[[suggestion]]
Kirgisistan
 

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Bishkek

Etniske grupper

Kirgisere 73.5%, usbekere 14.7%, russere 5.5%, dungan 1,1%, andre 5.2% (inklusiv uighurer, tadsjiker tyrkere, kasaker, tatarer, ukrainere, koreanere, tyskere) (2019)

Sprog

Kirgisisk (officielt) 71.4%, usbekisk 14.4%, russisk (officielt) 9%, andre 5.2% (2009)

Religion

Muslimer 90%, kristne 7% (russisk-ortodokse 3%), andre 3% (inklusiv jøder, buddhister, bahai)

Befolkningtal

6 628 347 (2021)

Styreform

Republikk

Areal

199 950 km2

Valuta

Som à 100 tyin

Bruttonationalindkomst per indbygger

5 288 PPP$

Nationaldag

31. august

Andre landesider

Geografi

Kirgisistan er et lille bjergland i det centrale Asien. Langs grænsen til Kina dominerer Tian Shan bjergkæden, der er dækket af sne det meste af året. Her er det højeste punkt Pik Pobedy på 7439 meter. Resten af landet består af bjergkæder adskilt af dale. Nordøst ligger Issyk-Kul, der er verdens næststørste alpine sø, omgivet af høje bjerge. I sydvest ligger Fergana-dalen, hvor floden Syr Darya løber vestover til Usbekistan. Mens klimaet er subtropisk i Fergana-dalen, er der i nord fastlandsklima med store forskelle på vinter og sommer.

Forurenet vand er et stort problem i Kirgisistan. Giftigt spildevand fra miner bliver ikke rengjort tilstrækkeligt på grund af dårlige renseanlæg. Landet er også plaget af for salt jordbund som følge af kunstig vanding af landbrugsarealer. Overgræsning har resulteret i, at 60 % af arealet er ramt af jorderosion.

Historie

Centralasien, hvor Kirgisistan ligger, har været beboet af nomadiske folkegrupper i flere tusinde år. Området er også blevet kontrolleret af en række store riger, som mongolerne, uighurene og kokand-khanatet.

I 1918 tog Sovjetunionen kontrol over området. Under Stalins styre blev befolkningen tvunget til at etablere faste bosteder, og til at fralægge sig deres nomadiske livsstil. For at styrke kontrollen over området bestemte Sovjetunionen, at Centralasien skulle inddeles i fem forskellige sovjetrepublikker. Inddelingen var præget af meget lidt omtanke, og landenes grænseområder er fortsat omdiskuterede i dag.

I 1991, da Sovjetunionen kollapsede, og Kirgisistan blev en selvstændig republik, blussede etniske konflikter op mellem de fem centralasiatiske republikker. Ferganadalen, som strækker sig gennem Kirgisistan, Usbekistan og Tadsjikistan blev et centrum for de etniske konflikter. Siden Kirgisistan blev selvstændigt i 1991, har landets politik været præget af store politiske uroligheder. I 2010 eskalerede den politiske konflikt - særligt de sydlige dele af landet blev hårdt ramt af voldelige optøjer og store ødelæggelser. Landet fik i 2010 en ny grundlov og blev formelt et parlamentarisk demokrati.

Økologiske fodaftryk

8

0,9

Hvis alle mennesker på jorden skulle have det samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Kirgisistan ville vi bruge 0,9 jordkloder.

Samfund og politik

Kirgisistan er en republik, hvor den formelle magt ligger hos præsidenten. I 2010 fik landet en ny grundlov, som overførte meget af magten fra præsidenten til parlamentet. Men en grundlovsændring i 2021 gav præsidenten meget magt tilbage på bekostning af parlamentet og regeringen.

Politikken præges af udbredt korruption. Krænkelser og menneskerettighedsbrud forekommer ofte, og konflikter mellem landets forskellige folkegrupper er eskaleret. Endvidere har stor fattigdom, mangel på et fungerende styre, og dårlig udbygget infrastruktur gjort befolkning specielt udsat for smitte og spredning af sygdomme. Landets sundhedstilbud er dårlig udbygget, og der er en stor mangel på medicin, vacciner og andet medicinsk udstyr.

