Italien
Italien er en republik i det sydlige Europa. Den italienske halvø har spillet en stor rolle i store dele af europæisk historie, blandet andet som centrum for Romerriget og centrum for den katolske kirke. Vidste du, at Italien er det landet med flest poster på UNESCO's verdensarvslist? Her finder du alt, hvad du bør vide om Italien.

Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Rom
-
Etniske grupper
- Italienere
-
Sprog
- Italiensk, tysk, fransk, slovensk
-
Religion
- Kristne 80,8% (katolikker, protestanter, og Jehovas vidner), muslimer 4,9%, ingen 13,4%, andre 0,9% (2020)
-
Befolkningtal
- 60 367 471 (2021)
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 301 340 Km2
-
Valuta
- Euro
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 46 374 PPP$
-
Nationaldag
- 2. juni
-
Andre landesider
Geografi
Omridset af Italien ligner en støvle, som deler Middelhavet i en vestlig og østlig del. Landet strækker sig fra alperne i nord til Middelhavet i syd. Landet har to tilhørende øer: Sardinien og Sicilien. Sicilien ligger helt syd, med den 3330 meter høje vulkan Etna, som har et udbrud næsten hvert år. I nord ligger den frugtbare poslette, som ligger mellem bjergkæderne Alperne og Appenninerne.
Italien har et varieret klima. De nordligste dele har et tempereret klima, med kolde, fugtige vintre og relativt varme somre. Der kommer mindre og mindre årligt nedbør jo længere syd man kommer.
Historie
I antikken var Italien hjemsted for Europas største imperium. Vigtigst var etruskerne fra 900-500 f.Kr. og romerne fra 350 f.Kr.-500 e.Kr. Efter Romerrigets fald i 400-tallet blev landet kastet ud i kaos, og blev besat og plyndret gentagne gange.
Gennem 1300-tallet blomstrede bystater som Firenze og Venedig, og blev vigtige centre for handel og videnskab. Flere forsøg på at forene landet efter Napoleonskrigene i slutningen af 1700-tallet endte i revolution og i 1848, og i 1861 blev Italien oprettet som selvstændig stat.
I 1900-tallet var Italien ramt af politisk uro og magtkampe. Landet deltog aktivt i begge verdenskrige, hvilket førte til store lidelser for civilbefolkningen. Med hjælp fra amerikanerne, Marshallhjælpen, kunne den italienske økonomi komme sig efter 2. Verdenskrig. Italien valgte tidligt at deltage i det vestlige samarbejde og blev i 1949 medlem af Nato. I efterkrigstiden har Italien været et vigtigt land i international politik, og har spillet en afgørende rolle i Den Europæiske Union (EU). I 1970erne var landet udsat for flere terrorhandlinger knyttet til store politiske konflikter mellem kommunisterne og folk fra højrefløjen. Samtidig var økonomien præget af arbejdsløshed, inflation og lav vækst.
I 1992 blev der afsløret en enorm politisk skandale. De som var anklaget var fra alle partier, både regering og oppositionen. Denne udvikling bidrog til at italienerne havde meget lidt tillid til politikerne og det politiske system. I 1994 stillede Silvo Berlusconi op for første gang. Han havde stiftet sit eget parti Forza Italia, og gik til valg på liberalistiske værdier: privatisering, nedskæring af offentlige udgifter og mindre skat. Partiet vandt valget og dannede regering, men samarbejdet internt i partiet krakelerede efter et halvt år, i forbindelse med at Berlusconi selv blev efterforsket for korruption. Berlusconis periode som premierminister i 2000 var kendetegnet ved en koncentration af økonomisk, politisk og mediemagt i premierministerens hænder.
Økologiske fodaftryk



