[[suggestion]]
Irland
 

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Dublin

Etniske grupper

Irsk 82.2%, Paveefolk 0.7%, andre af europæisk oprindelse 9.5%, asiater 2.1%, afrikansk oprindelse 1.4%, andre 1.1%, uspecificeret 2.6%

Sprog

Engelsk (officiel), irsk (officiel)

Religion

Romersk-katolske 78.3%, Den irske kirken 2.7%, andre kristne 1.6%, ortodokse 1.3%, Muslimer 1.3%, andre/uspecificeret/ingen 14,8%

Befolkningtal

4 803 748 (2018)

Styreform

Republik

Areal

70 280 km2

Valuta

Euro

Bruttonationalindkomst per indbygger

71 472 PPP$

Nationaldag

17. marts

Andre landesider

Geografi

Republikken Irland udgør størstedelen af øen Irland. Øen består af et bredt lavlandsområde i midten omgivet af flere bjergområder. Lavlandet består af mose, frodige sletter og enge. Syd i landet ligger Macgillicuddy's Reeks, som er landets højeste bjergområde. Klimaet i Republikken Irland er præget af den varme Golfstrøm i Atlanterhavet, hvilket medfører meget nedbør året rundt. Irland bliver hverken særlig varm om sommeren eller særlig kold om vinteren.

De største miljøproblemer er forurening af søerne og vådmarkene i indlandet. Afstrømning fra landbrug og gødning er årsagen til de største problemer.

Historie

Det har boet mennesker på Irland siden før 7000 f.Kr. De ældste byer i Irland blev imidlertid grundlagt af norske og danske vikinger omkring 800 e.Kr. Irland forblev norsk frem til kong Henrik II af England tog kontrol over øen omkring 1050. Fra 1801 var landet i union med Storbritannien, men helt frem til selvstændigheden var der et spændt forhold mellem de to øer - ofte også krig og konflikt. Mellem 1845 og 1849 oplevede Irland en stor sultkatastrofe, denne katastrofen resulterede i, at mellem 20-25% af befolkningen døde af sult eller flygtede fra øen.

Fra 1916 til 1921 var der oprør på Irland som til sidst medførte, at 26 amter fik relativ selvstændighed. De fik oprettet eget parlament, men var fortsat formelt under britisk kontrol. De 6 nordligste amter (Ulster) forblev en del af Storbritannien. Først i 1949 blev Republikken Irland helt selvstændig fra Storbritannien. Delingen af den irske ø mellem Republikken Irland og Ulster, som fortsat tilhører Storbritannien, udløste en lang konflikt. På den ene siden kæmpede separatister for, at Ulster skulle blive en del af Republikken Irland. På den anden side kæmpede loyalister for at Ulster skulle forblive en del af Storbritannien. Denne konflikt varede helt til 1994, hvor en våbenhvile blev indgået.

Økologiske fodaftryk

1 2 7

2,8

Hvis alle mennesker på Jorden skulle ha samme forbruk som en gjennomsnittlig innbygger i Irland ville vi trenge 2,8 jordkloder.

Samfund og politik

Republikken Irland er, som navnet tilsiger, en republik, hvor præsidenten bliver valgt for syv år af gangen gennem frie og demokratiske valg. Præsidenten kan kun blive genvalgt én gang. Republikken Irland er i dag medlem af EU, men grundet sin militære neutralitet er landet ikke medlem af NATO.

Det irske samfund er stærkt præget af religion. Religion er også en af hovedgrundene til, at situationen mellem Republikken Irland (katolsk) og den britiskkontrollerede enklave Nord Irland (anglikansk) er så anspændt. Den katolske kirke har stor indflydelse i Republikken Irland og har været medvirkende til, at landet er meget konservativt i forhold til resten af de britiske øer. Blandt andet har landet længe haft nogle af de strengeste abortlove i Europa, og LGBTI+ rettigheder har været svage. I 2015 blev det imidlertid tilladt for samme køn at gifte sig - og i 2018 blev det bestemt, at abortloven skulle ændres.

Menneskelig udvikling

18

3 av 186

Irland er nummer 3 av 186 land på Human Development Index over menneskelig utvikling.

Økonomi og handel

Irlands historie har været præget af længere perioder med stor fattigdom og udvandring, men siden 1970’erne har den økonomiske udvikling hovedsageligt været god. I 90’erne blev Irland kaldt «den keltiske tiger» og havde økonomisk vækst på 8% - det dobbelte af gennemsnittet i EU.

Finanskrisen i 2008 ramte Irland meget hårdt, og de gode år blev erstattet af høj arbejdsløshed, frit fald i ejendomspriserne og negativ økonomisk udvikling. Landet blev tvunget til at optage store kriselån hos EU og Pengefondet. Efter kriseårene er økonomien imidlertid blomstret igen, arbejdsløsheden er dalet betragteligt, og i dag er Irland blandt de mest velstående lande i verden. Meget gunstige skatteregler for store virksomheder og selskaber har bidraget til, at landet tiltrækker mange selskaber fra hele verden. Denne skatteordning er i dag en meget vigtig del af Irlands økonomiske politik.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Irland på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet

Befolkning

Indbyggere

4 937 786

Mennesker i Irland

Børn per kvinde

Gennemsnitslig antal børn per kvinde

1 7

1,8

børn per kvinde i Irland

Børnedødelighed

Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

1 2 3 4

4

børn der dør per 1000 levendefødte i Irland

Fattigdom

BNP per indbygger

Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

18

71 472

BNP per indbygger i PPP-dollar i Irland

Sult

Andel af befolkningen som er underernæret

Ingen statistik tilgængelig
af befolkningen er underernærede i Irland

Klima

CO2-udslip

Antal ton CO-udslip per person

1 2 3 4 5 6 7 2

7,31

ton CO2-udslip per person i Irland

Sundhed

Vaccinationer

Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Ingen statistik tilgængelig
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Irland

Drikkevand

Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

1 2 3 4 5
6 7 8 9 7

9,7

af 10 personer har adgang til rent vand i Irland

Uddannelse

Læse- og skrivefærdigheder

Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive

Ingen statistik tilgængelig
af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i Irland

Skolegang

Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10
11 12 13 14

13,71

er forventet antall år i skolen i Irland

Ligestilling

Skævfordeling mellem kønnene

Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet

1

0,093

GII-indexen i Irland

Arbeid