[[suggestion]]
Kasakhstan
 

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Astana

Etniske grupper

Qazaqer 53.4%, russere 30%, ukrainere 3.7%, usbekere 2.5%, tyskere 2.4%, tatarer 1.7%, uighurer 1.4%, andre/uspecificeret 4.9%

Sprog

Qazaq, russisk

Religion

Muslimer 47%, russisk ortodoks kristne 44%, protestanter 2%, andre/uspecificeret/ingen 7%

Befolkningtal

18 776 707 (2020)

Styreform

Republik

Areal

2 724 900 km²

Valuta

Tenge

Bruttonationalindkomst per indbygger

27 466 PPP$

Nationaldag

25. oktober (Republikkens dag), 16. december (Uafhængighedsdagen)

Andre landesider

Geografi

Kasakhstan er på størrelse med hele Vesteuropa og er det niende største land i verden. Størstedelen af landet består af tørt steppelandskap - dækket af græs og sand. I områderne i øst ligger de kolde og øde Altajbjerge. Landet har ingen kystlinje og har derfor et kontinentalt klima med kolde vintre og varme somre.

Da landet var en del af Sovjetunionen, brugte sovjetiske myndigheder regionen til testning af atomvåben og dumping af giftigt affald. Enkelte områder er radioaktive og mange af floder er meget forurenede. Sovjetunionen brugte også Aralsøen til vanding af bomuldsplantager. Dette medførte så store ødelæggelser, at Aralsøen omtales som en af verdens største miljøkatastrofer. I den udtørrede sø ligger der stadig kemiske miljøgifte, som spredes med vinden. De omfattende miljøproblemer udgør en stor sundhedsrisiko for befolkningen.

Historie

Kasakhstan har siden stenalderen været befolket af forskellige nomadestammer. I 1400-tallet havde stammerne udviklet et fælles sprog, kultur og økonomi. Historikere mener, at kasakhere antageligt var de første til at tæmme og ride på heste. Truslen om en mongolsk invasion i begyndelsen af 1700-tallet gjorde, at stammerne søgte beskyttelse hos den russiske zar. Kasakhere så på alliancen som midlertidig, mens russerne opfattede Kasakhstan som en ny landsdel.

I 1920 blev Kasakhstan en russisk republik, og i 1936 en sovjetisk republik. Et kommunistisk styre blev oprettet. Det kommunistiske styre indførte tvungen kollektivisering af jorden, hvilket medførte hungersnød for nomadestammerne og over en million kasakhere mistede livet. Sovjetunionen byggede store fangelejre i området og millioner af mennesker blev sendt til lejrene og tvunget til arbejde. Senere lancerede Sovjetunionen et projekt med mål om at opdyrke størstedelen af jorden i nord. Dette førte til, at mange russere flyttede der til for at få overtage områderne, og mange af nomadestammerne mistede dermed deres livsgrundlag. Samlet førte disse hændelser til så mange nye indbyggere, at kasakherne blev en minoritet. Kasakhstan blev uafhængig i 1991 som følge af Sovjetunionens fald. Store dele af den tilflyttede befolkningen flyttede da tilbage til deres oprindelseslande.

Økologiske fodaftryk

1 2 3 4

3,5

Hvis alle mennesker på jorden skulle have det samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Kasakhstan ville vi bruge 3,5 jordkloder.

Samfund og politik

Formelt er Kasakhstan i dag en demokratisk republik, men regnes i praksis som en autoritær stat. Præsidenten er statsoverhoved og har ret meget magt. Præsidenten er øverste chef i forsvaret og kan nedlægge veto mod parlamentets lovforslag. Præsidenten udpeger regeringen og statsministeren og kan afsætte disse, hvis han vil. Han kan også opløse parlamentet, som vælges hvert femte år. Grundlovsdomstolen er blevet erstattet af et konstitutionelt råd, hvor præsidenten har vetoret.

Efter uafhængigheden i 1991 har landet haft samme præsident i næsten 30 år. I 2019 gik præsidenten af og valgte selv sin efterkommer; Kassym-Jomart Tokayev. President Tokayev har vundet de efterfølgende valg siden. Valgene er blevet kritiseret af internationale valgobservatører. De mener, de at der har været omfattende valgfusk og mangel på ytringsfrihed, og at valgene dermed ikke overholder internationale standarder. Ingen af valgene gennemført i Kasakhstan er blevet anerkendte som fuldstændig frie og retfærdige.

I Kasakhstan er de dominerende medier enten statsejede eller ejet af regeringsvenlige firmaer. Ytrings- og forsamlingsfriheden er begrænset, og flere medlemmer af oppositionen er blevet fængslet.

Menneskelig udvikling

16

50 av 188

Kasakhstan er nummer 50 af 188 lande på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Økonomi og handel

Kasakhstan fremstår som et økonomisk foregangsland blandt de tidligere sovjetstater. En pæn økonomi og markedsliberal lovgivning har tiltrukket udenlandske investeringer, og efter overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi i 1990’erne, har økonomien været stabil. Store fund af olie- og gasreserver i Det Kaspiske Hav har medført hurtig økonomisk vækst, og landet har kunnet nedbetale sine lån til Den Internationale Pengefond  (IMF). Landet har haft noget lavere vækst efter finanskrisen i 2008-09, og efter olieprisen faldt i 2014. Dette har særlig ramt landets fattige.

Olieledninger har gjort eksporten af olie enklere. Eksport af råvarer som naturgas, og mineraler som kobber, jern og guld er også vigtige indtægtskilder. Kasakhstan er imidlertid præget af fattigdom, udbredt korruption og stor arbejdsløshed. Det er i hovedtræk kun en lille gruppe, som har tjent på privatiseringen og den økonomiske vækst. En stor andel af befolkningen er beskæftiget i landbruget, og de arbejder med opdræt af får, svin og kvæg – foruden dyrkning af korn og bomuld.

 

Kilder

Landguiden, Store Norske Leksikon, CIA World Factbook, Minority Rights Group International, Human Rights Watch. Befolkningstallene og HDI-indeksen er fra FN. Økologisk fotavtrykk er fra Global Footprint Network og The European Space Agency. Informasjon om demokratisk frihet hentet fra Freedom House.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Kasakhstan på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet

Befolkning

Indbyggere

18 994 958

Mennesker i Kasakhstan

Børn per kvinde

Gennemsnitslig antal børn per kvinde

1 2 5

2,6

børn per kvinde i Kasakhstan

Børnedødelighed

Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
11

11

børn der dør per 1000 levendefødte i Kasakhstan

Fattigdom

BNP per indbygger

Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

7

27 466

BNP per indbygger i PPP-dollar i Kasakhstan

Sult

Andel af befolkningen som er underernæret

Ingen statistik tilgængelig
af befolkningen er underernærede i Kasakhstan

Klima

CO2-udslip

Antal ton CO-udslip per person

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 0

12,06

ton CO2-udslip per person i Kasakhstan

Uddannelse

Læse- og skrivefærdigheder

Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10

9,98

af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i Kasakhstan

Skolegang

Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10
11 12 13 14

13,71

er forventet antal år i skolen i Kasakhstan

Sundhed

Vaccinationer

Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Ingen statistik tilgængelig
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Kasakhstan

Drikkevand

Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10

8,9

af 10 personer har adgang til rent vand i Kasakhstan

Ligestilling

Skævfordeling mellem kønnene

Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet

2

0,190

GII-indexen i Kasakhstan

Arbeid