Jamaica
Til trods for en økonomisk vækst de sidste år har Jamaica store sociale problemer, udbredt fattigdom og omfattende bandekriminalitet. Øen er kendt for reggaemusik og rastafari-bevægelsen, som opstod som en modreaktion mod diskriminering af den farvede befolkning.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Kingston
-
Etniske grupper
- Afrikansk oprindelse 92,1%, afrikansk/europæisk oprindelse 6,1%, øst-indisk 0,8%, andre 0,4%, uspecificeret 0,7% (2011)
-
Sprog
- Engelsk
-
Religion
- Protestanter (forskellige kirkesamfund) 64,8%, romersk katolske 2,2%, Jehovas vidner 1,9%, rastafari 1,1%, andre/ uspecificeret 8,8%, ingen 21,3%, (2011)
-
Befolkningtal
- 2 898 677 (2018)
-
Styreform
- Konstitutionelt monarki
-
Areal
- 10 990 km2
-
Valuta
- Dollar à 100 cents
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 10 543 PPP$
-
Nationaldag
- Første mandag i august
-
Andre landesider
Geografi
Jamaica er den tredje største ø i det Caribiske hav. Landskabet er præget af bjerge og kuperet terræn. I øst rager de højeste bjergtoppe op over 2000 moh. Langs kysten ligger en smal frodig kystslette. De mange floder, som løber ned fra bjergene, skaber flere store vandfald. Vest- og sydkysten er beskyttet af koralrev, som har skabt hvide sandstrande. Klimaet langs kysten er tropisk varmt og fugtigt hele året. I bjergene er klimaet mere tempereret med tydelige forskelle mellem årstiderne. Om efteråret kan kraftige vinde fra sydøst skabe store ødelæggende storme. Størstedelen af nedbøren falder fra oktober til november.
Jamaica er regelmæssigt udsat for jordskælv og store tropiske storme. Fra juni til november sker det ofte, at øen rammes direkte eller berøres af orkaner i regionen. I 1988 blev øen hårdt ramt af orkanen Gilbert. Orkanen førte til store ødelæggelser og krævede 45 menneskeliv. De største menneskeskabte miljøudfordring er forurening af øens ferskvand og havområder. Dårlig håndtering af affald, minedrift samt oliespild har også medført sundhedsskadelig forurening flere steder på øen.
Historie
Jamaica blev beboet omkring 1000 fvt. af et arawak-talende folk. Urfolket boede i landsbyer styret af høvdinger. Efter spanierne kom til øen i 1494 blev urfolket helt udryddet. For at skaffe arbejdskraft blev flere tusinde vestafrikanske slaver bragt til øen. Da Storbritannien overtog styring af øen i 1655, flygtede de fleste slaver op i bjergene for at leve som frie bønder. Briterne og Maroonerne, (som de frigivne slaver blev kaldt) havde væbnede konflikter frem til 1739, hvor Maroonerne fik begrænset selvstændighed. Briterne fragtede stadig flere slaver til øen. Europæiske efterkommere beholdt kontrollen over øen frem til 1938, til trods for at de kun udgjorde 1% af befolkningen. Forbi 1940 og 1950’erne øgedes den farvede befolknings deltagelse i politik, men øen forblev både økonomisk og politisk domineret af udenlandske (hovedsageligt britiske og amerikanske) selskaber og interesser. I 1962 opnåede Jamaica selvstændighed fra Storbritannien.
Siden selvstændigheden har landet været præget af social uro, udbredt kriminalitet, politiske konflikter og en ustabil økonomi. Forbi 1970’erne var økonomien svag, og kriminaliteten steg hurtigt. Den ustabile situation resulterede i 1980 i voldelige optøjer, hvor over 500 mennesker mistede livet.
Økologiske fodaftryk
1,1
Samfund og politik
Jamaica er et parlamentarisk demokrati og et konstitutionelt monarki. Eftersom Jamaica er medlem af det britiske Commonwealth, er landets statsoverhoved den britiske monark. Den udøvende magt i landet ligger hos statsministeren, som bliver udpeget af den folkevalgte del af nationalforsamlingen.
Jamaica satsede tidlig på at etablere et velfærdssystem for alle sine indbyggere. Allerede i 1938 blev mindsteløn indført, og i 1966 kom et system for alderspension og forsikringer på plads. Til trods for dette har landet store sociale problemer. Kriminalitet er et udbredt samfundsproblem, og specielt hovedstaden Kingston er stærkt præget af bandekriminalitet. Koblingen mellem narkotika og kriminalitet er tydelig. Både narkotikahandel og misbrug af narkotika er omfattende. Kvindeundertrykkelse, seksuel chikane og misbrug er andre store samfundsproblemer. Kvinder er underrepræsenteret i politik, og i arbejdslivet tjener kvinder i gennemsnit meget mindre end mænd. Seksuelle minoriteter har få rettigheder og bliver regelmæssigt udsat for hetz og diskriminering. Homofili kan straffes med op til ti års fængsel.
Jamaica er kendt for rastafari-bevægelsen, som opstod som en mobiliserende reaktion mod undertrykkelsen af den farvede befolkning. Rastafari-bevægelsens mest kendte formidlingsform er reggaemusikken.
Menneskelig udvikling
108 av 188
Økonomi og handel
Jamaicas økonomi har siden 1960’erne udviklet sig fra at være helt afhængig af landbrug til at basere sig mere på minedrift, turisme og penge, som jamaicanere bosat i ulandet sender hjem. Landbruget spiller fortsat en vigtig rolle i landets økonomi, og det er hovedsageligt sukker og bananer, som dyrkes. Siden 1960’erne er Jamaica blevet en verdensledende leverandør af aluminium, og de eksporterer bauxit og aluminiumoxid. Økonomien er meget sårbar for ændringer i eksportvarernes pris på verdensmarkedet. Jamaica har også en stor uformel «sort» økonomi (ulovlig salg og handel som ikke bliver beskattet). Det anslås, at så meget som 40% af landets bruttonationalprodukt er "sort".
Siden 1990’erne har den økonomiske vækst i Jamaica været langsom. Stor social uro, manglende statslig kontrol og store naturkatastrofer er de vigtigste grunde til den svage økonomiske vækst. Andelen af fattige i landet er faldet, men nedgangen går langsomt. Omkring 20% af befolkningen lever under den nationale fattigdomsgrænse. Arbejdsløsheden blandt unge ligger på omkring 30%. Dette anses som en af hovedårsagerne til, at landet har så store problemer med bandekriminalitet, og narkotikabrug og salg.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Jamaica på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
2 985 087
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,3
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
13
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
10 543
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,8
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
2,98
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
8,81
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
11,39
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
