Kenya
Kenya har haft en relativ vellykket udvikling efter frigørelsen fra Storbritannien i 1963. Billedet af Kenya som et stabilt, ungt demokrati slog rigtigt igennem ved valget i 2007, men landet lider dog stadig under korruption og manglende moderniseringer, der bremser den økonomiske udvikling. Kenya er stadig afhængig af international bistand, og en stor del af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Nairobi
-
Etniske grupper
- Kikuyu, luhya, luo, kalenjin, kamba, kisii, meru
-
Sprog
- Engelsk, kiswahili, andre
-
Religion
- Protestanter 45%, katolikker 33%, muslimer 10%, traditionelle 10%, andre/ingen/uspecificeret 2%
-
Befolkningtal
- 50.950.879
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 5 211 PPP$
-
Andre landesider
Geografi
Landskabet i Kenya er meget varieret. Fra savannelandskab i syd til tropisk landskab i vest og ørken i nord. Fra kysten i øst kan du rejse til de høje sletter og åer i vest. Riftdalen strækker sig tværs igennem landet i himmelretningen nord-syd. På savannen i syd finder du elefanter, løver, giraffer, zebraer og antiloper. Størstedelen af befolkningen i Kenya bor i de ujævne åslandskaber i de centrale- og vestliggende områder. Landet er også kendt for Turkanasøen, en af verdens største ørkensøer og Mount Kenya - en slukket vulkan og Afrikas næsthøjeste bjerg.
Klimaet varierer afhængigt af jordoverfladens højde over havet. Kysten er tropisk med høje temperaturer året rundt. På højsletten er klimaet mere tempereret, det vil sige jævnt over koldt vejr med tydeligt skel mellem sæsonerne. Nedbør i landet er meget ujævnt fordelt og kan variere meget fra år til år. De lavtliggende områder omkring Viktoriasøen oversvømmes til tider, mens ørkenområderne i nord oplever tørkeperioder. Kenya har et yderst dårligt vandforsyning, og store dele af områderne har intet adgang til rent vand. Ulovlig høst af den tropiske skov i den vestlige del af landet har ført til, at den dyrkbare jord skylles væk med regn og oversvømmelse - noget som har ført til at store områder i dag ligger øde.
Historie
Kenya er et ganske ungt demokrati. Arabiske handelsmænd var de første som slog sig ned i landet langs kysten i 700-tallet. Araberne blev i landet og mødte folk fra de små landsbysamfunde. I 1500-tallet kom portugiserne og indvaderede byerne langs kysten. Indlandet fik lov til at være i fred fra den vestlige imperialisme, mens kysten blev et centrum for slave- og varehandel. I 1800-tallet erobrede englænderne først kysten og senere også indlandet, hvor de etablerede handelsstationer og plantager. I perioden fra 1920 til 1963 var Kenya en britisk koloni og lokalbefolkningen var stærkt undertrykt. Kun de hvide kunne eje land og de indfødte manglede helt fundamentale rettigheder.
Udover det opstod der i 1900-tallet en frihedsbevægelse, som kæmpede for ligebehandling. I 1952 var der et kæmpe oprør og landet blev kastet ud i et politisk kaos, som varede til slutningen af 1950'erne. Kenya blev selvstændig i 1963. De første 15 år blev landet styret af den socialistiske frihedskæmper, Jomo Kanyatta. Hans budskab var klart: national forsoning og vækst. I Kanyattas regeringsperiode øgedes kritikken mod hans lederskab. Oppositionen hævdede at et mindretal blev rigere på bekostning af et flertal. Da Kanyatta døde i 1978, overtog vicepræsidenten, Daniel Arap Moi, magten. Til at begynde med, blev der mere plads til åbenhed og kritik af regeringen, men i 1980'erne blev han mere hårdhændet mod sine kritikere. Moi indførte et et-partisystem og fattigdommen øgedes i takt med korruptionen.
