[[suggestion]]
Honduras
 

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Tegucigalpa

Etniske grupper

Europæisk+indiansk oprindelse (mestiser) 90%, indianere 7%, afrikansk oprindelse 2%, europæisk oprindelse 1%

Sprog

Spansk (officielt), indianske dialekter

Religion

Romersk-katolske 97%, protestanter 3%

Befolkningtal

9 904 607 (2020)

Styreform

Demokratisk konstitutionel republik

Areal

112 490 km2

Valuta

Lempira

Bruttonationalindkomst per indbygger

5 980 PPP$

Nationaldag

15. september

Andre landesider

Geografi

Honduras er det næststørste mellemamerikanske land. Landet omfatter store bjergområder, fra grænsen til Nicaragua i sydøst til grænsen til El Salvador i sydvest. Mere end halvdelen af landarealet ligger højere end 900 meter over havet. Det højeste punktet er Cerro las Minas, som ligger 2649 meter over havet.
Ved kysterne er klimaet tropisk. Inde i landet er det tørt og køligere. Temperaturen er stabil og varierer kun med højden. Landet er ofte udsat for kraftige orkaner og oversvømmelser. Nordøst i landet er der regnskove, som trues af skovhugst og udvidelse af landbrugsområder. Afskovningen øger også risikoen for jorderosion. Landets største ferskvandskilde, Lago de Yojoa, bliver forurenet af minedrift. 

Historie

Honduras var tidligt beboet af forskellige urfolk. Mayacivilisationen slog sig ned i den vestlige del af Honduras og udviklede blandt andet avanceret matematik og tidsregning. Mayaerne havde deres højkultur i byen, som nu hedder Copán. Cristoffer Columbus ankom i 1502, og i løbet af et par årtier blev Honduras indlemmet i det spanske imperie. Fra 1570 blev landet styret fra Guatemala sammen med andre spanske kolonier. Disse lande dannede en løs føderation efter de blev selvstændige fra Spanien i 1820’erne. Samarbejdet varede imidlertid ikke længe, og i 1838 blev Honduras en selvstændig republik.

De liberale og de konservative har siden vekslet mellem at være i opposition og i position. Med undtagelse af en kort periode (1957-1963) har hele landets moderne historie været præget af militær kontrol. Dette på trods af, at Honduras overgik til civilt styre i 1982. Et forsøg på at skille den civile og militære magt, som startede i 1990-tallet, men det mislykkedes – og landets præsident blev afsat i et nyt militærkup i 2009.

Økologiske fodaftryk

8

0,9

Hvis alle mennesker på jorden skulle have det samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Honduras ville vi bruge 0,9 jordkloder.

Samfund og politik

Ifølge grundloven fra 1982 er Honduras et demokrati, hvor præsidenten har den udøvende magt, parlamentet den lovgivende magt, og domstolene den dømmende magt. Alligevel sidder præsidenten på mere magt end grundloven tilsiger, og størstedelen af lovgivningen kommer fra denne. Han er både regeringsoverhoved og statsoverhoved og vælges hvert fjerde år ved direkte valg. Militærets indflydelse fortsætter med at præge politikken i landet. Både under og efter kuppet i 2009 har Honduras gennemgået flere politiske kriser, hvor præsidenten, parlamentet og domstolene har været i konflikt med hinanden. Helt siden starten af 1900-tallet har de to højrepartier, Det liberale parti og Det nationale parti domineret politikken. De sidste årtier har nogle mindre partier etableret sig og er blevet valgt ind i nationalforsamlingen.

Retssystemet er præget af omfattende korruption og straffefrihed for eliten. Presse- og ytringsfriheden er begrænset, og landet er et af de farligste i verden for aktivister og journalister. Samfundet er præget af bandekriminalitet og vold, og landet er flere gange blev udråbt til verdens farligste land, hvor der ikke er krig.

Menneskelig udvikling

12

131 av 188

Honduras er nummer 131 af 188 lande på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Økonomi og handel

Honduras siges at være kilden til ordet «bananrepublik». Økonomien var længe helt afhængig af eksportindtægter fra banan og kaffe. I 1998 blev landet ramt af orkanen Mitch, som ødelagde 70% af bananplantagerne og store dele af kaffeproduktionen. Økonomien fik et alvorligt knæk, men kom sig gradvis med stor hjælp fra udlandet. Nabolandenes handelsblokade efter statskuppet i 2009, samt den globale finanskrise, førte til endnu en økonomisk nedgangstid.

I dag står særligt amerikanske fabrikker for en stor del af eksporten. Fabrikkerne er placeret i skattefrie zoner, og USA er landets vigtigste handelspartner. Tjenesteydende erhverv står for størstedelen af landets økonomi. Penge udlandsboende honduranere sender hjem til deres familier er også vigtige for økonomien. Over halvdelen af befolkningen lever i fattigdom, og Honduras regnes som det næst fattigste land i Mellemamerika.

 

Kilder

Landguiden, Store Norske Leksikon, BBC Country Profiles, CIA World Factbook, Britannica. Befolkningstallene og HDI-indeksen er fra FN, Økologisk fotavtrykk er fra Global Footprint Network.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Honduras på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet

Befolkning

Indbyggere

10 062 994

Mennesker i Honduras

Børn per kvinde

Gennemsnitslig antal børn per kvinde

1 2 2

2,3

børn per kvinde i Honduras

Børnedødelighed

Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17

17

børn der dør per 1000 levendefødte i Honduras

Fattigdom

BNP per indbygger

Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

2

5 980

BNP per indbygger i PPP-dollar i Honduras

Sult

Andel af befolkningen som er underernæret

1 4 3 4 5
6 7 8 9 10

1,4

af befolkningen er underernærede i Honduras

Klima

CO2-udslip

Antal ton CO-udslip per person

1 0

1,02

ton CO2-udslip per person i Honduras

Sundhed

Vaccinationer

Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Ingen statistik tilgængelig
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Honduras

Drikkevand

Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

Ingen statistik tilgængelig
af 10 personer har adgang til rent vand i Honduras

Uddannelse

Læse- og skrivefærdigheder

Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive

1 2 3 4 5
6 7 8 7 10

8,72

af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i Honduras

Skolegang

Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10

9,59

er forventet antal år i skolen i Honduras

Ligestilling

Skævfordeling mellem kønnene

Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet

4

0,423

GII-indexen i Honduras

Arbeid