Kirgisistans politiske situation har ført til, at organiseret kriminalitet har fået fodfæste i landet - særligt i form af narkotikasmugling. De senere år er også militant islamisme blevet et voksende problem for landet. Disse miljøer ar fået andre lande som Kina, Rusland, Usbekistan, Tadsjikistan og USA til at reagere stærkt på landets politiske situation og manglende kontrol.

Menneskelig udvikling

13

117 av 188

Kirgisistan er nummer 117 af 188 lande på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Økonomi og handel

Kirgisistan er et fattigt land med dårlig udviklet infrastruktur og industri. Det er dels grunden til, at værdifulde naturlige ressourcer som mineraler og jernmalm ikke har ført til øget velstand. Guld er blevet udvundet siden 1997 og tegner sig i øjeblikket for 40 % af eksportindtægterne. Bomuld, uld og kød er andre vigtige eksportvarer. Rusland er stadig den vigtigste handelspartner, men det lader til, at Kina er ved at overtage markedet. Korruption har skræmt udenlandske investorer væk. Omkring halvdelen af arbejdsstyrken er beskæftiget i primære erhverv, og landet er selvforsynende med landbrugsprodukter. Dette til trods for, at kun 7 % af landets jord er dyrkbar. Kirgisistan er det eneste land i verden med både russiske og amerikanske militærbase, hvilket viser, at gode forbindelser med magtfulde lande er vigtigt i en sårbar position i Centralasien. Det økonomiske potentiale i Kirgisistan er stort. Vandkraftværkerne i Kirgisistan fungerer ikke ordentligt, hovedsagelig på grund af dårlige ledninger. I Sovjet-tiden var landet en turistdestination på grund af smuk natur. Hvis de interne konflikter løses, kan turismen blomstre igen.

 

Kirgisistan er et fattigt land med dårlig udviklet infrastruktur og industri. Landet har ikke magtet at udnytte deres store naturressourcer. Der findes olie, gas, mineraler og ædelmetaller i landet, men driften er hverken godt nok udnyttet eller godt nok kontrolleret. Til trods for dette udgør udvinding og eksport af guld og andre ædelmetaller over 30% af landets indtægt. Landbrug er et andet vigtigt erhverv - og bomuld, uld, silke, sukker og kød er vigtige eksportvarer.

Den kirgisiske økonomi er ret ustabil. Den usikre politiske situation, og det ustabile forhold til nabolandene, gør, at landets økonomi varierer meget fra år til år. Landet forbliver afhængig af international bistand og af, at udvandrende kirgisere sender penge hjem til familie og bekendte i hjemlandet. Omkring 20% af befolkningen lever i absolut fattigdom.

På sigt kan turisterhvervet blive en vigtig industri for Kirgisistan. De politiske forhold og den udbredte korruption gør imidlertid, at få turister kommer, og at få udenlandske selskaber vælger at investere i landet.   

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Kirgisistan på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet

Befolkning

Indbyggere

6 728 270

Mennesker i Kirgisistan

Børn per kvinde

Gennemsnitslig antal børn per kvinde

1 2 7

2,8

børn per kvinde i Kirgisistan

Børnedødelighed

Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17 18

18

børn der dør per 1000 levendefødte i Kirgisistan

Fattigdom

BNP per indbygger

Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

2

5 288

BNP per indbygger i PPP-dollar i Kirgisistan

Sult

Andel af befolkningen som er underernæret

7 2 3 4 5
6 7 8 9 10

0,7

af befolkningen er underernærede i Kirgisistan

Klima

CO2-udslip

Antal ton CO-udslip per person

1 5

1,56

ton CO2-udslip per person i Kirgisistan

Sundhed

Vaccinationer

Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Ingen statistik tilgængelig
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Kirgisistan

Drikkevand

Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

1 2 3 4 5
6 7 0 9 10

7,0

af 10 personer har adgang til rent vand i Kirgisistan

Uddannelse

Læse- og skrivefærdigheder

Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10

9,96

af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i Kirgisistan

Skolegang

Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10
11 12 13

12,87

er forventet antal år i skolen i Kirgisistan

Ligestilling

Skævfordeling mellem kønnene

Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet

4

0,370

GII-indexen i Kirgisistan

Jobb