Iran
Iran styres af et udemokratisk præstestyre. Landet har store olieressourcer og er en af verdens mest bjergrige nationer.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Teheran
-
Etniske grupper
- Persiske 51%, azeri 24%, gilaki/mazandarani 8%, kurdere 7%, arabere 3%, lur 2%, balochi 2%, turkmenere 2%, andre 1%
-
Sprog
- Persisk, tyrkisk, kurdisk, luri, balochi, arabisk
-
Religion
- Muslimer 99.4% (shia 90-95%, sunni 5-10%), andre (inkl. jøder, kristne og zarathutrisme) 0.3%, uspecificeret 0.4% (2011)
-
Befolkningtal
- 82 011 735
-
Styreform
- Teokratisk republik
-
Areal
- 1.745.150 km2
-
Valuta
- Rial
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 18 075 PPP$
-
Nationaldag
- 11. februar
-
Andre landesider
Geografi
Iran består hovedsageligt af bjerge og sletter beliggende i de centrale områder af landet. De flade, dyrkbare områder ligger på kysten til Det Kaspiske Hav og Den Persiske Golf. Klimaet i Iran varierer betydeligt mellem højlandet hvor det er koldt og ofte sner, og lavlandet hvor det kan blive op til 40-50 grader. Iran har ofte været ramt af kraftige og ødelæggende jordskælv. På grund af olieudslip under Golfkrigen er Den Persiske Golf stadig meget forurenet. CO2-udslip fra biler, har sammen med forurening fra olie- og tungindustrien svækket luftens kvalitet, især i byerne. Teheran, der er hovedstaden i Iran, regnes for en af verdens mest forurenede byer.
Historie
Iran, tidligere Persien, var i Oldtiden verdens største og mest magtfulde herredømme. Landet har været regeret af flere dynastier og var under mongolsk styre i over 300 år. Utilfredsheden med Shahens (kongens) politik, og hans forsøg på at vestliggøre det iranske samfund, førte i 1979 til den iranske revolution. Shahen blev tvunget til at forlade landet, og Ayatollah Khomeini overtog magten. Det monarkiske styre blev forkastet og erstattet med en islamisk republik. I 1979 besatte en gruppe studerende den amerikanske ambassade i Teheran og tog gidsler. Siden da har forholdet mellem Iran og USA været anspændt. I 1980 gik Irak under Saddam Hussein i krig mod Iran. Den otte år lange krig kostede ifølge vestlige kilder ca. 400.000 mennesker livet. Efter Khomeinis død i 1989 har iransk politik i de senere år været præget af en magtkamp mellem det konservative præsteskab og de mere liberale og folkevalgte organer.
Økologiske fodaftryk
2,0
Samfund og politik
Irans styreform er en blanding af præstestyre og demokrati. Den åndelige leder er landets øverste leder og kan blandt andet ophæve beslutninger, som er truffet af præsidenten og parlamentet. Desuden kontrollerer han retsvæsenet, radio, tv, politi- og militærstyrker. Mens hverken præsterne eller den åndelige leder er valgt af folket, vælges præsidenten og parlamentet for fire år ad gangen. Den iranske grundlov fra 1979 slår fast, at islamisk lov, sharia, står over alle andre love i samfundet. Det er Vogternes Råd, der består af seks præster udpeget af den åndelige leder og seks jurister udpeget af parlamentet, som har ansvaret for at overvåge dette. Efter Khomeinis død i 1989 har iransk politik i de senere år været præget af en magtkamp mellem det konservative præsteskab og de mere liberale og folkevalgte organer. Efter valget i 2009 blev landets præsident Mahmoud Ahmadinejad beskyldt for valgfusk, og forskellige protester varede året ud. Ytringsfrihed og retten til at organisere sig i Iran er meget begrænset, og myndighederne kritiseres for brug af uortodokse straffemetoder ved lovbrud, som for eksempel stening til døde.
Iran bliver beskyldt, især af de amerikanske myndigheder, for at være i færd med at udvikle atomvåben. Iran, som er i gang med opførelsen af sit første kernekraftværk i samarbejde med Rusland, afviser påstandene og hævder, at deres ambitioner i forhold til atomkraft kun er fredelige. I 2016 godkendte FN Irans nedtrapning af deres atomkraftprojekter, og internationale sanktioner, der blandt andet påvirkede Irans oliesalg, blev fjernet. I 2018 trak USA sig dog fra aftalen og genindførte deres sanktioner mod Iran, navnligt dem der omhandler oliesalg- og eksport, og derfor dem der påvirker Irans økonomi mest.
Menneskelig udvikling
74 av 188
Økonomi og handel
Hovedparten af Irans eksport er baseret på olie og gas, og landets olieforekomster samt landets strategiske placering har i årenes løb skabt en række problemer både nationalt og internationalt. I midten af 1970'erne kom der en lov om fuldstændig nationalisering af olieindustrien, og det har siden været Irans vigtigste indtægtskilde. Oliepriserne på verdensmarkedet påvirker i stor grad landets økonomi. Øgede investeringer i landbrugssektoren har forbedret eksport af landbrugsprodukter, men landet er stadig afhængigt af import af mad. Hindringer, såsom store underskud i den offentlige sektor og praktisering af islamisk lov også inden for økonomien, har vanskeliggjort Irans deltagelse på verdensmarkedet. Den amerikanske regering har siden 1995 opretholdt et handelsembargo mod Iran. Årsagen til dette er dels mistanken om et iransk atomvåbenprogram samt påstandene om, at Iran støtter blandt andet den libanesiske shiamuslimske militære organisation, Hizbollah. Iran har et anstrengt forhold til USA og Israel, og det er blandt andet officiel, iransk politik, at den jødiske stat skal ødelægges.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Iran på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
89 172 767
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,7
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
13
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
18 075
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,6
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
7,06
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
9,4
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
8,90
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
11,85
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
