katolikker og protestanter. Der er ingen spærregrænse for, at småpartier kan repræsenteres i parlamentet. Dette har gjort, at Holland har usædvanlig mange partier, og at regeringerne har været store koalitioner.
Holland er kendt for en liberal politik: De har liberale narkotika- og sexkøbelove. De var et de første lande i verden, som gav kvinder stemmeret, og det første land i verden, som både godkendte ægteskab mellem samme køn og aktiv dødshjælp. Landet har traditionelt været tolerant for forskellige religioner og fritænkere, men fra 2000-tallet er tolerancen for islam blevet svækket. Befolkningens støtte til EU er også blevet svagere og svagere de sidste år. I 2017-valget blev det indvandrings-, EU-kritiske og islamfjendtlige parti ’Partij voor de Vrijheid (PVV)’ landets næststørste.
Hollands medlemskaber i EU og NATO er vigtige for landets udenrigspolitik. Landet er aktivt i arbejdet for økonomisk udvikling og menneskerettigheder og er blandt de lande i verden, der giver mest bistand. Flere vigtige internationale organer har hovedsæde i Holland, som Den Internationale Domstol (ICJ) og FN’s organisation for forbud mod kemiske våben (OPCW).
Menneskelig udvikling

9 av 188
Økonomi og handel
Holland er en handels- og eksportnation med en god udviklet industrisektor. Landets økonomi er i stor grad baseret på import af råmaterialer, som forædles til færdige produkter og sælges videre. De traditionelt vigtigste industrigrupper er maskiner og metal, elektronik, kemiske produkter og tekstiler. Holland var i 1950’erne med til at etablere Det europæiske kul- og stålfællesskab, som var forløberen til EU. Landbruget er vigtigt, og landet er verdensledende inden for gartneri. Landets vigtigste naturressourcer er olie og gas, som findes i havområderne uden for Hollands kyst.
Hollands beliggenhed gør det til en vigtig del af Europas handelsveje. Meget af handelen ind og ud af EU går gennem landet, og havnen i Rotterdam er Europas største. Holland har en åben økonomi, som næsten er uden toldmure. Økonomien bygger i stor grad på international handel. Dette gør, at landet er sårbart for svingninger i verdensøkonomien. Landet blev hårdt ramt af finanskrisen i 2008 og den påfølgende eurokrise.
Forhold til andre land i Sikkerhedsrådet
Holland prioriterer det europæiske sammenhold højt og forsøger tit at danne blok med andre lande fra NATO og EU. De har tæt forbindelse med USA og har været med på flere amerikanskledede militære operationer.
Kilder: BBC, FN-Sambandet Norge 2017.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Holland på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
17 211 449
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde


1,6
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte




4
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

63 742
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret

Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person









8,44
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand










10,0
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive

Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?














13,88
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
