Kiribati
Kiribati er et ørige, som strækker sig over et enormt område i Stillehavet. Klimaændringer og havstigning truer med at gøre hele landet ubeboeligt inden for 30 år.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Bairiki på Tarawa
-
Etniske grupper
- I-Kiribati 96,2%, i-Kiribati blanding 1,8%, tuvaluere 0,2%, andre 1,8% (2015)
-
Sprog
- I-Kiribati, engelsk (officielt)
-
Religion
- Romersk katolske 57,3%, Kiribati uniting church 31,3%, mormonere 5,3%, baha'i 2,1%, syvendedags adventister 1,9%, andre 2,1% (2015)
-
Befolkningtal
- 118 414
-
Styreform
- Republikk
-
Areal
- 810 000 km2
-
Valuta
- Australsk dollar
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 2 128 PPP$
-
Nationaldag
- 12. juli
-
Andre landesider
Geografi
Østaten Kiribati består af 32 koral-atoller fordelt på tre grupper plus en større ø. De ligger spredt ud over et enormt område i Stillehavet. Kiribati dækker et område både nord og syd for ækvator. Endvidere strækker landet sig både øst og vest for 180 graders meridianen, som markerer skillet mellem den østlige og vestlige halvkugle. Dette gør Kiribati til verdens eneste land på alle jordens fire halvkugler (øst, vest, nord og syd). Koral-atollerne er de resterende toppe af gamle undersøiske vulkaner, og de fleste ligger kun nogle få meter over havet. Den eneste nævneværdige højde, 80 moh., ligger på øen Banaba. Klimaet er tropisk varmt og fugtigt hele året. Nedbørsmængden varier afhængig af sæson og øens beliggenhed, og langvarig tørke er et gentagende problem.
Den største miljøudfordring for Kiribati er havstigning. Beregninger viser, at hele landet vil være ubeboeligt inden 30 år, hvis havstigningen fortsætter, som den gør i dag. For at forhindre at atollerne bliver vasket ud i havet, planter regeringen aktivt nye mangroveskove langs kysterne. Konsekvenserne af havstigningen er imidlertid uundgåelig på sigt. Regeringen arbejder derfor på at lave en evakueringsplan for hele befolkningen.
Historie
Kiribati blev befolket omkring år 3000 fvt. af søfarende folk fra Asien. Hovedstrømmen af nye bosættere kom fra Samoa omkring 1200. Eftersom Kiribati dækker et enormt område, havde de tidlige bosættere forskellige kulturer og traditioner. Traditionelt rådede flere høvdinge over en eller flere øer. De fleste af disse samfund var matri-lineære, hvor høvdinge-titlen og jorden gik i arv på morens side af familien.
De første europæere til at opdage øerne var spanske søfarere i 1500-tallet. I 1800-tallet brugte hvalfangere øerne som base under spermhvalfangsten, og fra 1900 blev der sat gang i storstillet fremstilling af fosfat. Øerne blev annekteret af Storbritannien fra 1880 og fik status som kronkoloni i 1915. Under 2. Verdenskrig var Kiribati besat af Japan og blev centrum for nogle af de største søslag mellem USA og Japan i hele stillehavsregionen. Kronkolonien fik indre selvstyre i 1971 og opnåede selvstændighed som republikken Kiribati i 1979.
Økologiske fodaftryk
3,5
Samfund og politik
Forfatningen af 1979 fastslår, at Kiribati er en republik. Præsidenten er chef for stat og regering og udnævner alle landets dommere. Samtidig udpeger han regeringen, der ud over præsidenten består af vicepræsidenten, justitsministeren og 12 andre ministre. Politiske partier i egentlig forstand eksisterer ikke, politik er snarere løst organiseret i alliancer, der primært bygger på familiemæssige bånd og geografisk samhørighed.
Det kiribatiske samfund er præget af store mangler og udfordringer. Landet har meget udyrkbar jord og dårlig adgang til ferskvand. Samtidig oplever landet en kraftig befolkningsvækst. Disse udfordringer gør, at mange vælger at flytte til hovedstaden i håb om at få arbejde - og nemmere adgang til mad og vand. Resultatet er blevet store slumområder i og rundt om den overbefolkede hovedstad. Omkring 21% af befolkningen lever under den nationale fattigdomsgrænse, mens omkring 13% lever i ekstrem fattigdom. Landet har også store regionale forskelle med mangel på sundhedstilbud, infrastruktur og uddannelsesinstitutioner i distrikterne. Manglende rensningsanlæg har medført forurening og stor fare for smittespredning af sygdomme og virus i hele landet.
Menneskelig udvikling
133 av 188
Økonomi og handel
Kiribati regnes som et af de mindst udviklede lande i verden. De store afstande mellem øerne gør det vanskeligt at udvikle økonomien. Desuden har tilflytningen til hovedstaden sat ekstra pres på naturressourcerne, adgang til mad og vand - og arbejdsmulighederne i den overbefolkede og underudviklede by. Landet er helt afhængigt af international bistand for at kunne opretholde sundhedsvæsenet, infrastrukturen, industrien og økonomien.
Befolkningen i Kiribati lever for det meste af landbrug og fiskeri til eget forbrug. Kun en lille del af landets industri og landbrug er egnet til eksport, hvilket har ført til et handelsunderskud. Den vigtigste indtægt for staten er salg af fiskerilicenser til andre lande. Også penge, sendt hjem fra kiribatiere som arbejder i udlandet, er en vigtig indtægt for landet. Turisme er et satsningsområde, men manglende infrastruktur, og forurening på de mest befolkede øer, har gjort udviklingen af dette erhverv langsomt.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Kiribati på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
123 416
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
3,2
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
50
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
2 128
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,4
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
0,72
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
1,5
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
11,21
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet