Hviderusland (Belarus)
Hviderusland har fortsat nære politiske og økonomiske relationer til Rusland efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Landet kritiseres for at være udemokratisk og for at bryde med menneskerettighederne.

Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Minsk
-
Etniske grupper
- Hviderussere 83.7%, russere 8.3%, polakker 3.1%,ukrainere 1.7%, andre 2.4%, uspecificeret 0.9% (2009)
-
Sprog
- Russisk (officielt) 70.2%, hviderussisk (officielt) 23.4%, andre 3.1% (inkl. små polske- og ukrainsktalende minoriteter), uspecificeret 3.3% (2009)
-
Religion
- Ortodokse 48.3%, katolske 7.1%, andre 3.5%, ikke-troende 41.1% (2011)
-
Befolkningtal
- 9 452 113
-
Areal
- 207 600 Km2
-
Valuta
- Hviderussiske rubler
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 22 591 PPP$
-
Andre landesider
Geografi
Hviderusland er et lavtliggende land uden naturlige grænser mod nabolandene. Landets højeste bjerg er 346 meter og landskabet består hovedsageligt af bakker. En tredjedel af landet er dækket af tætte skovområder. I syd ligger store sumpområder der skæres igennem af floder og søer, som er en vigtig transportvej og kilde til energi. Den korte afstand til Østersøen gør klimaet tempereret, med en gennemsnitstemperatur på ca. -6 grader om vinteren og ca. 18 grader om sommeren. Hviderusland kæmper med store miljøproblemer efter udslip fra den omfattende industrielle udvikling under tiden som en del af sovjetunionen. En femtedel af landet blev stærkt forurenet, da atomkraftværket i Tjernobyl i nabolandet Ukraine eksploderede i 1986. Udslippene gjorde områderne ubrugelige til landbrug, flere hundredetusind mennesker måtte flytte, og antallet af fødselsskader og kræfttilfælde fordobledes på kort tid.
Historie
Dagens Hviderusland blev befolket af slaver under de store folkevandringer i Centraleuropa omkring 4-500 år e.kr. Området blev inkorporeret i Kievan Rus imperiet, der voksede op omkring Kiev i 800-tallet. Da Kievan Rus kollapsede efter de mongolske invasioner i 1200-tallet blev Hviderusland en del af det litauiske hertugdømme, som senere blev slået sammen med Polen. Det polsk-litauiske rigsfællesskab lå i konstant krig med med sine omgivelser i flere århundreder, indtil det blev opdelt blandt sine naboer i slutningen af 1700-tallet. Størstedelen af Hviderusland blev inkorporeret i Det russiske tsaristiske imperium. Efter den russiske oktoberrevolution i 1917 erklærede Hviderusland sig selvstændigt, men efter blot to år blev landet gjort til en del af Sovjetunionen. Under 2. Verdenskrig blev landet besat af Tyskland og mistede mere end en tredjedel af befolkningen. I årerne efter krigen blev Hviderusland genopbygget til at blive et af de vigtigste industrizoner i hele Sovjetunionen. Landet blev selvstændigt, da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991.
Økologiske fodaftryk



2,6
Samfund og politik
Hviderusland styres af præsidenten, som både leder parlamentet, er statsoverhovedet og hærens øverstkommanderende. Siden 1994 har landet været styret af Aleksander Lukasjenko, som styrer i en autoritær retning. Lukasjenko har afsat en række ministre, er genvalgt gennem udemokratiske valg og har ændret grundloven for at udvide sin magt. Han søger et nærmere samarbejde med Rusland, og foreslog i slutningen af 1990'erne, at de to lande skulle indgå i deres egen union. Den nationale sikkerhedstjeneste KGB holder den politiske opposition under kontrol, og det er ulovligt at demonstrere mod regeringen. Hviderusland er gentagne gange blevet kritiseret for grove brud på menneskerettighederne. Medierne kontrolleres i høj grad af staten. Flere ikke-statslige organistioner, regimekritiske journalister, minoriteter og oppositionspolitikere er blevet fængslet eller forfulgt. En af årsagerne til at Lukasjenko har formået at holde på magten er, at Hviderusland har formået at opretholde en af de højeste levestandarder i de tidligere sovjetrepublikker på baggrund af en veludviklet industri. Hviderusland er også det eneste land i Europa hvor dødstraf bliver praktiseret.
Menneskelig udvikling

58 av 188
Økonomi og handel
Mere end 80 procent af den økonomiske aktivitet i Hviderusland ejes og styres af staten. Efter frigørelsen i 1991 blev flere sektorer privatiseret, men i årene efter Lukasjenko kom til magten blev størstedelen af disse statsejet igen. Denne ”markedssocialisme” har isoleret landet økonomisk, og forhindrer udenlandske investeringer. Hviderusland har en tung industri, som fortsat drives som i sovjettiden, med en stor våben- og maskinproduktion. Hvidrusland har et velfungerende landbrug, hvilket betyder at landet slipper for at importere mange madvarer, og uddannelsesniveauet gør, at industrien har jævn tilgang af kvalificeret arbejdskraft. Hviderusland er afhængig af import af energi, og Rusland forsyner landet med billig gas, hvilket er særligt vigtigt for, at det økonomiske system kan fungere. Hviderusland har meget korruption, og kæmper med høj arbejdsløshed.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Hviderusland (Belarus) på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
9 498 238
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde


1,5
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte



3
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

22 591
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret

Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person






5,84
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand










9,3
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive










9,99
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?














13,81
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
