Kina
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Beijing
-
Etniske grupper
- Han-kinesere 92 %, andre (inklusiv huiene, Mandsjuene, uigurene, miao, yi, tujiaene, tibetanere, mongolere, dong, bouyei, yao, bai, koreanere, hani, li, kasakher, dai og andre nationaliteter) 7 % (2010)
-
Sprog
- Mandarin, kantonesisk, wu, minbei, minnan, xiang, gan, hakkadialekter og mindre sprog
-
Religion
- Primært ateistisk, men Buddhister 18 %, kristne 5 %, folkereligioner 22 %, hinduer/jøder/andre 1%
-
Befolkningtal
- 1 424 548 000
-
Styreform
- Kommunistisk styre
-
Areal
- 9 562 911 km²
-
Valuta
- Yuan
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 17 312 PPP$
-
Nationaldag
- 1. oktober
-
Andre landesider
Geografi
Kina strækker sig over enorme områder - fra havet og til verdens højeste bjerg - og har som følge at dette store variationer i klima og natur. I vest er der hovedsageligt bjerge og tørre områder – og ørken i nordvest. I landets østlige dele er der frugtbare sletter, mens der er regnskov i syd. Monsunvindene har stor indvirkning på landets klima. Om vinteren dominerer polarvinde, mens der er varme og tropiske vinde om sommeren.
Kina har det største klimagasudslip i verden – grundet omfattende produktion og forbrug af olie og kul. Industriudslippene har ført til mangel på rent drikkevand og sundhedsproblemer blandt indbyggerne i flere områder. Skovrydning og jorderosion har bidraget til, at Kina har mistet 1/5 af landets dyrkbare områder siden 1949.
Historie
Den kinesiske civilisation er mange tusinde år gammel. Civilisationen var længe blandt verdens mest avancerede, og opfindelser som kompasset, krudtet, papiret og trykkekunsten stammer alt sammen fra Kina. Fra år 1600 fvt. er landet blevet styret af en række dynastier, hvor herskerfamilier havde magten i generationer. Forskellige invasioner, lokale krige og oprør har præget historien.
I 1911 udbrød en revolution, hvilket resulterede i dynastiets afskaffelse og oprettelsen af Republikken Kina. Nationalistpartiet Kuomintang og Kinas kommunistparti kæmpede om magten i mange år, men valgte at samarbejde, da der udbrød krig mellem Kina og Japan i 1937. Efter Kina vandt krigen i 1945, startede en blodig borgerkrig. Kommunisterne, med Mao Zedong i spidsen, vandt krigen og oprettede Folkerepublikken Kina i 1949. Nationalistpartiets tilhængere trak sig derimod tilbage og bosatte sig på øen Taiwan. Mao Zedong styrede med jernhånd og lancerede i 1966 «Den store proletariske kulturrevolution». Han ønskede at udrydde gamle skikke og sædvaner i det kinesiske samfund – og i stedet indføre kommunistisk ideologi. Maos død i 1976 førte til et opgør med de mere radikale elementer af kommunismen.
Økologiske fodaftryk
2,2
Samfund og politik
Kina er en socialistisk folkerepublik. Kommunistpartiet har haft magten siden 1949, og udfordres ikke af en reel opposition. Statens øverste organ, Folkekongressen, udnævner præsidenten og statsministeren. Resten af året fungerer kongressens udøvende komité som lovgivende forsamling under Kommunistpartiets kontrol. Kinas præsident, Xi Jinping, fik magten i 2013 og regnes for at være den mægtigste kinesiske leder siden Mao Zedong.
Kinesiske myndigheder driver streng kontrol over befolkningen. Tidligere blev der ført en etbarnspolitik for at begrænse befolkningstilvæksten – hvilket har medført en aldrende befolkning. I dag diskrimineres minoritetsgrupper og medier og internettet kontrolleres strengt. Korruption anses for at være et omfattende problem, og årligt dømmes hundredevis af mennesker til døden for økonomiske forbrydelser. Vesten er særlig kritisk over for Kinas besættelse af Tibet, samt kinesernes krav om at Taiwan skal tilslutte sig fastlandet.
Kina er et permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd, og landet spiller stadig en vigtig international rolle. I nærområderne ønsker Kina at fremme stabilitet, samarbejde og gode handelsforbindelser - samtidig med at de, med varierende held, forsøger at forsikre omverdenen om, at de har fredelige intentioner.
Menneskelig udvikling
84 av 188
Økonomi og handel
Siden 1970 har Kina bevæget sig fra en centralstyret planøkonomi til en mere markedsstyret økonomi, som har haft stor international betydning. Kina har oplevet en enorm økonomisk vækst siden slutningen af 1970’erne, hvilket har gjort landet til en af verdens største økonomier. Udviklingen har også skabt store forskelle mellem rig og fattig – og mellem by og land. Selvom der er blevet gennemført en del reformer, styrer staten fortsat store dele af økonomien. Hensynet til social stabilitet og økonomisk vækst er styrende for kinesisk politik.
Kina er rig på naturressourcer som kul, olie og jernmalm. Landet driver en omfattende handel med andre lande og eksporterer varer som tekstiler, elektroniske produkter, olie, biler og våben. Landets vigtigste handelspartnere er EU-lande, USA og Japan. De sidste år har handelsforholdet mellem USA og Kina været ret anstrengt, og landene har indført ekstra told på hinandens varer.
Kinas investeringer i udlandet er øget betydeligt de seneste år, både i Afrika, Europa og Nordamerika. Kina satser tungt i Afrika, primært for at sikre sig adgang til olie, gas og mineraler. Endvidere ønsker Kina at bidrage til at afrikanske lande kan producere madvarer til den stadig voksende kinesiske befolkning. Afrikanske lande er også vigtige markeder for de kinesiske varer.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Kina på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
1 444 216 102
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,7
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
8
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
17 312
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
7,41
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,68
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
13,14
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
