Israel
I 1948 blev staten Israel oprettet på det område, som palæstinenserne betragtede som deres land. Konflikten mellem palæstinensere og israelere har stået på lige siden. Området hvor Israel befinder sig idag har været beboet i mange tusinde år.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Jerusalem
-
Etniske grupper
- Jøder 74.4% (Af disse er 76.9% født i Israel, 15.9% i Europa/USA/Oceanien, 4.6% i Afrika, 2.6% i Asien), arabere 20.9%, andre 4.7% (2018)
-
Sprog
- Hebraisk, arabisk, engelsk
-
Religion
- Jøder 74.7%, muslimer 17.7%, kristne 2%, drusere 1.6%, andre 4% (2016)
-
Befolkningtal
- 8 452 841
-
Styreform
- Parlamentarisk demokrati
-
Areal
- 22 070 km2
-
Valuta
- Shekel
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 43 451 PPP$
-
Andre landesider
Geografi
De nordlige dele af Israel består af kuperet slettelandskab med god adgang til vand og frugtbar jord. Længere mod syd ligger langstrakte sletter ud mod den lavtliggende kyst. Desto længere sydpå man kommer, jo tørrere og mere goldt bliver landskabet. Ved grænsen til Egypten er der mere eller mindre rent ørkenlandskab. I øst danner Jordanfloden, som løber gennem dybe dale, en naturlig grænse mod nabolandet Jordan. Det er stor forskel på klimaet i de nordlige og i de sydlige områder - langs kysten er der primært tempereret middelhavsklima, mens der længere mod syd er typisk ørkenklima med store temperaturudsving og kun lidt nedbør i løbet af året. Det største miljømæssige problem i landet er adgangen til vand - især i de sydlige dele af landet, er der ind imellem stor vandmangel. Skovplantningsprojekter har bidraget til at stabilisere den svage vandforsyning, og Israel har også eksperimenteret meget med afsaltning af havvand. Der har været gode resultater, men desværre har dette nogle store miljømæssige konsekvenser, da saltene og kemikalier ledes tilbage i havene.
Historie
Det område, der i dag er Israel, har været beboet af mennesker i mange tusind år, og byen Jerusalem nævnes i egyptiske skrifter så tidligt som 1400 f.Kr. Mange forskellige folkeslag har boet og haft magten i området i forskellige perioder. Landet blev erobret af Alexander den Store omkring 300 f.Kr. og blev senere indlemmet i det romerske imperium. Israel blev invaderet af arabiske styrker i 600-tallet og forblev under arabisk kontrol mere eller mindre konstant indtil Første Verdenskrig. Da det muslimske Osmanniske Rige faldt efter Første Verdenskrig, blev området underlagt britisk styre efter mandat fra Folkeforbundet. Den voksende nationalisme blandt jøder, der indvandrede til området i 1800-tallet kulminerede efter Anden Verdenskrig med Israels selvstændighedserklæring i 1948, i strid med FN-resolutioner om, at området bør deles mellem arabere og jøder. Alle de arabiske nabolande erklærede krig mod den nydannede stat, men Israel gik sejrende ud af konflikten og besatte det meste af den jord, der var tiltænkt palæstinenserne. I løbet af de næste par årtier udkæmpede Israel flere krige mod sine naboer, og den dag i dag er landets grænser særdeles omstridte. Det er ikke til at komme uden om Israel-Palæstina konflikten, som er den konflikt der er mest i verdenspressens søgelys i forbindelse med de to lande. En konflikt som har stået på siden Israels selvstændighedserklæring i 1948, i strid med FN's resolutioner om at dele området mellem arabere og jødere. Dog har konflikten kun kulmineret og bragt med sig både død og ødelæggelse. Israels insisteren på at have eneret på området har resulteret i en seperationsbarriere, også kaldet Muren på Vestbredden, som er betegnelsen på en afspærring med en længde på 670 km. Muren er løbende blevet opdateret med avancerede tekniske sporingsfunktioner, pga. flere forsøg på at kravle over muren fra palæstinensernes side og israelernes frygt for at undgå modstandsangreb i form af selvmordsbombninger. Konstruktionen af muren har forudsaget tab af meget af palæstinensernes land og huse. I 2003 konluderede en FN-rapport at barrieren var ulovlig. Både muren og konflikten eksisterer fortsat i dag.
Økologiske fodaftryk
3,3
Samfund og politik
Knesset, der vælges for fire år ad gangen, er Israels parlament. Traditionelt har magten ligget hos denne forsamlings 120 medlemmer, og hos den regering, de vælger. Præsidenten udpeges også af Knesset, men har i hovedsagen kun en repræsentationsfunktion. Israel har ikke formået at nå til enighed om en samlet forfatning, men vedtager love løbende i parlamentet. Landets jødiske befolkning består af to hovedgrupper: de såkaldte ashkenaziske jøder, der udvandrede fra Europa og sefardiske jøder, der oprindeligt nedstammer fra Asien og Afrika. De europæiske jøder dominerede den zionistiske bevægelse, der var central i oprettelsen af Israel og har siden udgjort en politisk og kulturel elite i landet. Et af de grundlæggende diskussionstemaer i landet er hvilken rolle jødedommen skal have i statslige organer og i samfundet. Der er store uenigheder mellem ortodokse og ikke-religiøse israelere. Efter Sovjetunionens fald flyttede over en million jødere fra tidligere sovjetstater til Israel. Landets største minoritet er arabiske israelere; palæstinensere som blev boende i Israel efter at staten blev oprettet. Menneskerettighedsgrupper anklager den israelske stat for at behandle arabiske israelere dårligere end den jødiske befolkning. Fredsforhandlinger og en løsning på Israel-Palæstina konlikten har været forsøgt mange gange, hvor især USA har spillet en stor mediatorrolle. Senest har det været USA's nye udenrigsminister, John Kerry, som har forsøgt at sparke fredsforhandlingerne i gang, mellem Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og palæstinensernes præsident, Mahmoud Abbas. Detaljerne om disse forhandlinger vides ikke. Menneskerettighedsgrupper anklager den israelske regering for at behandle arabiske dårligere end den jødiske befolkning.
I marts 2015 blev der i Israel udskrevet valg for 33. gang på 67 år og mindre end to år efter Israels seneste valg. Valget stod imellem genvalget af Netanyahu fra det konservative Likud-parti og Arbejderpartiet ledet af Isaac Herzog. Endnu engang løb Netanyahu afsted med sejren. I 2019 sidder Netanyahu stadig på posten.
Menneskelig udvikling
21 av 188
Økonomi og handel
Israel bruger mange penge på militæret, og sikkerhed har altid haft høj prioritet for landets myndigheder. Der er almen værnepligt for både mænd og kvinder, henholdsvis tre og to år. Undertiden er så meget som 40 procent af det nationale budget gået til forsvaret. Israel har en effektiv landbrugsproduktion og en alsidig industri, men hverken landbruget eller industrien giver særligt store indtægter. Derimod har landet en betydelig turistindustri på grund af alle de historisk vigtige steder, der ligger inden for Israels grænser. Landet har dog stadig længe været afhængig af økonomiske bistand og støtte fra udlandet for at få budgettet til at gå op.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Israel på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
8 922 893
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
2,9
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
4
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
43 451
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
6,92
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
9,9
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,18
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
13,76
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