I valget i år 2000 tabte regeringspartiet Kanu for første gang magten. I stedet fik Kenya en samarbejdsregering med Mwai Kibaki som præsident. Økonomien fik et løft, men spændingerne var store i den kaotiske regeringsalliance. Efter valget i 2007 begyndte nye uroligheder. Valgkampen stod mellem tre kandidater: Kibaki, densiddende præsident, og de to andre kandidater, Odinga og Musyoka. Valget splittede befolkningen i to. Stemmetallet for den siddende præsident blev systematisk forfalsket og opjusteret. Da det endelige resultat af præsidentvalget blev bekendtgjort i et lukket lokale, hvor kun det statslige TV-hold var tilstede, viste de justerede tal at Kibaki havde "vundet" med et lille flertal. Odinga hævdede at Kibaki stjal valgsejren ved hjælp af fusk og forlangte en ny optælling af stemmerne. I Kibakis lejr hævdede man at valget havde foregået på ærlig vis og at hvis nogen var utilfredse, måtte de gå rettens vej. Musyoka sluttede sig til Kibaki, da Musyoka fik vicepræsidentstillingen. Oppositionen omfattede etnisk set folkegrupperne vest i landet: luo, luhya og kalenjin. Odinga havde også betydelig støtte på kysten og i Nordøstprovinsen, og stod stærkt i alle de største byer. Kibaki havde støtte fra sin egen talrige folkestamme, kikuyu, samt de nært beslægtede stammer, embu og meru. Disse grupper bor primært i centralprovinsen og rundt om Kenyafjeldet. Valgfuskeriet resulterede i voldelige sammenstød mellem flere etniske grupper.
Den omfattende voldsudøvelse efter valget i 2007 var dog ikke kun en spontan reaktion på det, som blev opfattet som valgfusk, men var fra Odingas side til dels et strategisk valg om at spille etniciteter ud mod hinanden, og om at planlægge uroligheder i tilfælde af valgsejr til Kibaki. Samtidig var kikuyu-militsens angreb på Odingas støtter i Naivasha og Nakuru også planlagt. Politiet og dets specialstyrker bidrog også til at over 1000 mennesker blev dræbt efter valget i 2007; over 300.000 blev fordrevet fra deres hjem. Regeringstalsmanden beskyldte Odingas tilhængere for at stå bag organiseret etnisk udrensning, mens Odinga anklagede regeringen for at stå bag folkemord. Voldelige sammenstød mellem kikuyo- og luo-milits har også haft udspring i kampen om kontrol med kriminelle virksomheder, bl.a. sprithandel. Der foregår nu flere retsprocesser for at retsforfølge det, som skete efter valget i 2007.
Valget i 2013 gik fredeligt for sig og Uhuru Kenyatta, søn af landets førende præsident, fik af med sejren. Kenya har siden 2011 været en del af Den Afrikanske Unions styrker i Somalia, for at få bugt med truslen fra Al-Shabaab. Fra 2013 har man oplevet at Al-Shabaab har udført angreb indenfor Kenyas grænser.
Økologiske fodaftryk
0,6
Samfund og politik
Kenya har en republikansk styreform, hvor præsidenten leder regeringen og er statens formelle overhoved. Partisystemet i Kenya er ustabilt, så det er lidt flydende hvorvidt man kan tale om et ordentligt partisystem overhoved. Det er vældigt nemt at lave et parti og få det registreret. Der findes et mylder af registrerede partier, omkring 130. Der laves stadig samarbejde på tværs af partier, men som ofte mislykkedes, særligt før et valg.
Valgordningen er således at den kandidat, som får flest stemmer, bliver valgt. Det kræves med andre ord ikke absolut flertal, det vil sige 50% af stemmerne eller mere. For at blive præsident, må man også blive valgt ind som medlem af parlamentet. Oven i det, skal man mindst have 25% af stemmerne i fem af de otte provinser i landet. Det sidste krav skal sikre en geografisk og dermed også en etnisk repræsentation i magtapparatet.
Det etniske bosætningsmønster sammenfalder gerne med geografiske grænser. Luo-folket bor hovedsageligt omkring Viktoriasøen, mens kikuy-folket bor i centralprovinsen. Luhyaene bor i vest mod grænsen til Uganda, mens kalenjin bor i Riftdalen.
De etniske modsætninger har historiske rødder tilbage til kolonitiden under Storbritannien. Hvide bosættere slog sig ned i de bedste jordbrugsområder med kolonistatens beskyttelse og fordrev den oprindelige befolkning. Efter uafhængigheden i 1963 blev det løst, med de britiske bistandspenge. Den nye regering under Jomo Kenyatta - en kikuyu - sørget for at mange fik jord tilbage, men i den process var der også meget korruption. Det førte til at den økonomiske og politiske elite skaffede sig store jordejendomme.
Så meget som 80 procent af landet er halvørken. Omkring halvdelen af den dyrkbare jord ejees af 20 procent af befolkningen. Ca. 13% er jordløse. I et land, hvor det store flertal lever af landbrug, er tilgang til jord derfor et vanskeligt politisk spørgsmål i dagens Kenya. Daniel arap Moi - en kalenjin - som tog over præsidentembedet i 1978 efter Kenyattas død, gjorde lidt for at omfordele jord. Det samme gælder Kibaki i hans regeringstid. Ingen af de politiske ledere efter uafhængigheden har forsøgt at håndtere jordspørgsmålet på en måde, som kunne dæmpe modsætninger.
