[[suggestion]]
Indonesien
 

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Jakarta

Etniske grupper

Javaneser 40.1%, sundaneser 15.5%, malayaer 3.7%, bataker 3.6%, madureser 3%, betawier 2.9%, minangkabauer 2.7%, bugineser 2.7%, banteneser 2%, banjareser 1.7%, balineser 1.7%, acehneser 1.4%, dayaker 1.4%, sasaker 1.3%, kineser 1.2%, andre 15% (2010)

Sprog

Bahasa Indonesia (malaysisk), engelsk, hollandsk, javanesisk og andre lokale dialekter

Religion

Muslimer 87.2%, protestanter 7%, romersk katolske 2.9%, hinduer 1.7%, andre 0.9% (inkl. buddhister og konfucianisme), uspecificeret 0.4% (2010)

Befolkningtal

255.461.700

Styreform

Republik

Areal

1 904 570 km2

Valuta

Rupiah à 100 sen

Bruttonationalindkomst per indbygger

11 609 PPP$

Nationaldag

17. august

Andre landesider

Geografi

Indonesien er en øgruppe, der ligger mellem det sydøstasiatiske fastland og Australien. Øgruppen består af omtrent 18 000 øer, hvoraf 6000 af disse er beboede. De største øer i Indonesien er Sumatra, Java, Kalimantan, Sulawesi og den vestlige del af Papua på øen Ny Guinea. Landet ligger i et område, hvor 3 kontinentalplader mødes. Der er et stort antal aktive vulkaner, og jordskælv forekommer jævnligt. Tsunamien, som indtraf i flere områder i Sydøstasien i 2004, skyldtes et underjordisk jordskælv. Aceh-provinsen på Sumatara blev hårdest ramt, hvor 220 000 indonesere omkom.

Indonesien har verdens tredje største tropiske regnskov, som dækker omtrent 70% af landets areal. Mange og lange skovklædte bjergkæder præger landskabet, men det er også store lavlandsområder på nogle af øerne. Landet har et tropisk kystklima, og temperaturen er altid over 18 grader med luftfugtighed mellem 70-90%.

Brug af olie og kul som energikilder, foruden overforbrug af kunstgødning og sprøjtemidler, har skabt store miljøproblemer. Afskovning knyttet til palmeolieplantager er også et stigende problem.

Historie

De ældste spor efter menneskeliv i området er omkring 1 million år gamle. Nyere befolkning kom fra det sydøstasiatiske fastland omkring 3000 år fvt. Islam spredte sig til landet i 1300-tallet og blev lidt efter lidt den største religion i området. Af kolonistater var portugiserne de første, som bosatte sig i landet i begyndelsen af 1500-tallet. Fra 1600-tallet overtog hollænderne kontrol over store dele af handelen, og landet blev en hollandsk koloni omkring år 1800.

I starten af 1900-tallet voksede modstanden mod kolonistyret, men flere oprørsforsøg blev nedkæmpet. I 1927 dannedes Det Indonesiske Nationalistparti, PNI, under ledelse af Achmed Sukarno. Han blev fængslet og forvist og vendte først tilbage efter den japanske invasion 1942.

Indonesien var under japansk besættelse under 2. Verdenskrig. I 1949 blev de anerkendt, som en selvstændig stat under ledelse af nationalistlederen Sukarno. Hollænderne accepterede imidlertid ikke tabet af kolonien, og der gik flere år med stridigheder, inden det på en FN-ledet konference i 1949 lykkedes, at få hollænderne til at acceptere selvstændigheden.

I 1965 var der et kupforsøg med kommunistiske indslag. Kupforsøget udløste en antikommunistisk reaktion og blev slået hårdt ned på af hæren, blandt andet blev mindst 80 000 reelle og påståede kommunister dræbt. Utilfredsheden mod lederen Sukarno steg, og han blev afsat i 1967. General Suharto blev herefter valgt som ny præsident. Han indførte en egen statsideologi: Pancasila. Pancasiola indebærer, at landet skal styres efter fem punkter: troen på en gud, menneskeværd, national enhed, demokrati og social retfærdighed. At være uenig i dette blev det samme som at være kommunist eller radikal muslim.

