Japan
Efter 2. Verdenskrig har Japan opbygget sig til at være en af verdens vigtigste økonomier og et centrum for højteknologi. I 2011 blev Japan ramt af en katastrofe, da en flodbølge og en atomkraftværksulykke i Fukushima rystede landet og dræbte 29.000 mennesker.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Tokyo
-
Etniske grupper
- Japanere 98.1%, koreanere og kinesere 0.9%, andre 1%
-
Sprog
- Japansk
-
Religion
- Shinto og buddhisme 91,6%, kristendom 1.5%, andre 6.9%
-
Befolkningtal
- 127 185 332 (2018)
-
Styreform
- Konstitutionelt monarki
-
Areal
- 377 970 km2
-
Valuta
- Yen à 100 sen
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 42 140 PPP$
-
Nationaldag
- 23. december
-
Andre landesider
Geografi
Japan er omtrent på størrelse med Norge i areal og består af flere tusinde øer. De fleste af dem er ubeboede. Størstedelen af befolkningen bor på de fire største øer. 2/3 af landet er dækket af skov, og kun en lille del er beboelig på grund af bjergterræn.
Under øerne støder flere jordskorpeplader sammen, og der findes over 80 aktive vulkaner i landet. Hvert år registreres der tusindevis af små og lidt større jordskælv og udbrud. I marts 2011 oplevede Japan det kraftigste jordskælv i landets historie, efterfulgt af en voldsom tsunami, som forårsagede store ødelæggelser langs den nordøstlige kyst.
Japan har et tempereret monsunklima med tydelige forskelle i nedbør og temperatur mellem årstiderne. I nord er der kolde, forblæste vintre, mens det i de sydlige dele er nærmest tropisk klima. Forurening af luft og ferskvand er blandt Japans største miljøproblemer.
Historie
Omkring år 300 f.Kr kom tilflyttere fra det kinesiske og koreanske fastland, til det som i dag er Japan. I begyndelsen bestod samfundet af mange små klaner, som efterhånden voksede til et kejserdømme styret af rivaliserende shoguner (overgeneraler). Omkring 600-tallet voksede Heianriget frem med Kyoto som hovedstad. I 1100-tallet fik mægtige krigerklaner mere og mere magt, og fra 1200-tallet var kejseren i praksis bare en symbolsk figur. Japan blev samlet til ét rige omkring 1600 efter en lang række krige. De næste 250 år var landet mere eller mindre lukket for omverden under Tokugawa -dynastiet.
I midten af 1800-tallet førte amerikansk pres til, at landet igen åbnede sig for omverdenen. Magten blev igen samlet omkring kejseren, som startede store moderniseringsreformer i hele samfundet. På kort tid blev Japan et af de mægtigste lande i Østasien. Under 2. Verdenskrig deltog Japan på Tysklands side. I 1945 slap de allierede atombomber over de japanske byer Nagasaki og Hiroshima. Dette satte et punktum for 2. Verdenskrig og er eneste gang atombomber er blevet brugt som våben i krig. Japan var under amerikansk besættelse i syv år efter krigen.
En ny, pacifistisk grundlov og et parlamentarisk system blev indført efter amerikansk model. Japan tabte alle sine erobringer og landområder. I 1951 sluttede Japan fred med USA og andre allierede. Samme år indgik Japan og USA en forsvarspagt, som gav USA ret til at have styrker på japansk jord. I 1952 fik Japan sin suverænitet igen. Landet blev en østasiatisk bastion i USA’s kamp mod kommunismen. I årene efter selvstændigheden har Japan været et fredelig og demokratisk land med stærk økonomisk udvikling.
Økologiske fodaftryk
2,8
Samfund og politik
Japan er i dag vigtig i international og regional politik. Landet styres fortsat efter den pacifistiske grundlov, som blev skrevet af sejrherrerne fra 2. Verdenskrig i 1947. I 2015 godkendte parlamentet imidlertid lovændringer, som åbner for at Japan kan bidrage i militære operationer i ulandet under enkelte omstændigheder. Kejseren er statens formelle overhoved, men den reelle magt udøves af statsministeren. Han/hun danner regering med udgangspunkt i jævnlige valg.
I efterkrigstiden har politikken været domineret af Det Liberaldemokratiske Parti. De senere år har også Det Demokratiske Parti haft magten. Energitilgang og brug af atomkraft, sammen med træg økonomi og en aldrende befolkning, er blandt de største udfordringer Japan står ovenfor. I tillæg er forholdet til Kina periodevis spændt, særlig omkring uenighed om, hvem der ejer øgruppen Senkaku (Diaoyu på kinesisk). Samtidig fortsætter handel og investeringer med at blomstre mellem de to lande. Levestandarden i Japan er høj, og forbedringerne, der er kommet som følge af økonomisk vækst, er ganske jævnt fordelt.
Menneskelig udvikling
18 av 188
Økonomi og handel
Japan er en af verdens største og vigtigste økonomier, og er verdensledende på en række områder inden for elektronik og IT. Mindre end 15% af Japans areal bliver brugt til landbrug. Det vigtigste produkt er ris. Efter at have genopbygget industrien på ret kort tid efter ødelæggelserne under 2. Verdenskrig – og var der en enorm vækst fra 1960’erne og frem. En ret højt uddannet befolkning, politisk stabilitet og eksisterende industrielle strukturer fra før krigen gjorde den eksplosive vækst mulig.
Japan har ikke markedsøkonomi i traditionel forstand, eftersom båndene mellem erhvervslivet og staten er specielt tætte. Myndighederne udformer ofte reguleringer og tiltag i tæt samarbejde med de vigtigste selskaber for at sikre stabil udvikling. Landet blev hårdt ramt af den asiatiske finanskrise i 1990’erne, men kom sig hurtigt igen. I dag kæmper landet med en stadig stigende statsgæld.
En faldende arbejdsdygtig befolkning og en voldsom ældrebølge kræver nyt pensionssystem, og myndighederne har derfor sat et mål om at tage imod 500.000 arbejdere fra udlandet inden 2025. I sommeren 2018 blev der også underskrevet en frihandelsaftale mellem EU og Japan, som til sammen står for en tredel af verdensøkonomien.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Japan på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
125 584 839
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,3
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
3
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
42 140
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
8,54
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
9,9
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
13,64
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
