Irak
I 2003 blev Iraks enevældige leder, Saddam Hussein, styrtet, efter en USA-ledet invasion i landet. Det har medført forskellige militante grupperinger, som ofte går langs etniske og religiøse skillelinjer og har betydet, at Irak i flere år har været præget af krig og terror.

Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Bagdad
-
Etniske grupper
- Arabere 75%-80%, kurdere 15%-20%, andre/uspecificeret 5%
-
Sprog
- Arabisk, kurdisk, assyrisk, armensk
-
Religion
- Muslimer 95-98% (shia 64-69%, sunni 29-34%), kristne 1%, andre 1-4% (2015)
-
Befolkningtal
- 38 275 000 (2017)
-
Styreform
- Parlamentarisk demokrati
-
Areal
- 435 240 Km2
-
Valuta
- Dinar
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 9 846 PPP$
-
Nationaldag
- 14. juli
-
Andre landesider
Geografi
Gennem Irak løber de store floder; Eufrat og Tigris. Området blev tidligere kaldt Mesopotamien - landet mellem floderne. Flodsletterne er frugtbare, og størstedelen af den irakiske befolkning bor i dette område. I nordøst, på grænsen mod Tyrkiet og Iran, ligger den bjergrige del af landet, kaldet Zagrosbjergene. Det er her Iraks olie er. Over halvdelen af landets sydøstlige landområder består af ørken. Irak har en kort kystlinje, kun to mil lang, i den Persiske Golf.
Klimaet er tørt. Tørke om sommeren og lidt regn om vinteren er typisk. I bjergområderne nordøst i landet kan der komme sne om vinteren, men ellers er gennemsnitstemperaturen 35 grader midt på sommeren.
Mangel på vand er et kæmpe problem i Irak. Myndighederne har forsøgt at løse dette med at dæmme op for områder, men det har resulteret i udtørring af marskområder og mindre floder. Skaderne fra dette har forårsaget mangel på drikkevand, udryddelse af dyrearter, forsaltning af jorden, erosion og ørkendannelse.
Historie
Fra over 5000 år før vores tidsregning har Irak været kerneområde for historiens første civilisationer og en række imperier, så som Sumer, Babylonien og Assyrien. I 1258 blev landet besat og ødelagt af mongolerne, og fra 1534 var det underlagt Det Osmanske Rige. Irak som stat blev først dannet, da Storbritannien tog kontrol over området efter 1. Verdenskrig. Landet blev til ved at slå tre provinser fra Det Osmanske Rige sammen; Basra, Bagdad og Mosul. Irak blev først selvstændig i 1932.
Frem til det arabisknationalistiske Baath-parti tog magten i 1968, gennemgik landet en turbulent periode med flere statskup. I 1979 tog Saddam Hussein ledelse af Baath-partiet og blev landets diktator. Han ledte landet til krig med Iran i perioden 1980-1988. I 1990 forsøgte Irak at annektere Kuwait, men blev slået tilbage af en USA-ledet militæroperation. Som et resultat af dette fik den kurdiske minoritet i det nordlige Irak betydelig selvstyre efter at have lidt ekstrem undertrykkelse årene før.
Økologiske fodaftryk


1,1
Samfund og politik
I starten 2005 blev det første frie valg i 50 år gennemført i Irak. De shiamuslimske og kurdiske partier vandt majoriteten af stemmerne. Sunnimuslimerne, som tidligere sad på magten, mistede stor politisk indflydelse. Til trods for nye styremagter har landet fortsat været præget af krige og terror.
Før krigen mod Iran i 1980 havde Irak en af Midtøstens bedste velfærdssystemer. Den irakiske invasionen af Kuwait førte til internationale sanktioner mod landet, som ramte befolkningen hårdt. På grund af krig og uro siden 2003 er levevilkårene i dag vanskelige. Korruption er udbredt, og der er mangel på basisydelser som vand og strøm.
Irak er et af de mest folkerige af de arabiske stater og er mere etnisk og kulturelt sammensat end de andre lande i regionen. Kurderne udgør omkring en fjerdedel af befolkningen og har selvstyre i det nordlige Irak. Araberne er delt mellem sunnier og shiaer, hvor shiaerne udgør et flertal med ca. 60-65%.
De sidste år har der været en stigning i antal af mennesker på flugt i Irak. Af de mere end 5,8 millioner irakerne, der er flygtet fra deres hjem siden 2014, lever over to millioner fortsat på flugt ifølge Flygtningehjælpen (2018).
Menneskelig udvikling

119 av 188
Økonomi og handel
Irak er ressourcerigt med en af verdens største forekomster af olie og gas - og er derfor af stor strategisk betydning.
Irak var traditionelt et landbrugssamfund, men er i dag afhængig af at importere mad. Landets økonomi har siden 1950’erne hovedsageligt været domineret af oliesektoren, som traditionelt har stået for 95% af eksporten. Alle årene med krig og økonomiske sanktioner har imidlertid drastisk reduceret Iraks økonomiske aktiviteter. Direkte angreb på, og ødelæggelse af, olieledninger og infrastruktur har sat landet langt tilbage. Irak har også pådraget sig en stor udenlandsgæld og er derfor afhængig af bistand.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Irak på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
42 164 963
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde




3,4
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

























25
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

9 846
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret










3,8
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person





4,20
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand










6,0
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive










8,56
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?







6,93
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