I 1975 besatte Indonesien naboøen Øst-Timor, som først i 1999 igen fik selvstændighed. Læs mere om dette i landeprofilen om Øst-Timor

Indonesien blev hårdt ramt under den asiatiske finanskrise i 1998, hvilket udløste voldsomme protester mod Suhartos autoritære regime, og han gik efterfølgende af. I juni 1999 blev Habibie valgt ved det første frie valg siden 1955.

Økologiske fodaftryk

9

1,0

Hvis alle mennesker på Jorden skulle ha samme forbruk som en gjennomsnittlig innbygger i Indonesien ville vi trenge 1,0 jordkloder.

Samfund og politik

Indonesien er en republik med flerpartisystem. Både præsidenten og nationalforsamlingens 550 medlemmer vælges for fem år. Præsidenten er statschef og øverstkommanderende for landets væbnede styrker. Landet er inddelt i 33 provinser, foruden specialregionerne Aceh og Yogyakarta og hovedstadsdistriktet Jakarta. Indonesien er verdens fjerde mest folkerige land. En række indvandringsbølger til Indonesien har ført til en befolkning sammensat af flere forskellige sprog, religioner og kulturer. Dette komplicerede etniske mønster har skabt grobund for, at enkelte grupper ønsker at løsrive sig og danne egne stater.

Størstedelen af landets fattige bor på landet og i de østlige dele af landet. Mange fattige familier blev hårdt ramt i 2005, da daværende præsident reducerede subsidier på brændstof, samtidig med ris blev dyrere. Selv om landets økonomiske vækst har været god, præges Indonesien af en række udfordringer knyttet til fattigdom, terrorisme og korruption. Mødre- og spædbarnsdødelighed og underernæring blandt børn er også et stort problem.

Menneskelig udvikling

14

109 av 186

Indonesien er nummer 109 av 186 land på Human Development Index over menneskelig utvikling.

Økonomi og handel

Indonesien blev hårdt ramt af den asiatiske finanskrise i 1998, men har siden den gang oplevet høj økonomisk vækst. Udenlandske investeringer er steget kraftigt de sidste år. Størstedelen af den økonomiske vækst har været koncentreret til øen Java og hovedstaden Jakarta. Landets mange øer skaber udfordringer med transport, og et godt udbygget transportnet findes kun i de tætbefolkede dele af landet. Indonesien har god kontakt med nabolandene, og landet er en af grundlæggerne af ASEAN, en sydasiatisk organisation for politisk og økonomisk samarbejde.

I dag er Indonesien den største økonomi Sydøstasien. Landet er verdens største producent af palmeolie og verdens næst største producent af naturgummi. Kul, naturgas, palmeolie, naturgummi, tekstiler, olie og elektriske apparater er vigtige eksportvarer. Indonesiens vigtigste handelspartnere er Kina, Singapore, Japan, Sydkorea og USA. Turisme er også en vigtig indtægtskilde, og omtrent en tredjedel af turistene besøger provinsen Bali.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Indonesien på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet

Befolkning

Indbyggere

273 523 615

Mennesker i Indonesien

Børn per kvinde

Gennemsnitslig antal børn per kvinde

1 2 1

2,2

børn per kvinde i Indonesien

Børnedødelighed

Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25

25

børn der dør per 1000 levendefødte i Indonesien

Fattigdom

BNP per indbygger

Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

3

11 609

BNP per indbygger i PPP-dollar i Indonesien

Sult

Andel af befolkningen som er underernæret

8 2 3 4 5
6 7 8 9 10

1 %

af befolkningen er underernærede i Indonesien

Klima

CO2-udslip

Antal ton CO-udslip per person

1 7

1,82

ton CO2-udslip per person i Indonesien

Sundhed

Vaccinationer

Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Ingen statistik tilgængelig
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Indonesien

Drikkevand

Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10

8,9

af 10 personer har adgang til rent vand i Indonesien

Uddannelse

Læse- og skrivefærdigheder

Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive

1 2 3 4 5
6 7 8 9 6

9,57

af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i Indonesien

Skolegang

Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10
11 12

12,31

er forventet antall år i skolen i Indonesien

Ligestilling

Skævfordeling mellem kønnene

Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet

5

0,451

GII-indexen i Indonesien

Arbeid