Men der er ikke bare tale om fordeling af jordejendomme. Staten får skattepenge ind, som fordeles mere eller mindre retfærdigt. At være ansat i staten er af betydning, da man så kan få indflydelse over fordelingen af disse resourcer. I gennem staten kan resourcer kanaliseres til områder som tidligere er blevet favoriseret. Penge går gerne til skoler, veje, helbredsklinikker og lignende i områder, hvor toplederne kommer fra. Det opleves som uretfærdigt. Og når det opleves systematisk over langtid, bygger der sig en vrede og bitterhed op. Der er ingen tvivl om at at luofolket føler bitterhed over at have blevet undertrykt gentagende gange.
Landet var i en periode i 1980'erne, et etpartisystem under Daniel arap Moi, men i dag er der et utal af politiske partier. Der er kun få ideologiske forskelle mellem de politiske partier og valg er domineret af politikeres personlige egenskaber og etniske tilhørsforhold. Kenya har mere end 50 forskellige etniske grupper, og lige siden uafhængigheden har forholdet mellem disse grupper ført til konflikter og spændinger, især i forbindelse med valg hvert femte år. Landet kæmper med fattigdom, økonomisk tilbagegang og faldefærdigt vej- og jernbanenet. Efter Rainbow Alliance kom til magten i 2002, har landet dog oplevet nogle ændringer til det bedre: Den udbredte korruption er faldet, og uddannelse er nu fri og tilgængelig for alle. Regeringen har taget vigtige skridt mod en forbedring af kvinders rettigheder, og strenge reformer er i færd med at vende den negative økonomiske udvikling. Efter valget i december 2007 har landet oplevet store politiske uroligheder, og tusindvis af mennesker er blevet tvunget til at flygte.
Menneskelig udvikling
149 av 188
Økonomi og handel
De fleste kenyaner arbejder inden for landbruget. Blandt de vigtigste varer, som produceres for eksport er the og kaffe. Kenyas afhængighed af landbruget har gjort landet sårbar for ustabilt nedbør og svingninger i priserne på det internationale handelsmarked. Store dele af landets befolkning lever under fattigdomsgrænsen, til trods for at den politiske elite hæver lønninger på niveau med vestlig middelklasse. Kenya er et fattigt land og er helt afhængig af international bistand. I begyndelsen af 1900-tallet gik landet ind i en økonomisk krise på grund af regeringens dårligt styre, og Verdensbanken og Pengefonden gik ind i landet med store lån og programmer. Organisationerne afbrød imidlertid støtten da Kenya ikke kunne opfylde forpligtelserne, som fulgte med lånene. Efter år 2002 er økonomien, langsomt, men sikkert begyndt at komme sig efter den lange nedtur. Korruption og manglende modernisering af industrien udgør fortsat store hindringer for landets videre økonomiske udvikling.
Turisme til den kendte nationalparker, som ligger i tilknytning til savannen, er Kenyas vigtigste kilde til udenlandske penge. Kenya er også et vigtigt mellemland for handel med nabolandene Uganda, Rwanda, Burundi, DR Kongo og Syd-Sudan.
Kenya er et landbrugsland, med store områder der er egnet til mange forskellige afgrøder. Mere end 60 procent af befolkningen arbejder i landbruget. Blandt de vigtigste råvarer, der produceres til eksport, er te og kaffe. Kenyas afhængighed af landbruget har gjort landet sårbart over for ustabilt nedbør og udsving på det internationale handelsmarked. Store dele af landets befolkning lever under fattigdomsgrænsen, trods det faktum, at den politiske elite hæver lønninger på niveau med den vestlige middelklasse. Kenya er et fattigt land, og er helt afhængig af international bistand. I begyndelsen af 1990'erne, indtrådte en økonomisk krise på grund af regeringens forsømmelser. Verdensbanken og IMF gik ind i landet med store lån og programmer. Organisationerne har dog aflyst programmerne, da Kenya ikke i stand til at opfylde de forpligtelser der fulgte med lånene. I perioden efter 2002 er økonomien langsomt begyndt at komme sig fra sin lange nedtur. Korruption og manglende modernisering af industrien udgør stadig store hindringer for landets videre økonomiske udvikling.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Kenya på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
55 100 586
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
3,2
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
37
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
5 211
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
2,5
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
0,44
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
8,26
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
11,63
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
