Indonesien
Indonesien er verdens fjerde mest folkerige stater. Landet er en øgruppe, som ligger i et område, hvor 3 kontinentalplader mødes, hvilket er årsag til, at der jævnligt er jordskælv – og tsunamien i 2004 ramte Indonesien hårdt.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Jakarta
-
Etniske grupper
- Javaneser 40.1%, sundaneser 15.5%, malayaer 3.7%, bataker 3.6%, madureser 3%, betawier 2.9%, minangkabauer 2.7%, bugineser 2.7%, banteneser 2%, banjareser 1.7%, balineser 1.7%, acehneser 1.4%, dayaker 1.4%, sasaker 1.3%, kineser 1.2%, andre 15% (2010)
-
Sprog
- Bahasa Indonesia (malaysisk), engelsk, hollandsk, javanesisk og andre lokale dialekter
-
Religion
- Muslimer 87.2%, protestanter 7%, romersk katolske 2.9%, hinduer 1.7%, andre 0.9% (inkl. buddhister og konfucianisme), uspecificeret 0.4% (2010)
-
Befolkningtal
- 255.461.700
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 1 904 570 km2
-
Valuta
- Rupiah à 100 sen
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 13 027 PPP$
-
Nationaldag
- 17. august
-
Andre landesider
Geografi
Indonesien er en øgruppe, der ligger mellem det sydøstasiatiske fastland og Australien. Øgruppen består af omtrent 18 000 øer, hvoraf 6000 af disse er beboede. De største øer i Indonesien er Sumatra, Java, Kalimantan, Sulawesi og den vestlige del af Papua på øen Ny Guinea. Landet ligger i et område, hvor 3 kontinentalplader mødes. Der er et stort antal aktive vulkaner, og jordskælv forekommer jævnligt. Tsunamien, som indtraf i flere områder i Sydøstasien i 2004, skyldtes et underjordisk jordskælv. Aceh-provinsen på Sumatara blev hårdest ramt, hvor 220 000 indonesere omkom.
Indonesien har verdens tredje største tropiske regnskov, som dækker omtrent 70% af landets areal. Mange og lange skovklædte bjergkæder præger landskabet, men det er også store lavlandsområder på nogle af øerne. Landet har et tropisk kystklima, og temperaturen er altid over 18 grader med luftfugtighed mellem 70-90%.
Brug af olie og kul som energikilder, foruden overforbrug af kunstgødning og sprøjtemidler, har skabt store miljøproblemer. Afskovning knyttet til palmeolieplantager er også et stigende problem.
Historie
De ældste spor efter menneskeliv i området er omkring 1 million år gamle. Nyere befolkning kom fra det sydøstasiatiske fastland omkring 3000 år fvt. Islam spredte sig til landet i 1300-tallet og blev lidt efter lidt den største religion i området. Af kolonistater var portugiserne de første, som bosatte sig i landet i begyndelsen af 1500-tallet. Fra 1600-tallet overtog hollænderne kontrol over store dele af handelen, og landet blev en hollandsk koloni omkring år 1800.
I starten af 1900-tallet voksede modstanden mod kolonistyret, men flere oprørsforsøg blev nedkæmpet. I 1927 dannedes Det Indonesiske Nationalistparti, PNI, under ledelse af Achmed Sukarno. Han blev fængslet og forvist og vendte først tilbage efter den japanske invasion 1942.
Indonesien var under japansk besættelse under 2. Verdenskrig. I 1949 blev de anerkendt, som en selvstændig stat under ledelse af nationalistlederen Sukarno. Hollænderne accepterede imidlertid ikke tabet af kolonien, og der gik flere år med stridigheder, inden det på en FN-ledet konference i 1949 lykkedes, at få hollænderne til at acceptere selvstændigheden.
I 1965 var der et kupforsøg med kommunistiske indslag. Kupforsøget udløste en antikommunistisk reaktion og blev slået hårdt ned på af hæren, blandt andet blev mindst 80 000 reelle og påståede kommunister dræbt. Utilfredsheden mod lederen Sukarno steg, og han blev afsat i 1967. General Suharto blev herefter valgt som ny præsident. Han indførte en egen statsideologi: Pancasila. Pancasiola indebærer, at landet skal styres efter fem punkter: troen på en gud, menneskeværd, national enhed, demokrati og social retfærdighed. At være uenig i dette blev det samme som at være kommunist eller radikal muslim.
I 1975 besatte Indonesien naboøen Øst-Timor, som først i 1999 igen fik selvstændighed. Læs mere om dette i landeprofilen om Øst-Timor
Indonesien blev hårdt ramt under den asiatiske finanskrise i 1998, hvilket udløste voldsomme protester mod Suhartos autoritære regime, og han gik efterfølgende af. I juni 1999 blev Habibie valgt ved det første frie valg siden 1955.
Økologiske fodaftryk
2,7
Samfund og politik
Indonesien er en republik med flerpartisystem. Både præsidenten og nationalforsamlingens 550 medlemmer vælges for fem år. Præsidenten er statschef og øverstkommanderende for landets væbnede styrker. Landet er inddelt i 33 provinser, foruden specialregionerne Aceh og Yogyakarta og hovedstadsdistriktet Jakarta. Indonesien er verdens fjerde mest folkerige land. En række indvandringsbølger til Indonesien har ført til en befolkning sammensat af flere forskellige sprog, religioner og kulturer. Dette komplicerede etniske mønster har skabt grobund for, at enkelte grupper ønsker at løsrive sig og danne egne stater.
Størstedelen af landets fattige bor på landet og i de østlige dele af landet. Mange fattige familier blev hårdt ramt i 2005, da daværende præsident reducerede subsidier på brændstof, samtidig med ris blev dyrere. Selv om landets økonomiske vækst har været god, præges Indonesien af en række udfordringer knyttet til fattigdom, terrorisme og korruption. Mødre- og spædbarnsdødelighed og underernæring blandt børn er også et stort problem.
Menneskelig udvikling
112 av 188
Økonomi og handel
Indonesien blev hårdt ramt af den asiatiske finanskrise i 1998, men har siden den gang oplevet høj økonomisk vækst. Udenlandske investeringer er steget kraftigt de sidste år. Størstedelen af den økonomiske vækst har været koncentreret til øen Java og hovedstaden Jakarta. Landets mange øer skaber udfordringer med transport, og et godt udbygget transportnet findes kun i de tætbefolkede dele af landet. Indonesien har god kontakt med nabolandene, og landet er en af grundlæggerne af ASEAN, en sydasiatisk organisation for politisk og økonomisk samarbejde.
I dag er Indonesien den største økonomi Sydøstasien. Landet er verdens største producent af palmeolie og verdens næst største producent af naturgummi. Kul, naturgas, palmeolie, naturgummi, tekstiler, olie og elektriske apparater er vigtige eksportvarer. Indonesiens vigtigste handelspartnere er Kina, Singapore, Japan, Sydkorea og USA. Turisme er også en vigtig indtægtskilde, og omtrent en tredjedel af turistene besøger provinsen Bali.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Indonesien på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
279 134 505
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
2,1
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
23
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
13 027
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,7
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
2,30
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,60
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
12,39
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