2,6
Samfund og politik
Italien gik fra at være et monarki til en republik efter 2. Verdenskrig. Præsidenten er den øverste instans og udnævner statsministeren og regeringen. Italiens politik har i en årrække været domineret af det anspændte forhold mellem de rige områder i nord og de fattige i syd. Forskellene mellem regionerne har ført til politisk ustabilitet. Nye regeringer er siden 2. Verdenskrig blevet udnævnt næsten hvert år.
De seneste år har partierne på højrefløjen været i vækst, og har flere gange siddet på magten. Denne fremgang skyldes både øget fremmedhad og utilfredshed med den økonomiske udvikling. Racisme er i dag et udbredt problem. Amnesty International har flere gange påpeget at indvandrenes arbejdskraft bliver udnyttet på en uacceptabel måde i Italien, blandt andet med lave lønninger, eller ingen løn i det hele taget.
I september 2022 blev der afholdt et nyt valgt, hvor en højreorienteret koalition ledet af Giorgia Meloni vandt. Dette er den første højreekstremistiske regering i Italien siden Mussolinis diktatur. De har lovet skattelettelser, højere pensioner og strammere immigrationspolitikker.
Familiebåndene er stærke i Italien, især i syd, hvor flere generationer ses at leve sammen under samme tag. Der er nu flere kvinder med en universitetsuddannelse end mænd, og antallet af kvinder på arbejdsmarkedet er også steget markant. Italien har også den højeste andel af personer i 20'erne uden uddannelse og job, i hele EU.
Hvert år ankommer der tusindvis af flygtninge med båd til Italien. Øget grænsekontrol til kystvagten i Libyen har ført til at flygtningestrømmen er blevet mindre. Alligevel har den italienske indenrigsminister sagt, at hvis ikke andre lande stiller op, vil Italien lade flygtningene rejse videre til resten af Europa. Dette vil være i strid med den europæiske Dublin-forordning, som fastslår at flygtninge skal søge asyl i det første land som de ankommer til i Europa.
Menneskelig udvikling

29 av 188
Økonomi og handel
Italien har i dag en avanceret og varieret industri og er en af verden største økonomier. Landet er industrialiseret, men næsten al industri ligger i Norditalien. Norditalien står for 60 % af landets bruttonationalprodukt (BNP). Ligesom i mange andre lande er arbejdsløsheden bandt unge et stort problem. Arbejdsløsheden er høj, men den er betydeligt højere i syd end i nord.
De vigtigste eksportmarkeder for Italien er Tyskland og Frankrig, og de vigtigste eksportvarer er maskiner, apparater, biler, tøj, sko, lædervarer og jordbrugsprodukter. Det tertiære erhverv står for 70 % af bruttonationalproduktet, og turistsektoren spiller en meget vigtig rolle for italiensk økonomi.
Italien er en del af eurosamarbejdet. Ved årtusindeskiftet havde Italien den laveste økonomiske vækst og en højeste statsgæld af alle landene i eurozonen. Arbejdsløsheden var stor, og stigende levealder, lav fødselsrate og høje pensioner øgede de offentlige udgifter. Dette udløste store demonstrationer. Italien var flere gange ved at pådrage sig sanktioner fra EU på grund af dets budgetunderskud. I 2005 blev EU-kravet lempet, men behovet for stramninger og ændringer var stadig stor. I foråret 2010 var Italien en del af gruppen af lande, der med deres økonomiske tilbageslag blev betraget som en trussel mod eurosamarbejdet. EU har igen stillet en række krav til stramninger.
Italien kunne havde været en stormagt omring Middelhavslandene, men korruption, mafiastyre og politiske uenigheder har hæmmet udviklingen i landet. Den høje statsgæld bidrog til eurokrisen, og Italien har måtte fortage sig store besparelser.
Kilder
Store Norske Leksikon, landguiden.se, The Globe Post, European Commission, OECD Statistics, UD (regjeringen.no), The Washington Post, Reuters, The Guardian, NRK.
Statistik fra CIA World Factbook og FN.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Italien på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
60 262 779
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde


1,3
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte



3
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

46 374
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret

Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person






5,31
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand










9,6
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive










9,93
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?













13,25
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
