Jordan har en to mil lang kyststrækning til Aqaba-bugten, ellers er landet omgivet af andre land. Store dele af landet består af høje plateauer på 700 til 1000 meters højde. I vest er landskabet præget af en dyb dal, da Jordanfloden løber fra nord mod syd. Floden ender ud i Dødehavet, som ligger 400 meter under havoverfladen. Langs dalen i vest er jorden frugtbar, og alle de største byer ligger i denne region. I nord og øst er der mest ørkenlandskab.

Mangel på ferskvand er Jordans største miljøproblem. Landet tapper jordanfloden for at opretholde landbruget, men fordi denne flod også er vigtig for nabolandene har dette ført til politisk konflikt. For at undgå at tapningen af floden førte til at udtørring af Dødehavet, blev Jordan og Israel enige om at bygge en vandledning fra Rødehavet i 2002. Andre miljøudfordringer er skovrydning, jorderosion og ørkenspredning.

Dagens Jordan har været beboet i 8000 år. Landområdet har været underlagt flere store riger og imperier. Assyrien, Babylon og Persien herskede over området frem til omkring 300 fvt, hvor det arabiske nomadefolk, Nabateerne, etablerede byen Petra som sin hovedstad. Dette land blev besat af Romerriget i år 106 evt. Efter over 500 år med romersk styre, blev området underlagt arabisk kontrol i 633, før Det Osmanske Rige tog magten i 1516. Jordan forblev en del af det store tyrkiske rige frem til Storbritannien og Frankrig delte midt østen mellem sig i 1918, da Det Osmanske rige kollapsede under 1. Verdenskrig. Storbritannien beholdte kontrollen over Jordan frem til 1946, hvorefter landet blev et selvstændigt kongedømme.

Efter selvstændigheden har landet været præget af politiske uroligheder, diktatur og konflikter. Ved oprettelsen af staten Israel i 1948 gik Jordan, sammen med Egypten, Syrien og Irak, i krig og besatte Vestbredden og Øst-Jerusalem. Områderne blev generobret af Israel i 1967, og Jordan mistede dermed rige landbrugsområder og flere turistattraktioner. Helt frem til en fredsaftale blev underskrevet i 1994 var situationen spændt mellem Jordan og Israel.

Jordan er et konstitutionelt kongedømme. Den jordanske hashemittiske kongefamilien regnes for at være efterkommere af profeten Muhammed, hvilket giver legitimitet hos befolkningen. Kongen er statschef og øverstkommanderende for hæren. Han har også den udøvende magt, og han har ret til at erklære krig, slutte fred, udskyde eller aflyse valg, opløse parlamentet og vælge landets statsminister.

Jordan har et stabilt, veluddannet og udviklet samfund. Landet har et statsligt sundhedssystem, men kvaliteten og tilgangen er bedre i byer end på landet. Kvinder er underrepræsenteret på arbejdsmarkedet og i politik, men sammenlignet med nabolandene har kvinder en stærkere samfundsposition. Homoseksualitet er ikke kriminaliseret ved lov, men er samfundsmæssigt tabubelagt og set ned på.

Efter som Jordan har været stabilt over længere tid, har flere millioner flygtninge fra Palæstina, Syrien og Irak søgt tilflugt der. Dette har sat stort pres på landets offentlige sektor, statslige kontrol og ressourcer. Til trods for landets aktive rolle i bekæmpelsen af Islamisk Stat (IS), har ikke religiøs ekstremisme fået fodfæste i Jordan.

Forholdet til de andre lande i sikkerhedsrådet

Jordan har i flere årtier haft et tæt samarbejde med USA og Storbritannien, både økonomisk, militært og politisk. Jordan har ført en pro-Vesten politik, og har været en vigtig alliancepartner for NATO. Forholdet til USA og Vesten fik sig et knæk under golfkrigen, da Jordan ikke ville tage afstand til Irak og valgte at forholde sig neutral, men forholdet er siden da igen blevet forbedret. Jordan har fået økonomisk støtte fra USA i mange årtier, både i form af lån og lånegarantier. USA har også støttet forskellige udviklingsprojekter inden for sundhed, uddannelse og infrastruktur.

I forbindelse med at mange syriske flygtninge er ankommet til Jordan, har USA givet økonomisk støtte til at håndtere det store antal flygtninge, og har derudover givet en garanti for lån til Jordans sårbare økonomi.

Jordans forhold til Rusland har været stabilt og venligt, siden der blev oprettet demokratiske forbindelser mellem landene i 60’erne.

Forholdet til Syrien

Forholdet mellem Jordan og Syrien går langt tilbage, da Jordan tidligere var en del af Syrien. Efter første verdenskrig, blev staterne dannet efter en aftale med Storbritannien og Frankrig. Forholdet mellem Syrien og Jordan har svunget mellem at være stabilt og diplomatisk og til at være præget af væbnede konflikter. Siden den første golfkrig i begyndelsen af 1900-tallet, er forholdet mellem landene blevet forbedret. Efter at Jordan og Israel underskrev en fredsaftale og etablerede diplomatiske forbindelser, er Jordan blevet et vigtigt transitområde for syriske forretningsfolk, som skal gøre forretninger i de palæstinensiske dele af Israel. Siden den syriske borgerkrig brød ud, er forholdet mellem Syrien og Jordan dog blevet mere kompliceret. Der har været tilfælde af sammenstød mellem syriske og jordanske styrker i grænseområderne mellem landene.

Som naboland til Syrien, er Jordan stærkt påvirket af den syriske borgerkrig. Syriske flygtninge begyndte at krydse den jordanske grænse i 2011. I marts 2015 var der registreret omkring 600.000 syriske flygtninge i Jordan. Dette tal er kun baseret på de registrerede flygtninge, og det faktiske tal er angiveligt en langt højere. Der er oprettet flygtningelejre i Jordan, og flere er under opbygning. Forskellige hjælpeorganisationer står for den praktiske opbygning af lejrene, men det er Jordan som har det officielle administrative ansvar for dem.

Sammen med Luxemborg og Australien, var Jordan med til at forhandle resolutionerne om Syrien, som blev vedtaget i februar 2014. Jordan udtalte også, at borgerkrigen i Syrien har store konsekvenser for nabolandene, specielt Jordan, og at den truer sikkerheden og stabiliteten i hele Mellemøsten. Jordan kommer til at holde et skarpt øje med, at parterne i konflikten retter sig efter resolutionerne.

Jordan har få indtægtsbringende naturressourcer og en lille landbrugssektor. Landet har imidlertid opnået større velstand end mange andre land i regionen. Dette skyldes hovedsagelig bistand fra udlandet, indtægter fra jordanere, der arbejder i udlandet og eksport af fosfat. Endvidere drager Jordan nytte af at være et knudepunkt for handel mellem Europa og Midt-østen - og af at have en veluddannet arbejdsstyrke. Bygge og anlæg samt varetransport er vigtige industrier, og der satses på opbygning af en IT-industri. Jordan vil også videreudvikle turismen, som er en vigtig indtægtskilde for landet. De fleste turister kommer fra andre muslimske lande – hvor af en stor del rejser gennem Jordan på pilgrimsfærd til Mekka.

Jordan kæmper med store forskelle mellem rig og fattig. I byerne er levestandarden generelt noget bedre end på landet. Jordan har en høj arbejdsløshed, blandt unge er over 30%. Omkring 14% af befolkningen lever under den nationale fattigdomsgrænse.