[[suggestion]]
Kiribati
 

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Bairiki på Tarawa

Etniske grupper

I-Kiribati 96,2%, i-Kiribati blanding 1,8%, tuvaluere 0,2%, andre 1,8% (2015)

Sprog

I-Kiribati, engelsk (officielt)

Religion

Romersk katolske 57,3%, Kiribati uniting church 31,3%, mormonere 5,3%, baha'i 2,1%, syvendedags adventister 1,9%, andre 2,1% (2015)

Befolkningtal

118 414

Styreform

Republikk

Areal

810 000 km2

Valuta

Australsk dollar

Bruttonationalindkomst per indbygger

2 172 PPP$

Nationaldag

12. juli

Andre landesider

Geografi

Østaten Kiribati består af 32 koral-atoller fordelt på tre grupper plus en større ø. De ligger spredt ud over et enormt område i Stillehavet. Kiribati dækker et område både nord og syd for ækvator. Endvidere strækker landet sig både øst og vest for 180 graders meridianen, som markerer skillet mellem den østlige og vestlige halvkugle. Dette gør Kiribati til verdens eneste land på alle jordens fire halvkugler (øst, vest, nord og syd). Koral-atollerne er de resterende toppe af gamle undersøiske vulkaner, og de fleste ligger kun nogle få meter over havet. Den eneste nævneværdige højde, 80 moh., ligger på øen Banaba. Klimaet er tropisk varmt og fugtigt hele året. Nedbørsmængden varier afhængig af sæson og øens beliggenhed, og langvarig tørke er et gentagende problem.  

Den største miljøudfordring for Kiribati er havstigning. Beregninger viser, at hele landet vil være ubeboeligt inden 30 år, hvis havstigningen fortsætter, som den gør i dag. For at forhindre at atollerne bliver vasket ud i havet, planter regeringen aktivt nye mangroveskove langs kysterne. Konsekvenserne af havstigningen er imidlertid uundgåelig på sigt. Regeringen arbejder derfor på at lave en evakueringsplan for hele befolkningen.  

Historie

Kiribati blev befolket omkring år 3000 fvt. af søfarende folk fra Asien. Hovedstrømmen af nye bosættere kom fra Samoa omkring 1200. Eftersom Kiribati dækker et enormt område, havde de tidlige bosættere forskellige kulturer og traditioner. Traditionelt rådede flere høvdinge over en eller flere øer. De fleste af disse samfund var matri-lineære, hvor høvdinge-titlen og jorden gik i arv på morens side af familien.

De første europæere til at opdage øerne var spanske søfarere i 1500-tallet. I 1800-tallet brugte hvalfangere øerne som base under spermhvalfangsten, og fra 1900 blev der sat gang i storstillet fremstilling af fosfat. Øerne blev annekteret af Storbritannien fra 1880 og fik status som kronkoloni i 1915. Under 2. Verdenskrig var Kiribati besat af Japan og blev centrum for nogle af de største søslag mellem USA og Japan i hele stillehavsregionen. Kronkolonien fik indre selvstyre i 1971 og opnåede selvstændighed som republikken Kiribati i 1979.

Økologiske fodaftryk

1 2 3 4

3,5

Hvis alle mennesker på jorden skulle have det samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Kiribati ville vi bruge 3,5 jordkloder.

Samfund og politik

Forfatningen af 1979 fastslår, at Kiribati er en republik. Præsidenten er chef for stat og regering og udnævner alle landets dommere. Samtidig udpeger han regeringen, der ud over præsidenten består af vicepræsidenten, justitsministeren og 12 andre ministre. Politiske partier i egentlig forstand eksisterer ikke, politik er snarere løst organiseret i alliancer, der primært bygger på familiemæssige bånd og geografisk samhørighed.

Det kiribatiske samfund er præget af store mangler og udfordringer. Landet har meget udyrkbar jord og dårlig adgang til ferskvand. Samtidig oplever landet en kraftig befolkningsvækst. Disse udfordringer gør, at mange vælger at flytte til hovedstaden i håb om at få arbejde - og nemmere adgang til mad og vand. Resultatet er blevet store slumområder i og rundt om den overbefolkede hovedstad. Omkring 21% af befolkningen lever under den nationale fattigdomsgrænse, mens omkring 13% lever i ekstrem fattigdom. Landet har også store regionale forskelle med mangel på sundhedstilbud, infrastruktur og uddannelsesinstitutioner i distrikterne. Manglende rensningsanlæg har medført forurening og stor fare for smittespredning af sygdomme og virus i hele landet.  

Menneskelig udvikling

12

133 av 188

Kiribati er nummer 133 af 188 lande på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Økonomi og handel

Kiribati regnes som et af de mindst udviklede lande i verden. De store afstande mellem øerne gør det vanskeligt at udvikle økonomien. Desuden har tilflytningen til hovedstaden sat ekstra pres på naturressourcerne, adgang til mad og vand - og arbejdsmulighederne i den overbefolkede og underudviklede by. Landet er helt afhængigt af international bistand for at kunne opretholde sundhedsvæsenet, infrastrukturen, industrien og økonomien.

Befolkningen i Kiribati lever for det meste af landbrug og fiskeri til eget forbrug. Kun en lille del af landets industri og landbrug er egnet til eksport, hvilket har ført til et handelsunderskud. Den vigtigste indtægt for staten er salg af fiskerilicenser til andre lande. Også penge, sendt hjem fra kiribatiere som arbejder i udlandet, er en vigtig indtægt for landet. Turisme er et satsningsområde, men manglende infrastruktur, og forurening på de mest befolkede øer, har gjort udviklingen af dette erhverv langsomt.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Kiribati på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet

Befolkning

Indbyggere

123 416

Mennesker i Kiribati

Børn per kvinde

Gennemsnitslig antal børn per kvinde

1 2 3 3

3,4

børn per kvinde i Kiribati

Børnedødelighed

Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
31 32 33 34 35 36 37 38 39 40
41 42 43 44 45 46 47 48 49 50

50

børn der dør per 1000 levendefødte i Kiribati

Fattigdom

BNP per indbygger

Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

1

2 172

BNP per indbygger i PPP-dollar i Kiribati

Sult

Andel af befolkningen som er underernæret

4 2 3 4 5
6 7 8 9 10

0,4

af befolkningen er underernærede i Kiribati

Klima

CO2-udslip

Antal ton CO-udslip per person

7

0,77

ton CO2-udslip per person i Kiribati

Sundhed

Vaccinationer

Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Ingen statistik tilgængelig
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Kiribati

Drikkevand

Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

1 5 3 4 5
6 7 8 9 10

1,5

af 10 personer har adgang til rent vand i Kiribati

Uddannelse

Læse- og skrivefærdigheder

Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive

Ingen statistik tilgængelig
af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i Kiribati

Skolegang

Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10
11

11,21

er forventet antal år i skolen i Kiribati

Ligestilling

Skævfordeling mellem kønnene

Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet

Ingen statistik tilgængelig
GII-indexen i Kiribati

Työ