Honduras
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Tegucigalpa
-
Etniske grupper
- Europæisk+indiansk oprindelse (mestiser) 90%, indianere 7%, afrikansk oprindelse 2%, europæisk oprindelse 1%
-
Sprog
- Spansk (officielt), indianske dialekter
-
Religion
- Romersk-katolske 97%, protestanter 3%
-
Befolkningtal
- 9 904 607 (2020)
-
Styreform
- Demokratisk konstitutionel republik
-
Areal
- 112 490 km2
-
Valuta
- Lempira
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 5 980 PPP$
-
Nationaldag
- 15. september
-
Andre landesider
Geografi
Honduras er det næststørste mellemamerikanske land. Landet omfatter store bjergområder, fra grænsen til Nicaragua i sydøst til grænsen til El Salvador i sydvest. Mere end halvdelen af landarealet ligger højere end 900 meter over havet. Det højeste punktet er Cerro las Minas, som ligger 2649 meter over havet.
Ved kysterne er klimaet tropisk. Inde i landet er det tørt og køligere. Temperaturen er stabil og varierer kun med højden. Landet er ofte udsat for kraftige orkaner og oversvømmelser. Nordøst i landet er der regnskove, som trues af skovhugst og udvidelse af landbrugsområder. Afskovningen øger også risikoen for jorderosion. Landets største ferskvandskilde, Lago de Yojoa, bliver forurenet af minedrift.
Historie
Honduras var tidligt beboet af forskellige urfolk. Mayacivilisationen slog sig ned i den vestlige del af Honduras og udviklede blandt andet avanceret matematik og tidsregning. Mayaerne havde deres højkultur i byen, som nu hedder Copán. Cristoffer Columbus ankom i 1502, og i løbet af et par årtier blev Honduras indlemmet i det spanske imperie. Fra 1570 blev landet styret fra Guatemala sammen med andre spanske kolonier. Disse lande dannede en løs føderation efter de blev selvstændige fra Spanien i 1820’erne. Samarbejdet varede imidlertid ikke længe, og i 1838 blev Honduras en selvstændig republik.
De liberale og de konservative har siden vekslet mellem at være i opposition og i position. Med undtagelse af en kort periode (1957-1963) har hele landets moderne historie været præget af militær kontrol. Dette på trods af, at Honduras overgik til civilt styre i 1982. Et forsøg på at skille den civile og militære magt, som startede i 1990-tallet, men det mislykkedes – og landets præsident blev afsat i et nyt militærkup i 2009.
Økologiske fodaftryk
0,9
Samfund og politik
Ifølge grundloven fra 1982 er Honduras et demokrati, hvor præsidenten har den udøvende magt, parlamentet den lovgivende magt, og domstolene den dømmende magt. Alligevel sidder præsidenten på mere magt end grundloven tilsiger, og størstedelen af lovgivningen kommer fra denne. Han er både regeringsoverhoved og statsoverhoved og vælges hvert fjerde år ved direkte valg. Militærets indflydelse fortsætter med at præge politikken i landet. Både under og efter kuppet i 2009 har Honduras gennemgået flere politiske kriser, hvor præsidenten, parlamentet og domstolene har været i konflikt med hinanden. Helt siden starten af 1900-tallet har de to højrepartier, Det liberale parti og Det nationale parti domineret politikken. De sidste årtier har nogle mindre partier etableret sig og er blevet valgt ind i nationalforsamlingen.
Retssystemet er præget af omfattende korruption og straffefrihed for eliten. Presse- og ytringsfriheden er begrænset, og landet er et af de farligste i verden for aktivister og journalister. Samfundet er præget af bandekriminalitet og vold, og landet er flere gange blev udråbt til verdens farligste land, hvor der ikke er krig.
Menneskelig udvikling
131 av 188
Økonomi og handel
Honduras siges at være kilden til ordet «bananrepublik». Økonomien var længe helt afhængig af eksportindtægter fra banan og kaffe. I 1998 blev landet ramt af orkanen Mitch, som ødelagde 70% af bananplantagerne og store dele af kaffeproduktionen. Økonomien fik et alvorligt knæk, men kom sig gradvis med stor hjælp fra udlandet. Nabolandenes handelsblokade efter statskuppet i 2009, samt den globale finanskrise, førte til endnu en økonomisk nedgangstid.
I dag står særligt amerikanske fabrikker for en stor del af eksporten. Fabrikkerne er placeret i skattefrie zoner, og USA er landets vigtigste handelspartner. Tjenesteydende erhverv står for størstedelen af landets økonomi. Penge udlandsboende honduranere sender hjem til deres familier er også vigtige for økonomien. Over halvdelen af befolkningen lever i fattigdom, og Honduras regnes som det næst fattigste land i Mellemamerika.
Kilder
Landguiden, Store Norske Leksikon, BBC Country Profiles, CIA World Factbook, Britannica. Befolkningstallene og HDI-indeksen er fra FN, Økologisk fotavtrykk er fra Global Footprint Network.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Honduras på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
10 062 994
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
2,3
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
17
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
5 980
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
1,4
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
1,02
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
8,72
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
9,59
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
